marts 28, 2024

Det Dickens’ke København

Af Michael Bonnevie

 

Efter en mindre behagelig tur til tandlægen forleden, var jeg alligevel i indre by, og da  jeg havde en foto ide jeg ville afprøve, var kameraet selvfølgelig med på turen. Ideen var, at jeg ville opsøge motiver der mindede mig om det gamle London, som beskrevet i Charles Dickens romaner.

Det var højlys dag, så jeg vidste at de fotos jeg tog, skulle vold manipuleres for at passe ind i de skumle aftenbilleder jeg havde forestillet mig.

Efter en mindre rundtur i byen, hvor motiverne blev udvalgt, var der kun tilbage, at komme i gang med en ordentlig omgang Photoshop og Lightroom. Det har taget rigtig lang tid at komme frem til et udtryk jeg syntes er rigtigt, da jeg har en forfærdelig uvane med at blive ved med at se noget der lige skal rettes.. Før nogle går helt i selv-sving over dit og datten i billederne, så er jeg ganske klar over at jeg har brugt alle midler for at opnå resultatet, uanfægtet at jeg har gået på kompromis med alm. takt og tone i fotografiet. Her har jeg kun et for øje, og det er det færdige resultat!

Da der er tale om dagslysbilleder fra start, så er første step, -at hive rigtig meget lys ud af billederne, hvilket er gjort i Lightroom. Jeg kunne have valgt at underbelyse billederne i kameraet, men ved at gøre det efterfølgende, så har jeg bibeholdt en masse oplysninger i billedet som ellers ville være gået tabt..

Derefter er det bare om at bygge illusionen op i lag i Photoshop og lægge lys og skygger her og der som man syntes. Det har været en god øvelse, også selvom jeg har brugt alt for lang tid foran skærmen..

Billederne er taget med Nikon D600 med Sigma 50mm f1.4

Dickens-Koebenhavn-1

Dickens-Koebenhavn-2

Dickens-Koebenhavn-3

Dickens-Koebenhavn-4

Dickens-Koebenhavn-5

Dickens-Koebenhavn-6

Dickens-Koebenhavn-7

Dickens-Koebenhavn-8

Dickens-Koebenhavn-9

Dickens-Koebenhavn-10

Dickens-Koebenhavn-11

Dickens-Koebenhavn-12

Wikipedia om Charles Dickens

Charles John Huffam Dickens (7. februar 1812 – 9. juni 1870) var en engelsk, victoriansk forfatter, født i Landport ved Portsmouth. I 1814 flyttede familien til London og senere til Chatham. Han fik ikke megen formel skolegang, men lærte meget på Londons gader, der kom til at spille så stor en rolle i hans romaner. Dickens ville være journalist, og som 22-årig blev han ansat på en londonavis.

I 1836 giftede han sig med Catherine Hogart. De fik 10 børn, men blev skilt i 1858. Dickens skrev i mange forskellige magasiner og aviser. Med romanen Pickwick Klubben fra 1836 begyndte en utrolig karriere, fordi han appellerede til mennesker i alle aldre. På kort tid skrev han flere succesromaner som Oliver Twist (1837), Nicholas Nickleby (1839), Den gamle raritetsbutik (1841) og Et juleeventyr (1843).

Dickens skrev i udlandet romaner som David Copperfield (1850), To byer (1859) og Store forventninger (1861). Han brugte sin store popularitet til at angribe domstole og kostskoler, som udnyttede de fattige. Han døde i 1870 i London.

Jeg fandt en rigtig lille perle på YouTube. A Christmas Carol har altid været en film jeg så i julen, men denne udgave har jeg ikke set før. Det er en tegnefilm, og er lavet præcis som man forestiller sig det måtte være i det Dickens’ke london.

 

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

7 thoughts on “Det Dickens’ke København

  1. Øjet vil og bliver bedraget ! Specielt med de nye Digitale Billeder og Billedbehandlingsprogrammer ! Det er nu fantastiske billeder du der fik fremtryllet Admin. Jeg er selv Københavner og mener at genkende visse af dine `frembringelser` ? Eller kunne jeg ? Det er knagme rigtigt godt gået og illusionen er perfekt……….. Charles Dickens genopstået !!!!!!!!!!!!!

    En stor tak. M.v.h. gb………….

  2. Man havde engang i dagligdagen et udtryk, som hed ‘Et fotografi lyver ikke’; – nej: Fordi “du jo altså ikke kan tage et billede af noget som ikke er der – vel”?, som min svigerfar ofte sagde; – og deri havde han jo ret – – – dengang for mange år siden. Ja, og nu om dage gælder det også, men nu kun delvist. For det er ganske vist, at du stadig ikke kan fotografere scener fra Dickens ‘Et jule-eventyr’ i dagens København; – for de findes jo ikke. Så ja, du kan ikke fotografere ‘noget, som ikke er der’ – – –

    ‘ – – men, men det betyder ikke, at et foto ikke kan ‘lyve’; – og jeg beder her om, at du ikke misforstår mig, når jeg bruger dette – måske – lidt negativt belastede ord!! – – Jo, for jeg skriver det i den bedste mening for blot at lede dette mit skriv hen på, at:

    Når man vil fotografere, noget imaginært, – ja så kan man i vore dage selv sætte de emner, som man ønsker, ind i de billeder, som det er muligt at tage. Ja man kan endog ændre et foto fra en dejlig sommerdag til at blive en skummel kold vinteraften – – alt sammen som ADMIN her mesterligt har gjort. Joh, jo – nu har jeg et par gange været herinde på GD-sitet og gennemkigget de flotte billeder; – og hver gang kommer jeg næsten til fryse ved synet vinter-stemningen og ved fornemmelsen af den ‘dunkelhed’, som Dicken’s fortællinger så fornemt ofte indebærer. Uuh, – – vent lige lidt; – nu må jeg igen lige ind og hente en trøje . . . . . hæng lige på . . . . . .

    ‘ . . . . . . . . . .

    ‘ – – Åh – det var dejligt! Nu er jeg her igen, og mærker, at jeg får varmen. Herligt; – jo, for jeg kan ikke bare slukke PC’en; – nej jeg er nødt til at blive her lidt endnu. Jeg skal fornemme, ‘indsnuse’ meget mere af den dragende virkning, som denne ADMIN’s foto-serie tilbyder i så rigelig mængde.

    Tak for en god oplevelse!

    ‘ – – – men jeg slukker altså ikke lige med det samme !

    M.v.h. LSC

  3. Hej! Det mig – LSC – igen. Jeg er lige herinde en gang mere – i denne dragende fotoserie. Jo, – altså – det er den – ‘dragende’. Det er, synes jeg, som om der hele tiden dukker nye aspekter og tankespind op, når man tænker på den; – ja, sådan er det i hvert fald for mig. Derfor har jeg åbnet den igen, – for at se billeder; – og fantasier.

    I dag dvæler jeg ved den lille rotte, der sidder på cementkanten ved trappen ned til kælderen – og med et, synes jeg, længselsfuldt blik i øjnene, der siger: ‘Åh, hvor er jeg sulten,- mon ikke der er noget at spise derinde’? – Tja, det ved jeg ikke, om der er – til den; men selv om det er et ‘skummelt’ kælderrum, vi ser inde bag dør og rude, så er det da som om, der alligevel stråler noget varme, noget lunhed ud derfra. – – Ja, og i det ‘lys’ forstår jeg godt rottens længsel; – –

    ‘ – – eller også er det blot mine tanke-fantasier, som løber lidt løbsk; – –

    ‘ – – men jeg har næsten lidt ondt af rotten, – selv om den da er et – jo, jo, jeg ved det godt, – – den er et skadedyr!

    M.v.h. LSC

  4. Det er godt nok nu d.21./3. 2015. Men, hvilken dejlig Tegnefilm du der har fundet frem Admin. Historien kender vi jo så godt, `de fleste af os`, men den er helt bestemt et gensyn værd i disse Liberalistiske tider. Den Dickeng`ske Historie, bygger jo på Nøden og Fattigdommen i 18 hundrede tallet i London og illustrere med al ønskelig tydelighed, hvad Liberalismen og egenrådigheden, `grådigheden`, står for, i modsætning til det Demokrati, det Sociale Demokrati, grundlagt ved Arbejdskampene og Strejkerne først i det 19. århundrede, formåede at udrette for `Arbejderne`……..

    M.v.h. gb……

  5. Dickins : Og Valg her hjemme, D. 18./6.-2015 Folketingsvalg……

    Valget i Danmark står mellem `Rød`og `Blå`blok, denne gang måske mere markant end i mange år. På overfladen står de to Statsminister kandidater ikke langt fra hinanden i deres fremførte `planer` om fremtidens Politik, men Fløjene ar blevet stærkere, på bekostning af de `Gamle `partier, der næsten alle må se en tilbagegang i Meningsmålingerne…..

    Hvem der går ud af kampen som sejrherre,og i hvilke konstellationer, er det for nærværende umuligt at udtale sig om. Konstellationen af Partier, der for øjeblikket bliver peget på i en fremtidig Regering, kan man kun gisne om og spændingen stiger, frem mod den 19. hvor afgørelsen fra Vælgerne er truffet….

    For mig er en ny gennemgang af Historierne, som Dickins skrev mellem 1812-1870, en kær påmindelse `for os alle` om, at de trængsler datidens Arbejdere levede med og forsøgte at overleve med, er sat i relief af Dickins i datidens England. Historier om en livslang kamp mod Liberalismen og udnyttelsen af Underklassen, fra grådighedens Liberale Økonomiske Overklasse, portrætteret af `ham`, med en overlegen elegance og indlevelse, der ikke lader H.C. Andersen noget efter, ex. i `Den lille Pige med Svovlstikkerne`, eller et andet eksempel, Visen om `Manden på Risten`….

    Med ønsket om et godt Valg d. 18. og M.v.h. gb…..

  6. Hej – –

    Endnu en gang falder min vej forbi dette formidabelt imponerende foto-værk. Nu har det jo været her på GD-sitet i snart lang tid. Men stadig kommer jeg fra tid til anden til at tænke på disse flotte foto-manipulationer, som ADMIN har produceret her.

    Når jeg nu i dag på denne milde solbeskinnede efterårsdag atter er her på siden, er det fordi jeg kom til at tænke den lille sultne rotte, som på et af billederne sidder i isnende kulde, ser det ud til at være, og kigger ned på kældertrappen og ind ad dørens vindue, hvor en persons skygge tegner sig på ruden. Derinde er der lys og vist nok også varme !! – “Stakkels lille rotte”, kommer jeg næsten til at tænke.

    Altså – herligt er det.

    M.v.h. LSC

Skriv et svar til gb Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.