Af Michael Bonnevie
Københavns hovedbanegård har de fleste danskere på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med, enten når de rejste eller ankom med tog til hovedstaden. I går var jeg forbi banegården og tænkte, at der måtte gemme sig nogle fotomuligheder i de gamle bygninger og på banegårds terrænet.
Selvom Hovedbanegården efterhånden har mange år på bagen (fra 1911) så kan man hist og her stadigvæk se glimt af gamle tider. Selve skallen og hovedbygningerne er de samme som i gamle dage, og kigger man lidt udover alt det som lige falder en i øjet når man træder ind i bygningen, så er der faktisk mange oprindelige små finurligheder rundt omkring.
Jeg har været en tur i arkiverne hos Det Kongelige bibliotek og fundet nogle sort hvide fotos som viser Hovedbanegården i sin spæde ungdom.
Fra commons.wikimedia.org
Hovedbanegården under opførelse
Fra kb.dk Damgaard, Holger, fotograf
Hoved banen under opbygning 1908. Fra islands-brygge.com
Her kan man blandt andet se at de flotte lysekroner stadigvæk hænger i hallen.
Fra Wikipedia
Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorations detaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træ buekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 bueslag over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårds pladsen, er dog udført i jernbeton. Jens Lund stod for de 10 figurer af sandsten på hoved facaden forestillende folketyper i nationaldragter (1910).
Fra kb.dk Fotograf Holger Damgaard
Billedet er fra natmus.dk og fra 30.juni 1944
Her er der ikke meget der er forandret, udover at den store skorsten på det sort/hvide billede ikke er der mere.
Fra Wikipedia
Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.
Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpost bygningen.
Fra kb.dk Fotograf Holger Damgaard
Her kigger vi ned imod Tietgens broen som på det gamle billede.
Her kigger vi tilbage imod hvor fotografen måtte have stået.
Fra Københavns hovedbanegård. Foto af Michael Bonnevie. Her er vi kommet ud bagved Tietgens broen og kigger videre ud ad banegårds terrænet.
og vender man sig om, så ser man Tietgens broen fra den anden side.
Tietgens broen 1968. Billedet er fra tog-billeder.dk
Når man går langs med spor 1 og 2, så har man bygninger på sin venstre side. Der kan man endnu finde interessante kig til en del af den gamle banegård.
Det som umiddelbart har ændret sig mest ved Hovedbanegården er, dens interiør som skifter udseende som tiden går sin gang.
Billedet er fra jernbanen.dk
Billedet er fra copenhagen.dk
Indvielsen af Københavns hovedbanegård 1911. Billedet er fra sa.dk
Alle andre billeder i dette indlæg er fra gamle-dage.dk
Nedenstående billeder har jeg fået lov til at bruge, af hr. Jørgen Løvkvist. Billederne er fra 1990.
Mere om Hovedbanegården fra Wikipedia
6 replies on “Københavns hovedbanegård”
Endnu engang Admin, Hvilken vidunderlig ide med en reportage fra vores alle sammen`s Hovedbanegård, tak for det, det velkendte og genkendelige krydret med fortiden`s historie, er bare så dejligt at gense…….
M.v.h. gb
Ikke alle københavnere og nordsjællændere tænker vel over, at de på den ene eller anden måde – mere eller mindre – har et “samliv” – om jeg så må kalde det – med Københavns Hovedbanegård.
Men det tror jeg, at de har – eller har haft på et tidspunkt i deres liv. Jeg tænker her på banegårdens bygninger med deres sociale funktion i byens samfund, og ikke decideret på selve togtrafikken. Det, jeg mener, er, at uden at være det mindste interesseret i tog, så har rigtig mange mennesker en anledning til – eller et formål med at komme på hovedbanegården; – og netop denne “vinkel” at kigge på banegården på, synes jeg, at vi her får fornemt vist. Jeg lægger i denne sammenhæng især mærke til denne reportages allerførste foto, som viser et togsignal, der står på “STOP”. – – Joh, jo – godt motiv-valg, som klart siger til læseren: “stop op og se med”; – –
‘ – – og det har jeg gjort, – og har glædet mig over indtrykkene der inde fra min barndoms kvarter – Vesterbro, med dets store banegård.
LSC
Skøn hjemmeside med fine billeder (Men det er dog møgirriterende med det julesne du har sat på. De gode billeder bliver forstyrret af det)
Ha ha, ja men det er kun i ganske kort tid. Måske i virkeligheden for forstyrrende. Må tænke over det næste gang.. 🙂
Thanks for your very informative and visually pleasing blog. On my next visit to Denmark from America, I’ll look on the old station with fresh eyes!
Dejligt med din hjemmeside. Og rigtig gode fotos, som jeg nyder. Jeg er som 51-årig også lidt bidt af en nostalgier og er glad for at tegne plakater. Hvis du skulle få lyst kan du se lidt mere på min hjemmeside alfarvej.dk Igen tak for minderne. Vh Kim.