Af Leif Ziegler
Burmeister & Wains motorfabrik på Christianshavn blev ved med at udvide. Der blev bygget hen over Sofiegade og Christians kirken blev helt om kranset af den store fabrik.
Til de mange medarbejdere skulle der bruges en kantine, og det løstes ved, at der blev bygget et kantineskib, hvor man fik inspiration fra de amerikanske floddampere.
Her er et billede af Frikadellen, som findes på Arbejdermuseet
Skibet blev bygget uden de store skovlhjul, og placeret i Christianhavns kanal ved Overgaden neden Vandet.
Kantineskibet blev taget i brug i 1926 og fik hurtigt øgenavnet ”Frikadellen” I knap 40 år havde arbejderne på motor fabrikken glæde af skibet.
B&W solgte ”Frikadellen” i 1966 og en slæbebåd trak den ud af Christianshavns kanal, og for en stund blev den anbragt i Nordhavnen.
Da den lå der gik jeg om bord på Frikadellen, og gik ned på det nederste dæk og kikkede ud af et koøje. Disse koøjer havde jeg ikke før lagt mærke til, da den lå nede i kanalen.
Jeg ser ud af et koøje på Frikadellen
Jeg gik rundt i en masse vand og opdagede pludselig at der var et stort hul med en trappe ned til et dæk, der åbenbart var nedenunder men nu var fyldt med vand. Jeg gik op og så på udsigten på øverste dæk.
Jeg står på det øverste dæk, da Frikadellen lå i Nordhavnen. Svanemølle værket ses i baggrunden
Berntsen, der var formand for sejlkluppen i Frederiksværk, fik købt Frikadellen og den blev bugseret til Slaggemolen ved Stålvalseværket. Her blev den placeret med nogle pæle og en af enderne var fastgjort til molen. Efter det øverste rækværk var blevet fjernet, fungerede Frikadellen som en fortøjningsbro, hvor sejlbådene kunne lægge til på begge sider.
Frikadellen blev mere og mere utæt, og man pumpede vandet ud for at holde den flydende. Det gik indtil en gang midt i 1980erne, hvor den sank. Der var kun lidt af båden der ragede op over vandet.
Nu var gode råd dyre. Frikadellen var sejlklubbens ejendom, og Frederiksværk kommune kunne godt forlange, at de fjernede skroget som ville blive en bekostelig affære. Nu gik det ikke så galt. Man valgte at fylde jord på Frikadellen, så der på molen kom til at opstå en knold, som i dag er på nord siden af Slaggemolen ind mod den nye lystbådehavn.
Her er Slaggemolen i Frederiksværk, den ses til højre i billede. Man ser tydeligt den knold der er på molen, og her under ligger Frikadellen.
2 replies on “Frikadellens skæbne”
Frikadellen !
Du gjorde det igen, minderne vælder frem. Mine ture fre Islands Brygge gik jo også under Langebro, forbi De Danske Sukkerfabrikker, langs Christianshavns Vold, ad Overgaden Neden Vandet med toppede Brosten og Motorfabrikken på den anden side af kanalen, til Christianshavns Torv, med Biograf og liv i alle afskygninger på Torvegade. Der lå den, Frikadellen, på Burmeister og Wein siden af Kanalen, bag en velvoksen låge til Motorfabrikken fra Torvegade, hvor skræmmende mange mænd i kedeldragter passerede ud og ind af det forjættede land, hvor de `rigtige`mænd havde deres arbejde, hvor de dengang verdensberømte B og W Diselmotorer, verdens største Skibsmotorer, blev bygget og prøvekørt, Værftet man skulle være skrevet op hos som Nyfødt, hvis man skulle kunne gøre sig håb om en Læreplads, med en `sikret`fremtid som Smed, med , som jeg fik fortalt af kammerater, en hård start på en Fileskole, hvor opgaven lød på at tilfile en firkantet Metalklods efter en Tegning, hårdt Håndarbejde med Skydelære på Filebænke, af måneders varighed, før Mesters godkendelse og den egentlige Læretid med en Mestersvend kunne begynde i de forjettede land, med Frokost på `Frikadellen` !!!!!!!!!
Er det ikke besynderligt, at Stålvalseværket ikke kunne se en værdi i at genanvende alt det jern?