Af Michael Bonnevie
Jeg har gået og ventet på vejret, og da nu er begyndt at vise sig fra sin bedre side, så slog jeg et smut ned til Stadsgraven.
Stadsgraven er det officielle navn, men vi har nu altid kaldt det Volden, eller Voldene.
Jeg parkerede min cykel ved Christmas møllers plads, og begyndte turen. Det er nu ikke fordi det er en særlig lang tur, når først man kommer igang, men der en dejlig stemning på Volden, så jeg tog det stille og roligt. Det er meget lidt der har forandret sig siden jeg var lille, og gik ture derovre med min mor og brødre. De sidste par år, har jeg gået rundt om det andet stykke Vold, der går fra Ravelinen ved Torvegade, og ud mod Holmen. Det er en meget længere tur, hvor man blandt andet kommer forbi Christiania med videre.
Links til de 2 ture.
Gåtur på Christianshavns vold til enden af Refshalevej ved Kraftværksvej
Turen rundt om Volden, tog en lille times tid. Det var ikke mange billeder jeg fik i kassen, men jeg har jo også gjort turen en del gange før, og det er svært at finde motiver i de ting man har fotograferet tidligere.
Jeg havde mit Nikon D600 med 35mm Sigma ART objektiv med.
Herunder ser vi et foto fra i forgårs, og derefter et foto fra 1968-69 stykker. Ikke den store forskel. Ps. Det er jeg som sidder i barnevognen, og min bror der står ved siden af.
One reply on “Tur langs Stadsgraven 2019”
Dejligt gensyn ! Min gamle tur, turen der var et ´ Must`, når vejret var til det med Børnene, Barnevognen og Konen, som Admins Billeder så glimrende illustrere, Fotoapperatet med en Fin Kornet Film var selvfølgelig i Kassen, klar til Fremkaldelse på Soyakage Fabrikken i vores Hubby Klub med Mørkekammer og Forstørrelses Grej, for nu mere end et halvt århundrede siden, dengang man stadig syntes at verden var enkel og tilværelsen ide fastlagte rammer…..
M.v.h. gb…….