Af Michael Bonnevie
Tilbage i 2006, arbejdede jeg i en periode hos KMA (Krogh Mortens Animation) i Filmbyen i Avedøre.
Jeg var nyligt uddannet 3D Digital Artist fra Truemax Academy, og fik muligheden for at være med i produktionen af Hungry Hamsters, plus et par andre ting.
Det var en sjov tid, hvor jeg for det meste modellerede figurer og ting (props) til filmene, udover lidt FX her og der..
Da jeg sad og kiggede mine ting igennem på harddisken, faldt jeg over HH showreel-en, og straks dukkede der en masse minder op. Udover alle de søde mennesker jeg mødte derude, var det også et specielt miljø, hvor man næsten dagligt så sære og specielle mennesker, og da Zentropa har til huse derude, var det ikke sjældent man så kendte mennesker på området. Stemningen var lidt som en stor familie, hvor man kunne gå på besøg hos hinanden, uden at der var nogen der sagde noget.
Efter ca. et halvt års tid, stoppede jeg hos KMA. Jeg fik muligheden for at blive selvstændig med mit eget firma, Graphic Sound, hvilket gik nogenlunde et års tid. Jeg måtte dog dreje nøglen om, da jeg ikke havde et ordentligt kundegrundlag at bygge på.
Jeg havde selv KMA’s Hungry Hamsters showreel liggende, men gik lige på Youtube for at se om ikke den også lå der. Det gjorde den heldigvis, -hvilket gjorde mit arbejde lettere 🙂
I filmen er det ting som, stol, kop, hjul, kikkert, valnød, pegepind, kost osv. jeg har modelleret. Derudover har jeg arbejdet en del på den store hamster med nødderne i munden..
2 replies on “Hungry Hamsters”
Dejlig gennemgang af din historie Admin, og medfølgende Hungry Hamster`s , undertegnede er stadig dybt fascineret af dine `Skils` indenfor Computer Verdenen, din Uddannelse som `3 D Artist`, din evne til opbygning af `Hjemmesider`, din egen Showreel af `Pinocchio` og dine manipulation-er i dine undervisnings indslag, med introduktioner til selvstudier.
Tak skal du have, M.v.h. gb.
Hungry Hamsters !!!!!!!!!
Måtte gense Filmen, det er `Engelsk Humor at it´s best`! Tegnefilm i særklasse bare dejligt……….
M.v.h. gb…………..