Gamle dages fototjekliste
Af Michael Bonnevie
Har du oplevet at stået i en foto situation, og fundet at dine kamera batterier er flade, -eller har glemt hukommelseskortet i pc-en efter du har downloadet dine billeder til harddisken, så kan en tjekliste være et godt sted at kigge en gang imellem.
Du kan have været til en fest aftenen før og skudt med høje ISO tider, og dagen efter har du vandret rundt i byen i dagslys og skudt med de samme indstillinger. Det kan der komme meget sjov ud af (og ja, det har jeg prøvet)
Der er ikke noget mere generende end at stå på en location uden det fornødne, eller at kameraet er sat forkert op, -så derfor kan en tjekliste som nedenstående være guld værd. En tjekliste vil med tiden blive overflødig, da det meste sætter sig på rygraden. Det er ligesom når man lærer at cykle. Det glemmer man heller aldrig igen.
- Dit kamera
- Ekstra kamera hvis dit hoved kamera svigter.
- Ekstra kamera optik Hvis man som jeg, næsten kun skyder med prime (fast optik) så er det en god ide at medbringe et par stykker, så man kan dække lidt forskellige situationer. Bruger du udelukkende zoom, så skulle du være dækket ind. Bare husk, at fast optik som regel er skarpere! Der er rigtig skarpe zoom optikker at få fat i, men de koster desværre kassen.
- Opladede batterier (Husk evt. oplader) Undgå at gennemse billeder på kamera skærmen så vidt muligt, da det tapper batteriet for strøm. Husk evt. ekstra batteri.
- Hukommelseskort Det burde jo være indlysende, men det er let at glemme kortet, hvis det har været ude af kameraet! Brug kort i begge kortpladser hvis muligt, og du har 2 kortpladser. Sæt dem ens op i settings, for hvis det ene kort fejler, har du en kopi på det andet.
- Kamerataske Det er jo en smagssag, om man gider at slæbe rundt på en taske. Jeg har anskaffet mig en taske, som akkurat er stor nok til de få ting jeg slæber med. Jeg syntes det er rigtig rart, at kunne pakke kameraet væk, når man ikke skal tage flere billeder. Jeg cykler som regel rundt for at tage billeder, og der er en kamerataske uundværlig.
- Kamerarem. Du kan godt undvære en rem, men det er hårdt at bære på et kamera i længere tid, og en rem er en billig forsikring hvis du skulle være så uheldig at tabe kameraet. En ting som jeg har lagt mærke til er, at jeg får hovedpine efter langs tids bær-en på kameraet, i en almindelig kamerarem der hænger på nakken. Jeg ved at man kan få længere kameraremme, så man kan have kameraet hængende på skrå, i stedet for lige ned på maven. Det skulle være meget bedre for nakken. Jeg har nu skaffet mig en skrårem til kameraet, og det gør hele forskellen for mig. Nul mere hovedpine efter en fototur.
- Linse Klud. Temmelig vigtig, da støv og snavs altid finder vej til forreste linse, også selvom man har kameradæksel på under transport.
- Flash
- Ekstra batterier til Flash.
- Diverse filtre Det er sjældent jeg bruger filtre, da det meste efterfølgende kan laves i Photoshop eller Lightroom mv. Det kan dog være en god ide, at have et UV filter på, om ikke andet for at beskytte front linsen. Jeg bruger det ikke selv, da min modlysblænde må tage de tæv, som et beskyttelsesfilter ellers ville tage.
- Husk modlysblænde! Jeg har altid og til alle tider modlysblænde på mine objektiver! Det er sjældent jeg har beskyttelsesfilter på optikken, så derfor vil modlysblænden også beskytte linsen imod stød og fremmedlegemer når du bevæger dig rundt. Jeg ser ofte folk går rundt med deres dyre kameraer med modlysblænden omvendt på? Man sætter den kun omvendt på når kameraet skal pakkes væk og fylde mindst muligt! Første gang du knalder front linsen ind i et bord eller lign. vil du sikkert fremdeles huske at montere modlysblænden korrekt..
- Rens billedsensor (ikke hver gang du skal ud) men en gang imellem.. I de fleste nyere DSLR kameraer er der et rense program du kan køre. Det er ikke altid nok, så en gummi puster er god at have til de lidt større støv objekter. Er det heller ikke nok, så kan du købe et såkaldt sensor swab sæt.
- Hold kamera åbningen nedad når du skifter optik. Så undgår du at støv trænger ind i kamerahuset. Lav optik skiftet så hurtigt som muligt!
- Plasticpose hvis det bliver regnvejr. Det er ikke alle kameratasker der kan holde vand ude. Det er en enkel og billig sikkerhed.
- Husk at sætte ISO tilbage til 100 hvis du har skudt med høj ISO! Begyndere glemmer ofte at nulstille (ISO 100) og hvis man ikke er så godt inde i kameraets funktioner, så kan det være svært at hitte ud af, hvorfor ens billeder ter sig besynderligt. For mig ligger det på rygraden, at som det første at tjekke ISO.
- Husk at sætte eksponeringskompensationen tilbage til 0.0 efter brug! Du risikerer at dine billeder bliver enten for lyse eller mørke fremdeles, hvis du glemmer at nulstille. I RAW kan det for det meste tilrettes i redigerings software, men i Jpg er det ikke helt lige til. I manuel (M) har det ingen betydning, da man selv sætter alle parametre. Det er stadigvæk en god ide at tjekke, at kompensationen står i 0, når du begynder! Hvis du skifter program til eksempelvis shutter (Lukker-S) eller Aperature (Blænde-A) så vil eksponeringskompensationen have stor indflydelse på billedet!
- Husk at sætte kameraet til RAW! (Hvis du kun skyder i Jpg er det lige meget, men RAW giver dig meget mere kontrol over dine billeder) For at se og behandle RAW filer, skal du bruge et kompatibelt program som Photoshop, Lightroom eller lign. Hvis du er seriøs omkring dine billeder, så skyd RAW!
- Sæt kameraet til højeste opløsning. Der er ingen grund til at spare, da hukommelseskort efterhånden er meget billige. Man kan ofte skyde flere hundrede billeder og mere på et hukommelseskort.
- Hvis du har et kamera med 2 hukommelsespladser, så brug dem begge! Du kan sætte kameraet op til at gemme det samme på begge kort, så du har en back-up hvis det ene kort fejler. Det er sådan jeg kører. Nogle foretrækker at gemme RAW på det ene kort, og Jpg på det andet. Det er smart nok, hvis du skal bruge en jpg fil nu og her. Jeg kan godt lide at have det samme på begge kort, da jeg alligevel kun skyder i RAW.
- Hold et øje på solens position, og prøv så vidt muligt at holde den i ryggen eller ude til siderne. Det er svært at opnå gode billeder med solen forfra. Hvis du har en modlysblænde, så brug den! Ellers kan du dække for solen, med et stykke papir eller pap, hvilket kan gøre en stor forskel. Kommer solen direkte ind i optikken, så vil du opleve, at billedet bliver diset, og uden kontrast. En hurtig afskærmning med et stykke pap eller hånden, kan virkelig ses i billedets kvalitet.
- Prøv at undgå, at dine motiver altid ligger midt i billedet. Hvis du placerer eks. personen lidt ude til den ene eller anden side, så vil billedet straks virke mere interessant. Du kan også forsøge dig med alternative vinkler, i stedet for i almindelig ståhøjde. Prøv at skyde lidt nede eller oppe fra.
- Behold kun billeder der er skarpe. Du lærer ikke af at beholde fejlskud!
- Prøv at få horisonten lige, da det ser sjusket ud med en skæv horisont! Det er ikke altid man opnår en snor lige horisont selvom man prøver, så heldigvis kan det let rettes i enten kameraets billedredigering, eller software som Lightroom, Photoshop, Capture NX mv.
- Hvis du skyder i bymiljø uden synlig horisont, så prøv at få eks. huset tættest på den lodrette midterlinje i billedet, til at stå lodret. Se evt. her. Du kan ikke altid undgå at et billede hælder ude i siden, da dette kan være pga. optikkens forvrængning. Det kan rettes nogenlunde op i software. Hvis du fotograferer huse og lignende, så gå lidt på afstand, og hold kameraet så neutralt som muligt. Det er når du peger opad eller nedad, at huset begynder at hælde.
- Hvis du skyder aftenbilleder på stativ med lange lukkertider, så slå anti ryste funktionen på objektivet fra (hvis objektivet har det) da det kan bevirke at billedet ryster når funktionen slår til..
- Pas på med beskyttelses filter til din optik om aftenen. Det kan gøre at der kommer genskin fra gadelamper og andre artefakter på dine billeder. Jeg har selv været udsat for det, og bruger nu kun filter i dagtimerne, hvis overhovedet..
- Pas på dine lukkertider! Jeg har på flere forums læst indlæg om folk der kan hånd holde kameraet på utroligt lave lukkertider uden at billedet bliver rystet. Det er også ok, -men meget er åbenlys pral, og er ikke noget der kan anbefales. Det hjælper selvfølgelig på det, hvis optikken har anti ryste funktion, men mange ældre optikker har det ikke. Personligt vil jeg helst ikke under 1/100 da det for mig bevirker at billederne bliver uldne. En lille huskeregel er, at lukkertiden skal være den samme som brændvidden eller højere. Hvis du skyder med en standard 18-55 optik, så brug lukkertid på 50 eller derover. Jeg foretrækker som sagt at være på den sikre side, og går nødigt under 100. Vær ikke bange for at bruge højere ISO hvis du står i en situation hvor du ikke kan få hurtigere lukkertider. Det kan være i en aften situation hvor du har valgt laveste blændetal som din optik tillader, og hastigheden stadigvæk er for lav. Prøv med ISO 400-800 eller højere. Vær ikke bange for ISO støj. Det er altid bedre med et kornet billede end et rystet billede!
- Lad være med at slukke for kameraet når du går rundt og søger efter motiver. Kameraet går selv i standby, og er klar til at skyde med det samme hvis der skulle opstå en foto situation.
- Når du skyder video, så vælg en lukkerhastighed på 1/50. Det vil passe til Pal med 25 billeder i sekundet. Hvis du vil have højere lukkertider til video, så sørg for at det passer med et tal, de 25 frames som kameraet er sat til, går op i. Det kunne være 50-100-150-200 osv..
- Mikrofon opsætning. Når du skyder video, så kan lyden klippe (overstyre) hvis du vælger automatisk følsomhed. Vælg i stedet manuel følsomhed og lav et par test og se på udslaget. Skru derefter et enkelt eller 2 hak ned, så er du sikker. Det er bedre at lyden er i den lavere ende end at den overstyrer. Du kan altid skrue op for lyden bagefter i videoredigeringen. Det bedste er at investere i en ekstern mikrofon, da den indbyggede mikrofon også optager lyden af optikken der arbejder, hvilket forplanter sig i kamerahuset op til mikrofonen. Det kan være meget tydeligt, specielt hvis autofokus arbejder, eller der zoomes.
Hvis du har nogle gode emner til listen, så skriv det ind i kommentarfeltet så jeg kan få skrevet det på listen
One reply on “Gamle dages fototjekliste”
I flæng anvendes ordet optik, men på dansk hedder det retteligt objektiv. Har været i branchen i over 45 år og i sin tid som Marketing Manager for Princo/Paul Westheimer oversat et utal af Canon og Minolta brochurer. Skrevet i bedste mening 🙂