Af Michael Bonnevie

 

Sidst i maj måned, var jeg en tur på Amager fælled for at videofilme, hvilket jeg gør alt for lidt. Ideen var at jeg ville benytte mit nye 35mm Sigma ART optik til opgaven, hvilket viste sig ikke at være helt ligetil.

Jeg har før skrevet en blog om videooptagelse, -men fordi det er så sjældent jeg videofilmer og pga. jeg mangler småting som et variabelt ND filter og en ordentlig mikrofon, så blev resultatet ikke 100 pct. som ønsket.

Faelleden screenshot

Fordi jeg ikke havde de ting, og jeg bare havde lyst til at filme, gik jeg på kompromis, hvilket man nok ikke skal gøre hvis man ønsker et rigtig flot resultat.

ND filteret kunne have hjulpet mig til at fastholde en lukkertid på 50 ms, hvilket er ønskværdigt i video sammenhæng, og fordi der var så meget lys, måtte jeg i stedet vælge min Blænde, og køre med højere lukkertider. Dette kan resultere i hakkende bevægelser hvis man er rigtig uheldig.

50 ms vil give det rigtige filmiske udtryk, men det må vente til jeg får anskaffet et variabelt ND filter. (Et ND filter lukker lys ude, så man kan vælge eks. større blændeåbninger eller køre med lavere lukkertider i dagslys)

En anden ting er mikrofonen eller mangel på samme. Kameraet har indbygget mikrofon, men den kan ikke rigtig bruges til noget fornuftigt. Selvom jeg havde sat lyd følsomheden ned, så kom der alt for meget vindstøj med på optagelserne, så lyden skrottede jeg til fordel for noget musik. Det er en god ide at investere i en ekstern mikrofon, som monteres i kameraets flash sko.

Når alt dette er sagt, så er jeg glad for at jeg kom ud at filme, for fælleden er utrolig smuk, specielt på denne årstid.

Når filmen kører, så husk at trykke på tandhjulet i film ruden, og vælge kvalitet på filmen. Helst Hd..

Relaterede fotos: