Af Michael Bonnevie

 

Efter en mindre behagelig tur til tandlægen forleden, var jeg alligevel i indre by, og da  jeg havde en foto ide jeg ville afprøve, var kameraet selvfølgelig med på turen. Ideen var, at jeg ville opsøge motiver der mindede mig om det gamle London, som beskrevet i Charles Dickens romaner.

Det var højlys dag, så jeg vidste at de fotos jeg tog, skulle vold manipuleres for at passe ind i de skumle aftenbilleder jeg havde forestillet mig.

Efter en mindre rundtur i byen, hvor motiverne blev udvalgt, var der kun tilbage, at komme i gang med en ordentlig omgang Photoshop og Lightroom. Det har taget rigtig lang tid at komme frem til et udtryk jeg syntes er rigtigt, da jeg har en forfærdelig uvane med at blive ved med at se noget der lige skal rettes.. Før nogle går helt i selv-sving over dit og datten i billederne, så er jeg ganske klar over at jeg har brugt alle midler for at opnå resultatet, uanfægtet at jeg har gået på kompromis med alm. takt og tone i fotografiet. Her har jeg kun et for øje, og det er det færdige resultat!

Da der er tale om dagslysbilleder fra start, så er første step, -at hive rigtig meget lys ud af billederne, hvilket er gjort i Lightroom. Jeg kunne have valgt at underbelyse billederne i kameraet, men ved at gøre det efterfølgende, så har jeg bibeholdt en masse oplysninger i billedet som ellers ville være gået tabt..

Derefter er det bare om at bygge illusionen op i lag i Photoshop og lægge lys og skygger her og der som man syntes. Det har været en god øvelse, også selvom jeg har brugt alt for lang tid foran skærmen..

Billederne er taget med Nikon D600 med Sigma 50mm f1.4

Dickens-Koebenhavn-1

Dickens-Koebenhavn-2

Dickens-Koebenhavn-3

Dickens-Koebenhavn-4

Dickens-Koebenhavn-5

Dickens-Koebenhavn-6

Dickens-Koebenhavn-7

Dickens-Koebenhavn-8

Dickens-Koebenhavn-9

Dickens-Koebenhavn-10

Dickens-Koebenhavn-11

Dickens-Koebenhavn-12

Wikipedia om Charles Dickens

Charles John Huffam Dickens (7. februar 1812 – 9. juni 1870) var en engelsk, victoriansk forfatter, født i Landport ved Portsmouth. I 1814 flyttede familien til London og senere til Chatham. Han fik ikke megen formel skolegang, men lærte meget på Londons gader, der kom til at spille så stor en rolle i hans romaner. Dickens ville være journalist, og som 22-årig blev han ansat på en londonavis.

I 1836 giftede han sig med Catherine Hogart. De fik 10 børn, men blev skilt i 1858. Dickens skrev i mange forskellige magasiner og aviser. Med romanen Pickwick Klubben fra 1836 begyndte en utrolig karriere, fordi han appellerede til mennesker i alle aldre. På kort tid skrev han flere succesromaner som Oliver Twist (1837), Nicholas Nickleby (1839), Den gamle raritetsbutik (1841) og Et juleeventyr (1843).

Dickens skrev i udlandet romaner som David Copperfield (1850), To byer (1859) og Store forventninger (1861). Han brugte sin store popularitet til at angribe domstole og kostskoler, som udnyttede de fattige. Han døde i 1870 i London.

Jeg fandt en rigtig lille perle på YouTube. A Christmas Carol har altid været en film jeg så i julen, men denne udgave har jeg ikke set før. Det er en tegnefilm, og er lavet præcis som man forestiller sig det måtte være i det Dickens’ke london.

 

Relaterede fotos: