april 25, 2024

Københavns kogræsserlaug på Amager fælled

Af Michael Bonnevie

 

Jeg læste på Facebook, at Københavns kogræsserlaug, i går ville være på Amager fælled med deres kvier. De kalder det “Velkommen ko” 2018″ Se mere her på kkgl.dk

Som altid når talen falder på Amager fælled, så er jeg en af dem som smutter afsted for at være med til diverse arrangementer. En af de ting jeg blev klogere på i går var, at der er 3 folde på fælleden nord for Vejlands alle’, og det er en af grundene til, at jeg flere gange de forrige år er gået forgæves. Køerne vil i sæsonen altid være er i mindst en af foldene. Her er lidt info om de arealer som køerne går på.

koebenhavns-kograesserlaug-54

koebenhavns-kograesserlaug-1

Vejret i går var fantastisk, og jeg kunne se, at der var dukket en del op, for at følge de 16 køer. Umiddelbart var der ingen køer at se, så jeg måtte som mange andre, ud på en mindre vandretur, for at komme frem til dyrene. De første jeg så, stod ved et vandområde, og jeg blev noget bekymret da de pludselig gik ud i vandet og sivene. Jeg talte med en mand, og han sagde at det var de vant til, og der skete der intet ved. Det var faktisk en måde at slippe væk fra de nærgående mennesker. Hvis jeg skulle have nogle billeder i kassen, så måtte jeg videre ind i de små lunde, hvor køerne kom op af vandet igen. Jeg fandt et rigtig godt sted, hvor køerne ville lade mig komme tæt på. Det var dog stadigvæk kun se, ikke røre! 🙂

koebenhavns-kograesserlaug-22

koebenhavns-kograesserlaug-12

Når jeg er på fælleden, så falder der en stor ro over mig, og det er bare fantastisk at have så skønt et uspoleret sted, så tæt på byen. Jeg håber ved gud, at politikerne freder fælleden fuldstændigt, da mere bebyggelse ville være ubærligt.

Nå ja, som et lille plus, var der stillet en kaffevogn op derude, hvor der blev serveret gratis kaffe. Det er jo altid en god ting.

koebenhavns-kograesserlaug-32

koebenhavns-kograesserlaug-43

Køerne skulle flyttes fra en fold til en anden, så noget elektrisk hegn måtte fjernes. Køerne var dog hurtigt ude, så mændene nåede det ikke i første omgang. Hvad man ikke kan se her på billedet, er at dyrene løber meget hurtigt, og der gik da heller lang tid, før de igen var helt tilbage hvorfra de kom. kodriverne  måtte tilbage igen, for at genne flokken over vejen og ind i den anden fold inde til højre i billedet.

koebenhavns-kograesserlaug-5

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

One thought on “Københavns kogræsserlaug på Amager fælled

  1. I sandhed en dejlig reportage fra Amager Fælled, de imponerende Dyr der ude, fritgående og for alm. Københavnere et noget sjældent syn, lader Naturen komme rigtigt tæt på…………
    Min Amager Fælled, set fra Islands Brygge, bag den gamle Politiskole med Kolonihaverne og Skolestien langs datidens Artellerivejens Kaserne, er i dag en Saga blot, Universitets Byggeriet, Danmarks Radio og mange nye Beboelses og Erhvervs Ejendomme, Metro Stationen og meget mere på alle sider af Bryggen mod Amager Fælledvej og det gamle Sundholm, bag Amagerbro Skolen og Sundby Vester Skole, er i dag ugenkendelige, Lossepladsen med vejen mod Den nye Sjællands Bro, Lossepladsvejen ved Nokken, alt Historisk men ikke glemt…………
    Hvor er det bare dejligt med dine reportager og Billedserier Admin, du er ude hvor vi andre drømte om at kunne komme, men hvor Militæret med Skydebanerne på Sydsiden af den `Nye Sjællandsbro`, havde eneret på områderne, og kun via Slusevej på Kongelundsvej , kunne man via Slusen komme til Sydhavnen og dyrke lidt Fiskeri………..Dyrelivet der i dag kan opleves `her` er bare så fantastisk og så næsten midt i København ! ! !
    Med en stor tak og hilsen gb……

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.