april 19, 2024

Inderhavnsbroen åbnet, kun 3 år forsinket

Af Michael Bonnevie

 

For ca. 3 år siden, skrev jeg her på siden om Inderhavnsbroen, og om dens snarlige indvielse. At der skulle gå endnu 3 år, førend Københavnerne kunne tage den nye bro i besiddelse, var der vel ingen der troede. Sidst i 2013, gik Pihl og Søn konkurs, og der stod broen så, -ufærdig, og uden bygmester.

Efter diverse vitaminindsprøjtninger fra blandt andet Mærsk fonden og Københavns kommune, kom der endnu engang skred i sagerne, med entreprenørerne, Valmont SM ved roret.

Torsdag d. 7 Juli 2016, kl. 18.00 åbnede broen endelig! Jeg ville rigtig gerne have været forbi på dagen, men der kom noget i vejen. I stedet tog jeg derud i forgårs, for at inspicere vidunderet.

inderhavnsbroen-2016-29

Vejret var rigtig lummert og de truende sorte skyer varslede regn. Selvfølgelig havde jeg taget for meget tøj på, så det blev en noget varm forestilling. Jeg cyklede til Christianshavn, og kørte ned for enden af Strandgade, ved restaurant Noma, hvor broen har sit udspring. Jeg stillede cyklen, og blev straks slået af, hvor mange der ligesom jeg, ville tage turen over broen, enten på cykel eller gående.

inderhavnsbroen-2016-1

Oppe på broen var der til tider så meget trængsel, at trafikken gik helt i stå. Heldigvis er broen skabt så snedigt, at der er små heller her og der, hvor man kan trække ind til siden, og få sig et hvil. Selv cykelstien over broen, har små rastepladser hvor man lige kan stoppe op og kigge sig omkring.

inderhavnsbroen-2016-39

Meget af det ‘moderne’ byggeri vi ser i havnen i disse år, er jeg ikke den store beundrer af, men broen syntes jeg faktisk er lykkedes meget godt! Den gør hvad den skal, og det endda på en måde, hvor man inddrages til at opleve,  i stedet for bare at forcere fra a til b. Turen over broen på gåben, tager vel en ca. 5 minutter. Det er en meget mærkelig fornemmelse at have stået på Christianshavn minutter før, og til pludseligt at være i Nyhavn. Herunder ser vi Broen fra Nyhavns siden.

inderhavnsbroen-2016-28

inderhavnsbroen-2016-26

Oppe på broen er der tonede plexi glas ruder i forskellige farver. Det giver et særligt præg, og ser rigtig fint ud.

inderhavnsbroen-2016-8

Jeg må også over med cykel en dag.

inderhavnsbroen-2016-16

inderhavnsbroen-2016-23

Fakta om Inderhavnsbroen, fra kk.dk

Inderhavnsbroen Broen er del af den gang- og cykelforbindelse, som sikrer sammenhængen mellem Kongens Nytorv og Christianshavn via Nyhavn og Grønlandske Handels Plads, med videre forbindelse mod nord via broen over Proviantmagasingraven og mod Amager via broen over Christianshavns Kanal / Trangraven. Det forventes, at der dagligt vil køre ml. 3 – 7.000 cyklister på Inderhavnsbroen. Frihøjden på 5,40 m under broen svarer til højden under de øvrige broer i havneløbet. Det særlige ved broen er, at det er en skydebro. Den åbner ved, at de midterste brofag trækkes ind i de brofag, der ligger mod land.

Kort over broerne

Broen vil blive officielt indviet i august!

 

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

One thought on “Inderhavnsbroen åbnet, kun 3 år forsinket

  1. Jeg har sagt det før ! Du er knageme god til det der, 44 rigtigt gode Billeder der sætter perspektivet på plads, og når det endnu ikke er lykkedes at komme på den meget omtalte Papir Ø, ja så bliver forestillingsevnen sat på plads både med hensyn til Inderhavnen, til begge sider, selve Broen og de finurlige Rastepladser man har tænkt på……….
    En rigtig dejlig og imponerende gennemgang, tak for det…………
    M.v.h. gb………….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.