marts 19, 2024

Amager fælled med Weebill S kamera gimbal

Af Michael Bonnevie

 

Jeg har længe ønsket mig en kamera gimbal, til mit Nikon DSLR kamera, og i sidste uge, fik jeg gennem Islands brygges lokalarkiv, mulighed for at få fingre i en.

Via en masse YouTube videoer, fik jeg skudt mig en på en gimbal, som kan rigtig meget, og er i en fornuftig prisklasse. Valget faldt på Zhiyun WeeBill S. Den kostede i omegnen af 2700,-

Hvad er en gimbal? Jo, det er en dims, som gør at du kan håndholde et kamera, uden de sædvanlige rystelser og andre generende ting, som ofte ses på videoer.

Nedenstående billeder viser, gimbal med og uden kamera. Billederne er fra zhiyun-tech.com

Her er et YouTube klip, som viser Weebill S i aktion. Det er ikke mit klip, men taget med som forklaring!

Efter opsætning af gimbal-en, som blandt involverer balancering af kameraet i 3 akser, så er den mere eller mindre klar til brug. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man skifter optik, eller andre ting efter balancering, så skal du næsten helt sikkert, balancere gimbal-en igen.

Derudover kommer en masse trial and error, hvor jeg også måtte ty til YouTube, for at få det maksimale ud af dingenoten. Det viser sig, at den er sat op, sådan rent gennemsnitligt, så man hurtigt kan komme i gang, men hvis man vil have de helt bløde kameragange og panoreringer, så må man ind i menuerne i gimbal-en!

Videoen som jeg skød på fælleden, er desværre ikke sat op til de bløde lækre bevægelser, da jeg troede at apparatet bare fungerede ud af kassen. Det har jeg så gjort efterfølgende, men videoen ryger op alligevel, da jeg har klippet de værste skavanker ud.

Næste gang jeg skal ud og optage, er alt klappet og klart, så det glæder jeg mig til!

For de teknisk orienterede, så er videoen skudt med Nikon D600 med 28mm F2.8 manuel optik. det vil sige, uden stabilisering af optikken. Det var også en ting jeg var spændt på! Ville gimbal-en være nok? Hvad med de små rystelser? Umiddelbart kører det fint, så jeg er ikke bange for at køre med fastoptik, uden stabilisering!

Derudover, er alt sat i manuelt,  med lukkertid på 50ms, Iso 100, og Blænde 8. Jeg havde lavet et forsøg med Blænde 2.8, men det var simpelthen for tricky, da dybdeskarpheden var svær at arbejde med, uden en ekstern skærm!

Blænde 8, virker som et godt kompromis,  så jeg har skarphed et par meter fra kameraet, og hele vejen ud.

Blænde 8, vil ikke være sagen, hvis du skyder videoer med personer, eller andre ting der skal fremhæves. Der vil man gerne have en lidt sløret baggrund! Der skal du nok ned på alt fra 2.8 til en 4-5 stykker.

Jo, husk også at  bruge variabelt ND filter! Det er næsten eneste måde at kontrollere lyset! Med en Blænde på 8, er det ikke meget der skal blændes ned, men havde jeg skudt på 2.8 i solskin, ville billedet uden ND filter, være totalt vasket ud.

Med ND filter, kigger du blot på skærmen, og justerer lyset med filteret, i  stedet for med Blænde, lukker eller ISO.

Herunder er videoen fra Fælleden, med de små mangler og fejl, skitseret ovenover.

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.