marts 19, 2024

32 år på knallert

Af Jps

 

Mine 40 år som knallertkører.

I sommeren 1971 (15 år gammel) begyndte min karriere som knallertkører. Jeg fik lov til at køre på min fætters Monarch Cresent (en lille svensk knallert). Den kørte med den formidable hastighed af 40 km/t, og jeg var skide misundelig på min fætter, for jeg havde på det tidspunkt kun en cykel med harley styr og en “banan sadel” Det var i Hørsholm, hvor min far og mor havde et sommerhus.

Vi var vel omkring ca. 15 drenge og piger, der lå og gjorde vejene usikre i haveforeningen og selvfølgelig også i Hørsholm by. De fleste kørte på Puch 2 gear, 3 gear, VZ50 og Maxi. Der var også nogle der kørte Suzuki 3 gear, Kreidler, Everton og Casal. Den største fornøjelse, var at fise afsted til Rungsted Strand hele banden. Der var nogle stykker, der sad 2 på knallerterne, og vi skulle passere tæt på Politistationen i byen. Der begyndte nogle af rødderne at trykke hornene i bund, så de kunne høre os, men mærkeligt nok kom de aldrig efter os.

suzuki-k50

Men vi kunne jo ikke rigtig undgå at møde dem, når vi færdedes i byen, og så fik vi en skideballe fordi vi lavede for meget larm (næste gang vanker der bøde, for at forstyrre den offentlige orden sagde de). Vi fik aldrig den bøde. Vi mødte jo naturligvis, også de lokale byrødder. De var 10 knægte der troede de var nogle fandens karle (bare fordi de kørte på borede Knallerter). De kunne desværre jorde de fleste af mine venners knallerter, så det morede jo dem ad helvede til. Jeg var bl.a. ved at komme op at slås mod en af byrødderne (på grund af en pige, naturligvis). Han troede i sin fuldskab (det var lørdag aften med fest og farver I ved), men da jeg fortalte ham at jeg ikke havde været i nærheden af ” hans” pige, faldt han hurtigt ned igen (heldigvis).

Der var byfest 1 gang om året i Hørsholm, og der kom spejderne og byggede en kæmpe by på en stor græsplæne. Der var masser af boder og gøgl, og der mødtes så samtlige (næsten da) knallerister i Hørsholm og omegn. Så blev der kørt ræs, op og ned af by gaden (ca. 3 km lang), og der blev jo så også snakket om piger os drenge imellem. Der var især en, jeg var meget lun på, så jeg prøvede at “bage” på hende, og det lykkedes da også at få hende i “nettet”. Desværre boede hun i Hørsholm og jeg i København, så når sommeren var ovre, så var der jo lidt langt at køre på cykel hvis jeg ville besøge hende. Vi havde udvekslet tlf. nr. og vi ringede da også en del sammen, men det ebbede ligesom ud, som tiden gik.

I sommeren 1972, købte jeg min 1. knallert, det var en Tomos 3 gear. Den kostede den fyrstelige sum a’ 2.000 kr. det var mange penge dengang, taget i betragtning af at jeg ikke fik mere end 200 kr. i lommepenge pr. md. Jeg tjente lidt ekstra penge ved at være bydreng 5 steder. Den sommer kørte jeg til sommerhuset på den, det var jo en ren fornøjelse i forhold til at skulle have cyklet derop. Den kørte 35 km/t, og det tog ca. 1 time at køre til sommerhuset. Jeg blev stoppet for 1. gang af politiet det år. Jeg havde pillet lyddæmpningen ud af udstødningsrøret (bestod af en rund plade med 2 små rør hvor røgen kunne komme igennem), og så havde jeg en kammerat bagpå. Det kunne betjenten ikke lide, så vi fik en skideballe, og han sagde også at jeg skulle se at få sat lyddæmperen på igen(det gjorde jeg bare ikke, hæ hæ)

Jeg mødte på et tidspunkt en af byrødderne som kørte på en Puch MS50. Han vendte rundt, da han så min Tomos. (han troede vel at det var en ny Puch model)
Han var meget nysgerrig da han ikke havde set modellen før (den er fra Jugoslavien). Den blev jo sammenlignet med Puch’en, og han syntes at hans egen var bedre (det syntes jeg også) men den var 300 kr. dyrere, og det havde jeg ikke råd til (Puch’en kostede 2300 kr.). Men jeg var da rimelig tilfreds med den, den kørte jo trods alt hele 35 km/t, og hvis man pillede noget af lyddæmpningen ud, så kørte den ca. 40 km/t. Til gengæld så larmede den så også lidt mere end nødvendigt. Efterhånden var der ca 25 knallertkører fra Hørsholm og omegn der samledes ved en plads hvor vi kunne lave fis og ballade (hjulspin og ræs). Politiet kom forbi en gang i mellem, dog uden at gøre noget såsom at uddele bøder (de fleste var tunet). De bad os bare om at ikke larme så meget.

I kvarteret, hvor jeg boede (Kbh. NV) var vi en flok knægte, som lå og kørte ræs i området, og især ved Lersøparken, hvor der var nogle stier vi kunne køre på (men vi måtte, naturligvis ikke) der var sat skilte op med “knallertkørsel Forbudt” En af kammeraterne, havde fået fat i et 10hk tun, til sin Puch 3Gear, og den kunne jo desværre jorde alle os andre. Den kørte vel omkring de 80-90 km/t. Den præsterede at fræse tænderne næsten af på bagtandhjulet, en dag da han skulle lave en “burner” Min Tomos kunne jo ikke
lave en skid i den retning, da den ikke var tunet noget særligt. Til gengæld, så var den gejlet mere end de andres. Bla. havde jeg monteret en kæde omkring tanken, der hvor den var svejset sammen, og jeg havde malet lygtekransen gul, + sat 2 dioder i lygtehuset, så jeg kunne se, når det lange lys var tændt. De 2 “madkassers” låger var også blevet malet gule. Der var jo altid nogle “tøser” omkring os, når vi holdt “møde” i gården, hvor vi altid holdt til om aftenen. Der var især en jeg var meget varm på, så hun fik altid lov til at køre på min knallert (hun var 14) rundt i området. Til gengæld fik jeg så lov til at (hm, hm) pille lidt hist og her. Om vinteren var jeg tit ovre i “Stefans parken” på Nørrebro. Der var en asfalteret fodboldbane, som om vinteren blev sprøjtet til med vand så der var en skøjtebane. Den lå jeg og nogle andre knallertbisser og “drønede” rundt på. Det var sjovt at skride på isen ligesom i is speedway, bare uden pigge. Nogle gange hang der en stribe skøjteløbere bagefter knallerten i et tov, og det var sjovt især for den sidste i kæden.
Et ½ år efter blev min knallert bøffet, selvom der var 3 store låse på, og de alle var sat rundt om et stort rør.
Nå men heldigvis havde jeg tyveriforsikring på den, så jeg fik næsten alle pengene tilbage, som den havde kostet. For de penge købte jeg en Puch VZ50 (pris ca. 2500 kr. i 1972). Den kørte væsenligt bedre end Tomus-en. Den kørte ca. 45 lovligt, og da den var blevet kørt til kørte den ca. 50 km/t. Efter 1 md’s tid satte jeg et mindre tandhjul på bagpå (4 tænder ned) og så kørte den knap 55 km/t. Så var det pludseligt meget sjovere at køre på knallert, og så kunne jeg følge med de fleste andre knægte i kvarteret. Jeg gjorde det til en vane at køre en daglig tur, og den gik altid forbi Langelinie, da jeg godt kunne li’ at kigge ud over vandet, på de mange Cruisere (luksus skibe) som lagde til kaj om sommeren. Der var næsten altid en flok motorcykler og knallerter derude, så jeg gik og “studerede” de forskellige modeller.

En gang imellem, var der nogen der gad fortælle lidt om deres MC’er eller knallerter. Et andet sted jeg altid holdt til var Københavns Hovedbibliotek. Der sad jeg og læste i alle de Mc blade og tegneserier de havde. Når jeg ikke lige var ude og køre byen tynd, mødtes jeg med rødderne hjemme i gården, så blev der jo snakket knallert og om hvordan man kunne tune dem helt ud, hvor de begyndte at rasle fra hinanden. Min Puch VZ blev aldrig tunet, da jeg syntes, at den kørte hurtigt nok. En af knægtene havde en puch Scooter med 3 håndgear. Den var i samme størrelse som Dr. Big. Den var perlemorshvid med grå låger ind til motoren (desværre har jeg endnu ikke kunnet skaffe et billede af modellen). I 1972 gik jeg ud af skolen, og direkte ind på arbejdsmarkedet. Jeg fik job som chaufførmedhjælper, hos det hedengangne Bjørns Radio. Det var meget sjovt, men det var også noget tungt arbejde (et fjernsyn, kunne veje 35-40 kg dengang). En af de andre medhjælpere, på min egen alder havde en Puch MS50, den havde været tunet så meget, at den var blevet skæv. Når man stod et stykke fra den, så kunne man se hvor ekset den var. Den havde nok vredet sig 10-15 cm. Jeg fik en tur på den, og hold da kæft hvor var den underlig. Når man skulle dreje, så føltes det som om man var ved at vælte, og når man bremsede, så bremsede man næsten sidelæns (den kunne kun, køre max 45 km/t). Nå men vi fik da skaffet en ny knallert til ham til billige penge (tror det var omkring 700 kr). Det var også en Ms’er de kostede små 2.000, kr. dengang. Den havde kørt lovlig, så den var ikke blevet skæv endnu.

I 1974 solgte jeg min VZ-er (det var lidt åndsvagt, når jeg nu tænker efter) for den kørte godt, og jeg havde kørt ca. 50.000 km på den. Jeg følte, at jeg ville have en ny knallert, så jeg købte en rød Puch MS50. Den fik monteret et tun sæt efter, at den var blevet kørt til (500 km). Det var så vidt jeg husker et 8,5 hk tun, og det kunne skyde en fart a’ ca. 80 km/t. Jeg ville ellers have købt en Fantic Chopper, Men den kostede 4700 kr. og det havde jeg ikke, på det tidspunkt. Der hvor jeg købte min Puch (Søborg knallertcenter ) stod der 10 Fantic-er på række, og 10 dage efter jeg havde købt min, var de alle solgt. I 1976 flyttede jeg til en by uden for Ringsted sammen med mine forældre, og i den lille by boede der nogle knægte og et par “tøser” som fjollede rundt på deres knallerter. Men jeg var kun interesseret i en af pigerne. Desværre opnåede jeg “kun” at være ven med hende (ku’ ellers godt have tænkt mig noget mere). Men der skete ikke rigtigt noget i den by, Så jeg tog til København med tog så tit som muligt, da mine venner boede derinde. En dag hvor jeg var kommet hjem, derfra og skulle hen til min knallert, var mit oplagte udstødningsrør og mit tændrør pist væk, Så jeg måtte gå 6 km med min knallert, og jeg bandede og svovlede langt væk, over den eller de idioter, som havde stjålet mine ting. Jeg fik fat i et nyt oplagt udstødningsrør+ tændrør, så jeg kunne køre igen. Det var slut med at stille min knallert ved stationen. Fremover foregik det med bus/tog, til hovedstaden.

Jeg kørte også tit til Næstved, Slagelse og Roskilde ( ikke alle 3 byer på en dag) bare for at få en god lang køretur, og man mødte jo en del andre knallerister på vejene (og politiet). Nogle gange lå jeg og kørte ræs med en knallerist, som lige ville jorde mig, og det lykkedes da også i nogle tilfælde. En dag jeg var kørt mod Slagelse, kom jeg til en motorvejsafkørsel, hvor en bil kørte lige ud foran mig, så jeg råbte alle edder og forbandelser imod vedkommende, og hvad fik jeg så ud af det: En F…finger. Når jeg kørte til Ringsted tog jeg næsten altid ind til biblioteket (for at læse i Mc bladene naturligvis) Der kom jeg i snak med et par gutter, som også fræsede rundt på knallerter (Gilera og Yamaha) Vi lå så og kørte Ringsted og omegn tynd, og nogle gange blev vi “jagtet” af politiet. Vi larmede jo en del, når vi kom 3 knallerter for fuld udblæsning.
I 1978 flyttede jeg hjemmefra og bosatte mig i Brønshøj (København). Det var sgu dejligt, at komme tilbage til storbyen efter at have boet på “bøhlandet” På det tidspunkt havde jeg en Puch 3 gear, som jeg lå og rodede med rimelig meget, da den altid drillede. Men den kørte da de 45 km/t, så det var jo fint nok. Jeg fik arbejde rimelig hurtigt ude i Søborg, og mødte der en gut der kørte cross i fritiden. Jeg var naturligvis interesseret i at vide alt om hans crosser. Det var en Suzuki (mener det var en 125’er.).Men han havde da vundet en del præmier, opdagede jeg da jeg besøgte ham en dag. Hele den ene væg, var oversået med diverse præmier+ et par damer. Han kørte til daglig på en VZ-er (næsten lovlig).

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

6 thoughts on “32 år på knallert

  1. Min Knallert ! Disella med rulletræk på baghjulet, i 57 den vel nok hotteste maskine på gaden, kunne hakkes og bores og kørte som en drøm, med tilkobling af motoren under sadlen ved en gearstang, hvor motoren blev løftet op i kantakt med baghjulet via rullen. Disellaen fulgte mig i øvrigt til U.S.A. hvor man forlangte den indregistreret som en bil, med den samme afgift, 1 Doller om dagen og det var dyrt i de tider.

  2. Gb, du har da aldrig fortalt mig om din Disella?
    Ærgeligt at man ikke er forudseende og gemmer den slags. Jeg har også haft et hav af knallerter, deriblandt nogle gamle travere som Solex osv..

  3. Kære Admin, livet er bare så langt i tilbageblik og historien næsten uendelig men hukommelsen er udemærket, du nævner din Solex, havde selv en Velo Solex, medens jeg kørte Bensin i Lufthavnen for Air BP, i tre skift, fra Bryggen. Min Morfar startede med en knallert der var en forstærket cykel med motor på bagagebæreren, han fik dog senere en Wooler, også med rulletræk.

  4. Det var dog en herlig knallerthistorie. Lige fra min årgang, næsten. Er selv årg. 1958. Jeg købte en ny Puch ms 50 rød i 1973. Glemmer aldrig følelsen, da den flunkende nye knallert blev kørt ned af træslidsken fra knallertforhandlerens varevogn. Jo, den blev leveret til døren. Konfirmationspengene rakte ikke, så min far spædede resten til. Hvilket absolut ikke var hans stil normalt. Jeg var faktisk dybt taknemmelig. Det gentog sig heller aldrig siden. Altså tilspædning. Næ, man skulle klare sig selv. Den første prøvetur hvor speedometeret viste 33 km/t var forrygende. Dette her gik rigelig hurtigt. Jeg ville i hvert fald aldrig nogen sinde lave min knallert ulovlig. Det ændrede sig dog en anelse siden hen. Et planet topstykke og 2 tænder mere på det foreste tandhjul gav nu en respektabel topfart på 42 km/t. Det blev dog afsløret af en mc-betjent, en morgen hvor jeg var på vej på teknisk skole. Ja, ja bøde men jeg gjorde den ikke lovlig. Toppunktet af karrieren endte med en firkantcylinder fra Tomus. Efter køb af den fra forhandler, og lovning på, at den skulle passe perfekt på en puch, gik vi hjem. Den skulle efter sigende yde 4,5 hk. Men men, da den bliver sat ned over pindboltene, hænger dens skyllekanaler næsten en halv cm. ud over Puchens skyllekanaler i motoren. Ja, vi skal jo ud at køre, så den får en god klat plasticpadding i hver side, og så virker det. De 4,5 hk. er jo så selvfølgelig ikke mere til stede og den er heller ikke til at rykke over 65 km/t. Men det var nu meget sjovt alligevel, så længe det varede. For en formiddag i juli – hvor jeg var på vej til mine forældres sommerhus på landet, gik det galt. I mit nyindkøbte venstre sidespejl kunne jeg svagt se omridset af en BMW motorcykel med hvide sidetasker. Det vibrerede jo en del. Kørte på det tidspunkt omkring 55 km/t – der stod max 50 på vejtavlerne, så man overholdt vel de gængse fartgrænser. Egentlig en dejlig følelse – sådan at køre efter landevejens fartgrænser, istedet for de underdimensionerede knallertgrænser. Men det stoppede nu. Prøvede at nedsætte hastigheden til 30, men det var for sent. Betjent uden om, han pegede med sin store handske, ind til siden og stoppe. Dette er en absolut ubehagelig oplevelse og kan ikke anbefales. Jeg har stadig bødeforlægget, som en skufffende souvenier. Siden hen har jeg dog taget lidt hævn, ved at anskaffe mig en Kreidler knallert, indregistreret som motorcykel. I modsætning til den gang på Puchen, hvor jeg blev beordret til selv at afmontere min ulovlige cylinder ved hjælp af betjentens medbragte værktøj. For HAN gad i hvert fald ikke rode i den. Ellers ville han rekvirere en varevogn fra Gården, og så ville det blive lagt oven i bøden. På Kreidleren er jeg også gentagne gange blevet stoppet af færdselspoliti, men her er det meget nemmere. Fremvisning af kørekort og så videre ud af landevejen. Med min dyrebare tuningscylinder i behold. Synes jeg sommetider kan se, at det klør i ordensmagtens fingre for at indrage min cylinder. Men det kan selvfølgelig bare være en fornemmelse jeg har.

  5. Fin historie Per 🙂

    Jeg havde jo så 40 års jubilæum som knallertkører, den 4. November :). Og det var gode tider dengang i 70’erne :). Jeg skal prøve at få færdiggjort min historie,. Den har efterhånden stået stille i en del år.

  6. Taler vi om livsbekræftende historier, som de fleste af os har været en del af, er historier som denne og lignende, som at blive ført tilbage igen! Årene går, og for de fleste går de også meget godt , men erfaringerne vi alle har gjort os gennem tiden, har jo netop sat de u-udslukkelige spor i hukommelsen, givet os de minder og erfaringer, der ved et tilbageblik, gør det liv vi har levet, med mere eller mindre fælles erfaringer, gode og mindre gode, til det der er os, du og jeg, det der har formet vores kultur og baggrund, det der gør det så pragtfuldt at leve og være en del af tilværelsen og udviklingen. Dejlig fortælling Jps, tak for det……..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.