april 25, 2024

Islands Brygges 110 års fødselsdag

Af Michael Bonnevie

 

Islands Brygges fødselsdag, som traditionen tro fejres ved at Gunløgsgade lukkes af, -og gaden fyldes med boder og stader, havde desværre vejr guderne imod sig i år. Sidste år var vejret fremragende, men som vejret har været i år, havde det nok været mere held end forstand, hvis vejret havde artet sig på dagen.

Jeg var også i år, med til at sætte borde og stole op for Islands Brygges lokalarkiv, og der var lovet kraftige byger fra morgenstunden. Det varede da heller ikke længe, førend himlens sluser åbnede sig, og der var skybruds lignende tilstande over Bryggen. Regnen kom meget pludseligt, så derfor var der mange af de fremmødte, der ikke nåede at få dækket deres ting og sager til.

islands-brygges-110-aars-foedselsdag-1

Jeg så adskillige boder, hvor det hele sejlede i vand. Rigtig ærgerligt, men jeg oplevede at folk trods alt tog det med et smil 🙂

islands-brygges-110-aars-foedselsdag-5

islands-brygges-110-aars-foedselsdag-20

Jeg var kun tilstede i de første par timer af dagen, og jeg ved at der kom en del mere vand henover dagen. Jeg håber dog at folk holdt humøret højt trods alt, og fødselsdagen blev en succes..

Hestevogn Turen var som altid velbesøgt. Verner fra lokalarkivet guidede igen i år.

islands-brygges-110-aars-foedselsdag-32

Den her lille størrelse, lå sikkert og tænkte sit, med al den regn 🙂

islands-brygges-110-aars-foedselsdag-8

Rundt omkring i gaden, var der mulighed for at købe mad og drikke. Her var der blandet andet kage for en rund 5 krone.

islands-brygges-110-aars-foedselsdag-12

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

2 thoughts on “Islands Brygges 110 års fødselsdag

  1. Hjemme igen ! Islands Brygge fornægter sig aldrig men er og Bliver Islands Brygge. Stemningen, Gadebillederne, Menneskene, Husene, det Gamle Islands Brygge hvor Rødderne voksede sig stærke, nu med en 110 år gammel historie bag sig, er stadig det Islands Brygge, hvor jeg voksede op hos mine Bedsteforældre, trådte mine Børnesko, indledte min arbejdsmæssige karriere som Købmandsbud, fik Læreplads hos Konditoren på hjørnet, med den gamle Chef Konditor fra Wivex som Lærermester, arbejdede i F.D.B. i utallige Afdelinger og på Soyakage Fabrikken som Chauffør, handlede i Anva og øvrige forretninger, Bryggens Herrermagasin og lokale Købmænd , trådte mine Børnesko over Stien til Amagerbro Skolen Sommer og Vinter, explorerede Nokken, havde mine første Kærligheds Affaire, fandt min Kone og fik mine Børn og gik mine ture med Barnevogn på Fælleden, på Volden og på Havnen. `Tillykke med Fødseelsdagen` skal du have fra mig, med minderne om de 5 Lejligheder og Addresser jeg har haft på Bryggen og alle oplevelserne, der knytter sig til `min` Historie, så tæt forbundet med mig og mine……….

    En stor tak til Admin, for med sine Billeder at røre rundt i min Hukommelse igen…….
    M.v.h. gb……….

    1. Jeg trådte også mine barnesko over “Stien”, når vi skulle over i Aladdin Biografen på Amagerbrogade og se en 4-forestilling.
      Der var bælgravendemørkt i vinterhalvåret, så vi gik altid i flok, da der ikke var vejbelysning og rygterne om børnelokkere florerede.

      Hils din søn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.