Af Michael Bonnevie
Det er nu ca. en måneds tid siden jeg har lavet indlæg til bloggen, ud fra egne fotos, så tiden var moden til at gribe apparatet og få nogle skud i kassen. Jeg var i nærheden af Israels plads, og vidste at torvehallerne var skudt op siden jeg sidst var inde i området.
Jeg kender en del til stedet, da jeg tilbage i 80’erne arbejdede i Linnésgade, lige over for det gamle grønttorv. Nu da jeg har været forbi hallerne, skal jeg jo også have en mening om dem. Den kommer her..
Det er på sin vis ok, og alligevel ikke. Jeg kunne godt lide det gamle grønttorv og den atmosfære der var omkring staderne og menneskemylderet der flokkedes ind og ud imellem hinanden. Nu er det hele lukket inde i 2 hangarlignende bygninger i glas og stål, som udefra ikke er specielt kønne. Det bliver lidt bedre når man kommer indenfor, da her godt kan spores en form for sjæl. Man skal nok have et ærinde derinde, da der ellers ikke er meget at komme efter, udover et par cafeer. Desværre tror jeg lidt, det er som at gå i Irma. Man får det halve til det dobbelte..
Link til Torvehallerne
2 replies on “Torvehallerne”
Så er det sagt ! Desværre må jeg give dig ret Admin, forsøget på at forme et Parisisk eller Fransk torv ser i mine øjne også ud til at være mislykket. Et alternativt `Irma`, i relativ fri luft, med et utal af exotiske varergrupper (spændende), præsenteret i lange gange i omtalte Hangarlignende Glashaller, charmerende ? Men ! Det Franske islæt og Torvehandelen, gik tabt med moderniseringen, meningen med området omkring de lukkede Haller, var, at den Gamle Torvehandel skulle brede sig, på pladsen omkring Hallerne og den Gamle Toiletbygning, samtidigt med at den udendørs Stadeleje skulle være til at betale for de Gamle Stadeholdere, det er desværre foreløbigt mislykket, Romantikken er væk og indendørs er der dyrt og exotisk !!!!!!!
M.V.H. gb.
JA ! Jeg skrev det jo og må med `skam` bekende, at jeg med mit sidste besøg i går, er nødt til at revidere mine indtryk fra Januar måned !!!
Israels Plads er nu, med Stadeholdere mellen de to Torvehaller, blevet det Fødevarer Marked jeg tror man drømte om at få op at stå. Med de udendørs Stadeholdere, mellem Hallerne, og med deres, og mit, brændende ønske om at få en overdækning, ikke nødvendigvis permanent, men alligevel et ly for de skiftende vejelig, har man opnået at etablere det Torv, med mængder af exotiske småbutikker med allehånde fødevarer,, der når man går rundt, fuldstændigt sender de besøgende på eventyr, `uden for Byen`, i et Fødevarer `Mekka` der næppe har sit lige indenfor Danmark`s grænser. Med en måske kommende overdækning og mængden af Serveringssteder på Pladsen, inde såvel som ude, er det min overbevisning, at stedet i fremtiden vil tiltrække Københavnere og tilrejsende i hobetal, ikke nødvendigvis for engangabesøg, men også et sted hvor man holder af at komme, for at experimentere med smagsoplevelser fra Buikkerne og nyde mangfoldigheden.
M.v.h. gb.