Af Michael Bonnevie

 

Så gik turen til Amalienborg og Amaliehaven. Jeg var som vanligt ude at cykle en tur, og havde egentlig planlagt at jeg ville besøge frihedsmuseet som det første, men da jeg kom til Amalienborg var fristelsen til at tage et par fotos for stor.

Jeg slog et smut indenom Amaliehaven. Ikke fordi der var det helt store at kigge på, udover en velplejet have, et par skulpturer og et smukt springvand. Stiller man sig nøjagtig i midten af haven, så står man på linje med Operaen, Amalienborg, og Marmorkirken.

Jeg skråede derefter over gaden og gik ind på Amalienborg, hvor jeg var heldig at se garden trække op. Jeg fulgte dem et stykke tid og tog et par velvalgte billeder, hvorefter jeg kiggede mig rundt for at finde andre foto emner. Da jeg godt kan være lidt distræt når jeg sådan går og kigger motiver, så ænser jeg ikke altid hvad der sker rundt om mig. Pludselig var der en Amerikansk dame der begyndte at råbe hen over gårdspladsen. Jeg mente ikke det var noget jeg ville spilde min tid på, så jeg skød bare videre. Pludselig gik det op for mig, at det var mig hun råbte på. Det viste sig at garderne gik nøjagtig i min retning, og havde de gået 3-4 skridt til, ville de have gået ind i mig, da jeg stod med ryggen til. Jeg hoppede med et lettere elefant rejehop ud til siden, og lod dem passere 🙂

Har tænkt på hvad de egentlig gør i en situation hvor en person ikke har hørt dem eller lign? Standser de op, eller viger udenom? Måske man skulle teste det 😀

Jeg cyklede videre ud til Esplanaden og frihedsmuseet..

Fra kongehusets hjemmeside

Amalienborg

Amalienborg er regentparrets residens i vinterhalvåret. Slotsanlægget består af fire palæer, der omkranser en ottekantet plads. Midt på pladsen er rejst Salys rytterstatue af Frederik 5., grundlæggeren af Amalienborg og Frederiksstaden.

Palæerne opførtes på foranledning af Frederik 5. i anledningen 300-års jubilæet for Christian 1.’s kroning, starten på den Oldenborgske kongerække. Byggegrunden til de fire palæer blev givet til fire fremtrædende adelsmænd, der forpligtede sig til at bygge identiske palæer, tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved.

Amalienborg blev kongelig residens efter at Christiansborg Slot brændte natten mellem 26. og 27. februar 1794. Kongen erhvervede i løbet af få dage Moltkes og Schacks palæer.

Fra Wikipedia om Amalienborg

Relaterede fotos: