Af Michael Bonnevie
Så blev det Store Bededag, og jeg havde planer om at besøge Kastellet i år, da det glippede pga. regnvejr sidste år.
Kamerabatterierne var ladet op, og kameratasken fyldt med ekstra optikker og hvad man nu ellers kan gå og mangle, når der både skal tages billeder og skydes video. Begivenheden var sat til kl. 18.30 og fremefter, og som altid sørgede jeg for at komme afsted i god tid.
Jeg kørte over Knippelsbro og ned forbi Nyhavn, hvor der var godt gang i musikken, og folk var i fint humør fordi solen nu endelig var dukket op igen. Jeg var fuld af forventning til begivenheden på Kastellet, og kørte stille og roligt over broen til området, og ind på de toppede brosten og videre til kirkepladsen hvor festligheder har til huse.
Nu er det så at jeg vil sige, at Gøg og Gokke ikke har levet forgæves! Jeg kom frem til en mennesketom plads, og tænkte at folk nok dukkede op her inden alt for længe. Jeg gik lidt rundt, men der var ikke noget der tydede på at der om lidt skulle afholdes parader og musik. Hmmm, hvad nu?
Jeg ringede hjem og fik min kæreste til at googlede Kastellet for info omkring Store bededags festen. Jeg følte mig noget dum, da jeg fik at vide at det var dagen forinden det var løbet af stablen. Jeg anede ikke at der var noget der hed Store bededags aften, ligesom lillejule aften. Jeg havde ikke nær læst datoen, da det for mig var åbenlyst at det skulle holdes på Store bededag.. He he, – jeg kan godt grine af det nu, men igår måtte jeg lige tælle til 10 😀
Nu jeg alligevel var taget derud, så måtte jeg hellere få noget ud af turen. Aftenen var så småt ved at gå på hæld, så lyset var rigtig smukt. Jeg fik taget et par billeder og skudt en smule film. Da jeg kørte hjem igen, var jeg tøet op, og turen havde alligevel været rigtig udmærket 🙂
Link til min tur til Kastellet sidste år
4 replies on “Kastellet 2014”
ÆRGELIGT- ÆRGELIGT- ÆRGELIGT : Men !!!
Der er blot tilbage og håbe på Vejret til næste År, ( Store Bededag`s Aften), men intet er spildt. Fantastisk rundtur og fantastiske Billeder af Kastellet, stemningen på stedet, Fuglelivet og Filmen der runder af, mangler oplysning om Kamara og Linser og, om du har Brugt Monopod Stativ til Films optagelserne, Knagme godt gået, på trods af !!!!!
M.v.h. gb……….
Jeg valgte at skyde det hele med mit D3200 påmonteret standard 18-55 optik. Det er godt til video, da det har stabilisering indbygget. Jeg har dog efterstabiliseret i Youtube, da jeg har håndholdt. Rystelserne var lidt for udtalte..
Knagme godt gået ! Her troede jeg at du havde brugt hele oppakningen og så kan du nøjes med dit Standart udstyr
uden Stativ,med senere tilretning i Billedbehandling ! Half Pro, eller hvad !!!!!!!
M.v.h. gb…………