Dagslys til aften billeder, i Photoshop
Af Michael Bonnevie Jeg har rodet, og roder stadigvæk med, dagslys til aften billeder, i Photoshop. Det var en lille gimmick, som startede ud... Læs mere →
Af Michael Bonnevie
Jeg fik for et par uger siden, et hæfte fra 1945, som Politiken havde udgivet for at fejre Danmarks befrielse, samt minde os om de forfærdelige 5 år som Danmark var besat. Bladet hedder ‘Fra undertrykkelse til befrielse. 5 års besættelse i billeder’
Da der er gået 70 år, så er ophavsretten udløbet, så jeg har sat mig for at indscanne bladet (det meste) så det igen kan se dagens lys. Bladet er ikke i særlig godt stand, og stod til at blive smidt ud. Det syntes jeg var synd, specielt da det er fyldt med billeder og historier fra besættelsen som ikke må glemmes. En del af billederne ligger givetvis allerede på nettet, mens andre har jeg aldrig set før..
Indlægget er delt op i 2 portioner, da det er et kæmpe arbejde at skanne næsten 100 sider ind.
De fleste billeder er optaget af Tage Christensen, Helmer Lund-Hansen og Erik Petersen.
En del af billederne har medfølgende billede tekst, mens andet er indskrevet af mig.
Indledning (fra Politiken)
Den kavalkade af billeder fra besættelsesaarene, som vi her bringer, giver sig ikke ud for at være fuldstændig. Forholdene har medført at adskillige begivenheder ikke har kunnet fotograferes og pladsen har gjort det nødvendigt at udskyde eet og andet.
En del store og små bemærkelsesværdige begivenheder kan mangle, men alt i alt giver kavalkaden et indtryk af de vilkaar, hvorunder den danske befolkning har levet de sidste 5 aar. en vil for læseren kunne være et varigt minde om en af de mørkeste og ondeste perioder i Danmarks historie. En periode, der nu er lykkeligt afsluttet, men som aldrig vil blive glemt.
Københavnerne undrer sig over den nye tone
Sommeren 1940 stod i alsangens tegn. Dette billede viser et af de store stævner i Frederiksberg have.
Øverst til venstre. Da minister Gunnar Larsen skulle grave det første spadestik til den nye Rødby Autostrada, knækkede hans spade. Generaldirektør Knutzen, der overværede den symbolske begivenhed, slog en drabelig latter op. Øverst til højre: Nazistiske vagtposter i ‘Fædrelandets port’
Over 4000 finnebørn fandt i krigens vanskeligste Aar, husly og pleje i danske hjem.
Studenterne demonstrerer imod Antikommintern-Pagten
Frikorpsets Orlovs-Dage.
I efteraaret 1942 kom ‘Frikorps Danmark’ hjem paa orlov. En lang række voldshandlinger og spektakler fulgte i orlovens spor, og befolkning og politi stod værgesløse over for dem. Nedenfor til venstre ses Korpsets march over Raadhuspladsen. De oprakte arme kan tælles paa en haand. Til højre gaar en flok Frikorpsfolk til aktion mod tilskuere til optoget.
Øverst til venstre er en flok tyske marinesoldater i Vestergade ved at gennemprygle en civil dansker, mens en officer betragter optrinnet med hænderne i lommen. Øverst til højre bringes en saaret Dansker bort af sine kammerater. Nedenunder har Tyskerne arresteret en af demonstranterne.
Da bomberne faldt ved Islands brygge
Et par Engelske flyvere blev skudt ned over Falster og er her ført til København.
Da Forum blev bombet
Her ses det Opraab, som de kommunale Myndigheder og faglige organisationer udsendte den 2. Juli, og som førte til strejkens afblæsning.
Relaterede fotos:
Jeg er stadig dybt berørt af begivenhederne omkring den Tyske `Nazistiske` besættelse af Danmark 1940 til 45.. Min alder gør at jeg ikke var personligt involveret, men mit liv under Besættelsen og i efter-krigstiden, som Barn og Teenager, har alligevel sat sit umiskendelige præg på livet jeg har levet, hvor mindelserne om Rationering og Fattigdom, bestræbelserne på at genopbygge Danmark, følelsen af sammenhold, Jødernes tragedie, familiens historier og deres engagementer i modstanden, erstatningerne til familiemedlemmer for aktiv tjeneste i Modstandsgrupper, deres traumer efterfølgende, tilbagekomsten af Flygtninge familier fra Sverige til Opgangen, Arbejdsløsheden, elendigheden og jeg kunne blive ved.
Nu trækker man tænderne ud på vores Hjemmeværn, der ved sin Bevæbnede tilstedeværelse, i næsten enhver By og Gade i Danmark, skulle sikre at Danmark ikke kunne rendes over ende, som det for 70 år siden var tilfældet. Hjemmeværnet bliver ikke direkte afvæbnet, men deres udleverede Våben de-aktiveret, ved at fjerne deres Bundstykker, der så i påkommende tilfælde skulle kunne afhentes på nærmere opgivne afhentningssteder og monteres, hvorefter den enkelte Hjemmeværnsmand eller Kvinde, således igen skulle være Kampdygtig, forudsat naturligvis, at vedkommende kan nå frem til stedet og derefter indsættes i Brændpunkter ( Broer, Veje, Kraftværker, Vandværker, Officielle Bygninger, Depoter og lign.) lokalt, med de logistiske og transport mæssige problemer der naturligvis måtte være, ved at vanskeliggøre denne `U- Lønnede` Styrkes indsats, for at sikre Landet`s Befolkning `på stedet`, når tænderne er trukket ud på Styrken ved dens umiddelbare tilstedeværelse, Bevæbnet og klar til indsats……….
M.v.h. gb……..
Hvorfor er du stadig “dybt berørt”?, gb
Som jeg forsøger at beskrive i min Kommentar, har Krigen 1940-45 sat et u-udsletteligt indtryk i min bevidsthed af mange, mange årsager. Jeg har ikke skrevet en Biografisk Historie om min Families engagement i perioden,(både fra min Fars og Mors side), da jeg ikke selv var gammel nok til virkelig at tage `det` ind, personligt, da det foregik. Som jeg forsøger at beskrive indtrykket, efter Admins Billedreportage, har jeg i få ord beskrevet mine følelser omkring tiden og specielt efterkrigsiden. Jeg kan i samme forbindelse sige, at min Far kom i F.N. ved Krigsafslutningen, fra Brev Sensor ved den Tyske Grænse, senere blev han stationeret i Geneve, og Skilt fra min Mor, hvorefter han var med i Palestina ved oprettelsen af Staten Israel, som en af sine første udstationeringer som Dansker i F.N., i en i øvrigt Glorværdig Karriere i organisationen, hvor der snart sagt ikke var en Krigsramt NATION har ikke var i berøring med, fra Korea (sejlede med Jutlandia), med bopæl i Japan for Familien, til Mellemøsten, til Afrika hvor han sluttede karrieren som Dirktor 1, og Charge d`Affair i Nord Afrika og så Hovedkontoret i New York !…….For mit eget vedkommende, har det i min Barndom betydet besøg i flere lande, Skolegang i U.S.A., og engagement i Militær og Hjemmeværn,Tjeneste på Københavns Rådhus, blandt andet ved den årlige sammenkomst af Modstands Veteraner, oplevet at de blev færre og færre og set deres Traumer så jo, jeg er Dybt Berørt af UFRED overalt, og mine tanker vil nok bestandigt kredse om Danmark`s Sikkerhed i fremtiden, en fremtid hvor jeg kunne ønske af mine Børn og Børnebørn kunne få lov at leve i et fornuftigt Socialt Demokrati, i fred med sig selv og den store omverden…….
M.v.h. gb………
Taak for svaret, gb – det var en ordentlig mundfuld!
Men op med fagotten – ufred i verden er kommet for at blive, på trods af FN, EU m. fl. Denne ny globalisering er ikke kun lutter lagkage.
Jeg føler mig også velorienteret om Besættelsestiden i Danmark, men jeg kan ikke, ligesom du, blive “dybt berørt” over perioden.
Min gamle mor er heller ikke det mindste berørt, men der var heller ingen familiemedlemmer eller nære venner, der blev direkte berørt af
af tyskerne – det skulle da lige være min mormor, der var “feltmadras”. I 30erne og 40erne boede de lige ved siden af Baadsmandsstrædes
Kaserne, så der var nok af flotte tyskere, at vælge imellem. Hun holdt sig dog kun til én af gangen, indtil de blev sendt til Østfronten – og så hørte
hun ikke mere til dem.
Det var dog et usædvanligt spændende liv din far gennemgået, og sikken en karriere – han kunne jo have skrevet sine erindringer i 5 bind!
Din mor kan jo ikke have set meget til ham, med alle de rejser og møder der optog ham. Det var da godt, at de havde tid til at få dig.
Hjemmeværnet plejede at holde weekend-øvelser på den sydlige del af Amager Fælled, men jeg synes ikke jeg har hørt dem i nogle år.
De havde også lokaler i Kommandantboligen Thorshavnsgade/Amager Boulevard – måske Politiets hjemmeværn? Politiet havde i hvert fald også
nogle lokaler helt frem til 1990erne.
Venligst Poul
PS! Jeg kendte også en ung Bonnevie engang for 35 år siden – han havde et ansigt som en meget ung Marlon Brando.
Tak for dit indlæg `Poul Sørensen`, til min kommentar til Admins artikel om 2. Verdenskrig og Besættelsen af Danmark……
Du er heldigvis ikke berørt over Besættelsesforløbet og rigtigt godt for det ! Igen må jeg dog understrege, at mit liv med følgerne af Verdenskrigen, knapheden i Halvtredserne. min families og mit liv efterfølgende,, som jeg kort forsøger at beskrive det i mine kommentarer til artiklerne i 1.eren og 2. eren, har præget både mig og mit liv, fra min Barndom hos mine Bedsteforældre på Islands Brygge, Egilsgade, med min Skolegang på Amagerbro Skole fra 5. Klasse til 2. Mellem, efter Lykkebo Skolen i Valby, hvor jeg med Linie 4 Sporvognen kørte til Linie 10 og fortsatte til Bus 21 fra Toftegårds Plads og videre, og retur til Bryggen efterfølgende …
så, selv om du ikke selv er præget af efterkrigstiden og selve Besættelsen, vidner dine kommentarer dog også om din Historie med `din Familie`, jeg forstår at du er fra Gulfosshus på Bryggen og din Mormor er fra Christianshavn og der er da ikke så få historier gemt i det. Om man som person så har taget det `ind`, er en anden Historie, men `een` af de Historier der for Generationerne efter Besættelsen, kunne være med til at belyse vores Historie og udbygge kendskabet til vore Generation og det vi har gennemlevet i efterkrigstiden…..
M.h.t. Hjemmeværnet var jeg tilknyttet Rådhuskompagniet og kender ikke til Bryggens Kompagnier, Skydebanerne på Fælleden kendte jeg dog særdeles godt efter talrige Weekends der ude…
Og Bryggen, ja selv arbejdsmæssigt har jeg jo aldrig rigtigt kunnet løsrive mig, men udstationeringer fra Rådhuset, har selv i de seneste Arbejdsår sikret mig adgang til Hjemstavnen..
Bonnevie`r på Bryggen ? Jeg har selv fire Sønner der er Født og Opvokset som Bryggeboere, med afstikkere i Urbanplanen, så hvem ved ? 35 år er dog nogen tid !
M.v.h. Og tak for din respons gb……
Fint, gb
Jeg har talt med mange afdøde familiemedlemmer og venner/bekendte, der levede under Besættelsen. Det de talte mest om var vareknaphed og andre praktiske problemer. De var dog heller ikke politisk aktive. Jeg har også talt med ægte modstandsfolk, der virkelig gik i ilden. De gjorde det ikke alle af ideologiske grunde, men
ofte fordi det var spændende (de var jo som regel meget unge). Alvoren gik dog hurtigt op for dem!
Nej, Danmark havde en relativ let tid i de 5 år Danmark var besat, og ingen kan overbevise mig om noget andet.
Kendte du Hans O. Mortensen (1911-1997) i Njalsgade 55? Han kunne fortælle om Besættelsen i alle detaljer. Selv havde han været modstandsmand i Sønderjylland og Norge. Jeg har aldrig mødt hans lige. Til det sidste skrev han stadig sammen med de familier, der – med fare for eget liv – havde skjult ham for tyskerne.
Hans onkel Louis Steen ejede og drev Anti-Brugsen i mange år.
Nu vi taler om Hjemmeværnet: Fandt politiet nogen sinde brandstifteren ved Frihedsmuseet? Hele sagen lød meget underlig.
Den unge Bonnevie jeg traf ved fester o.lign. var ikke fra Bryggen. Vi havde en fælles ven på Israels Plads. Han har nok været søn af den dengang ildrøde Lars?
Venligst Poul
Om Fint gb.
Tak igen Poul Sørensen for kommentaren til min kommentar……..
Jeg vil på ingen måde forsøge at overbevise dig om noget som helst. med hensyn til dine oplevelser fra Besættelsestiden og Efterkrigstiden… Islands Brygge er gudskelov så meget større og meget mere rummelig og forskelligartet, med hensyn til beboer sammensætning, erhverv og specielt baggrunde, end man måske umiddelbart skulle tro, efter den karakteristik man sædvanligvis bruger til at stadfæste og omtale specifikke Kvarterer i Byen. Mine oplevelser og min Familie`s oplevelser, er bare så meget anderledes end dine, at jeg har forsøgt at udtrykke hvad Admins Billedserie 1. og 2, udløste af Følelser og minder hos `mig`, om `den gang` !
Desværre er jeg ikke i stand til at komme med yderligere oplysninger om personerne du nævner, Hans O. Mortensen og den Bonnevie du har truffet den gang… Igen, Islands Brygge er og var større og mere mangfoldig end vi opfattede den den gang, hvor vi fra `min`gård bar yderst betænkelige ved de andre Gårde og de Drenge der legede og boede der. Det sociale liv udspillede sig nærmest i Skolen og på den `Lille Legeplads` i Gunløgsgade eller på Legepladsen på Artellerivej, først senere er jeg bekendt med Ungdomsklubben, igen på Artellerivej, Knallerterne og senere igen Motorcyklerne der samlede ligesindede om de interesser, men igen , med de fire Sommermåneder i Kolonihaven på Konkelundsvej hos Bedsteforældrene, var jeg aldrig den der var tættest på…..
M.h.t. Frihedsmuseewt mu jeg erkende at jeg er i samme situation som dig, opklaringen af Brandstiftelsen er nok ikke kommet videre og som du selv siger det, var hele sagen meget `underlig`.
M.v.h. gb……..