Af Michael Bonnevie
Hvis man som jeg, kommer meget i den indre by og omkring Nyhavn, så kan man ikke undgå at bemærke den nye bro der er ved at blive bygget, og som skal binde Nyhavn sammen med Christianshavn.
Broen er en ud af 3 nye cykel og gangbroer der bliver bygget for at lette trafikken i mellem Christianshavn (Amager) og den indre by.
Her ses broen fra Nyhavns siden
Det er først nu da jeg googler broen, at det går op for mig at det bliver en cykel og gang bro, -men jeg havde egentlig troet at det var en regulær trafik bro, da den ville være tiltrængt. Pt. skal man for at komme til Holmen med bil, -bagom kløvermarken og videre ud. Man kan ikke komme til Holmen med bil via Prinsessegade på Christianshavn, da der er en bussluse, hvilket er en skam. Det giver selvfølgelig mindre trafik derude, og det kan også have sin charme..
Her ses den ene side af broen imod Nyhavn.
Og her set fra Christianshavn
Under alle omstændigheder bliver det en fornøjelse at man kan komme direkte fra indre by til Amager uden at skulle tilbage, og over Knippelsbro.
Her ses hvordan broen kommer til at se ud når den står færdig. Billedet er fra dac.dk
Fra kk.dk
København skal være en moderne storby, der tillader grøn transport på kryds og tværs af samtlige bydele. I takt med at byen ændrer sig, og nye områder udvikles, sørger vi for at lave nye broer og cykelruter, så man hurtigt og sikkert kan komme rundt til fods og på cykel. De nye broer over Inderhavnen, Christianshavn Kanal, Trangraven og Proviantmagasingraven er gang- og cykelforbindelser, som skal binde byen bedre sammen. Når broerne er færdige kan fodgængere og cyklister nemt komme fra hjertet af København og over til Holmens nye boligområder og uddannelsesinstitutioner, til Christianshavn eller helt ud til Amager Strandpark. Broerne, som er oplukkelige, skal være med til at sikre, at hele København bliver ved med at være levende og attraktiv. Forbindelserne er et vigtigt led i visionen om at blive verdens bedste cykelby, da de gør København mere cykelvenlig og nem at færdes i. Broerne er sammentænkt med cykelruten via Arsenaløen, Christiania og Kløvermarken mod Amager kaldet ”Christianshavns ruten”, som gør det hurtigere og lettere at komme mellem Amager og Indre By. Alle får derved nemmere adgang til grønne områder og aktiviteter i de forskellige bydele. Vi forventer at der dagligt vil køre mellem 3.000 og 7000 cyklister på den kommende bro over Inderhavnen. Du kan læse mere om undersøgelsen for cykeltrafik her.
Økonomi
Projektet er muliggjort via et gavebrev fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål på 165 mio. kr. plus gave moms. Københavns Kommune har bidraget med 37,2 mio. kr.
Tidsplan
Oktober 2011: Første spadestik på Inderhavns broen November 2011: Teknik – og Miljøforvaltningen træffer ekspropriations beslutning for kanalbroerne Februar 2012: Første spadestik for kanalbroer Tidligst oktober 2013: Indvielse af Inderhavns broen, Trangravs broen og Proviantbroen
Update! Det ser ud til at inderhavns broerne bliver endnu mere forsinket end hvad man først troede. Artiklen herunder som er fra AOK, belyser sagen.
Det mindede mest af alt om en molbohistorie, da Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning i marts 2013 kunne give foreløbig status på deres kanalbro-projekt i Københavns Havn. Inderhavns broen, som skulle føre cyklister og fodgængere nemt og hurtigt over vandet mellem Nyhavn og Christianshavn, manglede kun sin midterste del. Men da den i marts 2013 skulle hejses ned mellem de to ender af broen, var søjlerne, som skulle bære den, 60 centimeter for høje. Siden har projektet med kanalbroerne været ramt af flere andre problemer, som har medført forsinkelser. Og nu er projektet altså endnu en gang ramt af forsinkelse. Det skriver DR København. Denne gang skyldes forsinkelsen, at kommunen ikke kan blive enige med den konkursramte stålproducent VBS om kvalitet og pris på de næsten færdige stålkonstruktioner til Trangravs broen (mellem Christianshavn og Arsenaløen) og Proviantbroen (mellem Arsenaløen og Frederiksholm). Det betyder altså, i følge DR, at indvielsen af disse udskydes til årsskiftet 2014/2015. Den nye forsinkelse berører ikke Inderhavns broen (mellem Nyhavn og Operaen).
Update!
Broen er nu åbnet, og her er mit indtryk af den.
4 replies on “Inderhavnsbroen”
Det var vel på høje tid at man får bundet Byen og Bydelene sammen, på en måde så Færgefart og Taxa til Holmen og Christianshavn, bliver ligeså historisk som da Amager var en Ø for sig selv ! I 2015, når Helsingør Motorvejen får sin nye Motorvejs forbindelse, til den nye Bydel på Nordhavn og forbindelsen herefter går uden om Østerbro, forbundet med den nye Cykelrute fra Nørrebro, via Broen over Lyngbyvej, parallelt med S. Tog`s linien til Farum, og de nye tiltag med Ring Metro og udvidede Cykelstier over alt i Byen, ser sin afslutning omkring 2018 ? Ja så er vi måske nået så langt, at vi også har accepteret Industriens Hus på Rådhuspladsen og afventer linieføringen af Motorvejen over Amager Fælled………. 3 nye Broer, oplukkelige, Drømmer jeg eller er jeg Vågen………
M.v.h. gb.
Accept af industriens nye hus er vist at strække den lidt 😉 og jeg håber da sandelig at motorvejsføringen over Amager fælled er en joke?
Att : Admin : Reply :
De Politiske fantasier er langt fra udtømte. Med udbygningen af Ørestaden og Nordhavn, vil en Havnetunnel være den oplagte løsning, sammen med en Motorvej på tværs af Amager Fælled, samt en forbindelse til den nye Motorvej til Lyngbyvejen. Nu regner jeg selv med at blive `rigtig gammel`, og selv om jeg har svært ved at følge og forstå udviklingen, (Hauser Plads, Industriens Hus, Scala grunden) m.v., glæder jeg mig alligevel til at opleve resultaterne af den enorme aktivitet, der er i gang `nu` i 2013……………
M.v.h. gb.
Jeg kender godt alle indvendingerne mod en ny Havnetunnel og Motorvejs forbindelse på tværs af Amager Fælled.
Ikke desto mindre. Planerne om For-undersøgelse af en ny Havnetunnel er nu vedtaget i Borgerrepræsentationen og ventes tilendebragt med den Økonomiske oversigt, inden for de næste 3 til 4 år…..
Hvordan linien over Fælleden på Amager vil løbe, er ikke endeligt fastlagt, men med dan nye forbindelse fra Lyngbyvejen, til en kommende Havnetunnel, først til Østerport Station , vil der allerede her være en aflastning af trafik over Trianglen til Byen ad Nørre Alle og Øster Alle……….
M.v.h. gb………