Af Michael Bonnevie
En mere end 100 år gammel forretning i særklasse. Uden sidestykke i hele Danmark. Sådan beskriver Herolds ejere sig selv i deres pamplet..
Der skal nok være noget om snakken. Jeg har i hvert fald aldrig set en butik der i den grad har værnet om deres image og som ikke er faldet for fristelsen om fornyelse.

Butikken der holder til på Øresundsvej 21 på Amager, har ligget der siden 1923 og har ifølge ejeren ikke ændret sig en tøddel siden da. Allerede når man nærmer sig varehuset kan man se det er noget særligt. I åbningstiden bliver der flaget med dannebrog, og den gamle ringeklokke der byder gæsten indenfor, sætter stemningen og forventningen om en speciel oplevelse.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at handle i butikken siden jeg var barn, og føler jeg trang til et nostalgisk pust fra fortiden, lægger jeg vejen forbi for at kigge på de gamle sager. Da jeg var barn købte jeg som regel spøg og skæmt, såsom stinkbomber og trækkinesere. Falske tænder og moustache er det også blevet til, selv som voksen 🙂

Så vidt jeg er orienteret, så er der ikke risiko for at forretningen løber tør for varer lige med det første. Der skulle være et kæmpe lager af uåbnede godter, så de næste generationer også kan få en mulighed, for at opleve en butik som den så ud på vores oldeforældres tid.
Link til en mere uddybende artikel på Herolds egen hjemmeside
Øresundsvej 21
2300 København S
Tlf. 32582174
Link til Herolds varehus