Solnedgang over Amager fælled
Af Michael Bonnevie Forleden satte jeg mig for at tage på Amager fælled, og opleve solnedgangen, over denne fantastiske og uundværlige grønne oase, midt... Læs mere →
Af Michael Bonnevie
Jeg var der allerede sidste år, da jeg besøgte Copenhagen guitarshow i Lokomotivværkstedet på Otto Busses vej.
Dengang havde jeg spottet at området kunne være interessant, men pga. regnvejr fik jeg ikke gjort noget ved det. Tiden går, som den jo gør, og her et år efter læser jeg en artikel omkring Otto Busses vej, og de gamle lokomotivværksteder, museumsvogne og den gule by.
Der er 2 måder at komme ind til Otto Busses vej med værkstederne samt den gule by og det er igennem en temmelig anonym gangtunnel på Enghavevej, og den anden er via Vasbygade. Den tog jeg
Otto Busses vej er en lang blind sidevej til Kalvebod brygge, beliggende på jernbaneterrænet på Vesterbro, tæt ved Københavns Sydhavnen. Når man følger vejen, så kommer man rigtig tæt på DSB’s tidligere centralværksted, og en del af området bliver stadigvæk brugt. Herunder har jeg med tele, taget et billede fra vejen og ind ved en remise hvor der var gang i noget rangering.
Længere ude af vejen (hvis man kommer fra Vasbygade) møder man den gule by (Kineserbyen) der historisk har huset DSB-personale fra centralværkstedet.
Link til mere om Den gule by
Hvis man vælger at komme fra Enghavevej via tunellen til Otto Busses vej, så er det i den ende af vejen det rigtig spændende befinder sig.
Når man kommer ud af tunnelen, er der et lille hus, som vel i virkeligheden er et vagthus. Først var jeg meget i tvivl om hvor de gamle lokomotiver og vogne befandt sig, og jeg turde ikke bare gå ind, da det virkede meget formelt.
Lige ved siden af tunellen kan man gå op af en lille skrænt (sikkert ulovligt) og se togkommandoen som spillede en større rolle i Olsen banden på sporet
Jeg spurgte et par på området om vej, og de sagde at jeg bare skulle gå ind, og så ellers gå på opdagelse. Det gjorde jeg, og der gik ikke lang tid førend alle godterne åbenbarede sig i form af udrangerede lokomotiver, vogne og andet DSB materiel.
Da jeg har fået en meddelelse fra en person der påpeger at det er ulovligt at entre området, så vil jeg her sige at det er på eget ansvar! Jeg tog chancen
Jeg er ikke sikker på jeg fik det hele med derude, så hvis man har mod på at gå på opdagelse og finde spændende motiver, så er stedet oplagt og bestemt et besøg værd 🙂 Det vil dog nok være en god ide at spørge om lov, da området ikke er offentlig tilgængeligt, som tidligere skrevet!
På vej hjemover gik jeg ud via tunellen og endte på Enghavevej.
På cykelturen var der også mulighed for at tage lidt billeder, af hvad der endte op med at blive en tur i togets tegn.
Herunder ses tunnelen på Enghavevej
Her et vue udover baneterrænet set fra broen ved Fisketorvet. I det fjerne kan anes nogle huse venstre for. Det er der Otto Busses vej befinder sig
Fra Wikipedia om Otto Busse
Otto Frederik August Busse, (16. juli 1850 i det indre København – 16. april 1933 på Frederiksberg) var en dansk ingeniør og maskindirektør ved DSB.
Otto Busse blev født ind i en jernbane familie. Moderen hed Louise Albertine f. Rost, og hans far, Otto Friedrich August Busse, var overmaskinmester ved Det Sjællandske Jernbaneselskab. Han blev bogstavelig talt født i faderens embedsbolig på Københavns 2. Banegård og efter at have været i lære på Frederiksværk uddannede Busse sig på Gewerbeacademie i Chemnitz og tog afgangseksamen herfra 1871. I nogle år virkede han som tegner på engelske og tyske fabrikker. 1876 blev han ansat som maskiningeniør ved Statsbanerne med tjeneste i Aarhus som afløser for den gamle engelske overmaskinmester J. Blair. I 1882 blev Busse forfremmet til over maskiningeniør i Jylland.
Da de danske jernbaner i 1892 fik fælles ledelse og den sjællandsk-falsterske og den jysk-fynske maskinafdeling blev lagt sammen, blev han maskinchef (fra 1904 benævnt direktør for Maskinafdelingen), og han blev i denne egenskab medlem af Statsbanernes generaldirektion.
Han forblev i denne stilling indtil 31. juli 1910, hvor han blev afskediget af trafikminister Wilhelm Weimann efter uoverensstemmelser med generaldirektør Charles Ambt om driften af centralværkstederne.
Han fortsatte sit engagement i debatten omkring de danske jernbaner frem til sin død i 1933.
Relaterede fotos:
Efterhånden lærer jeg det Gamle København at kende ! Sikke en rundtur i ukendt terræn. Hvor er det dejlig at få lov til at opleve de bortgemte steder, i den by man naivt troede man kendte så godt, efter år som Chauffør, Bybud og alm. turist i byens gader.
Dejlige oplysende gennemgang, med billeder af endnu et hjørne af Byen……..
M.v.h. gb.
Måtte lige en tur forbi og kigge ind..
Fin fin historie og jeg er selv hel vild med disse gule arbejdstog, som man ser på et af de små billeder lige under wiki teksten. Der er bare noget specielt over dem i forhold til f.eks lokoer og passager vogne.
Men må også være et vidunder af en legeplads for en lille knægt.
Tak for historien og denne flotte foto serie fra stedet.
MT, jeg er sikker på at du ville nyde at gå en tur derude, også selvom du vel ikke kan betegnes som en lille knægt mere 😉
Heldigvis formår at holde nysgerrigheden og barnet i os i live, selvom vi ved gud ikke er årsunger mere 🙂
Jeg har lige taget endnu en runde gennem de flotte fotos; og det bliver ikke den sidste. Som gammel vesterbro-dreng vækker de mange minder. Hele mit liv indtil militær-tjenesten kaldte i 1966 boede jeg lige op og ned ad dette miljø, som du – ADMIN – skildrer her; dels i Istedgade og senere på hjørnet af Enghavevej og Sønder Boulevard. Især i den sidste periode har jeg utallige gange fulgtes med min far, når han gik til eller fra sin tjeneste som loko-fører ved Godsbanegårdens Maskindepot – mdt GB, hvor han var stationeret i mange år.
Ved erindringen om dette sidste hæfter jeg mig især ved billedet af nedgangen fra Enghavevej til tunnelen under den nuværende S-bane. Det var her, at han – og sommetider også jeg – gik ned, når turen gjaldt remisen der ovre på den anden side af “Bjerget” (rangerterrænet) og det “gule Palæ” (kommandoposten), som disse bane-installationer kaldtes i folkemunde.
Men se, dengang – før der her kom en S-bane – var der ikke nogen “fornem” nedgang med fliser m.v.! – Næh, da gik man blot gennem en gammeldags traditionel havelåge i hegnet ved Enghavevej og videre ad en primitiv grussti, som til dels var opstået ved mange års trafik af mange, mange loko-føreres sko- og støvleskridt.
Denne adgang / sti var dengang ikke “offentlig vej”. Så når jeg en sjælden gang var på “udflugt” alene ad den vej over til alle lokomotiverne – og altså uden min far som “legitimation”, var det en vovelig affære !! – Fy! LSC.
nå, slut for nu. Men jeg skal på opdagelse i disse billeder igen en anden dag!
LOKALKOLORIT !!!! Tak MT og LSC.
Rigtigt dejlgt med responce fra lokal kendere af forhold i yderområder, der kun kan gøre os andre klogere på `vores By`, forhold der belyses gennem de mange dejlige billeder, der har rigtigt godt af en oversættelse af mennesker der var der, i bringer tingene til live igen og sætter Fantasierne i gang og perspektiv på billedernes `romantiske` skildring, af forfaldet og Tidens Tand………..
M.v.h. gb.
OBS OBS OBS
Vær opmærksom på at DSB skilter med at de har tænkt sig at politianmelde folk, hvis de træffes inden for hegnet.
dette er pga at der er blevet stjålet rigtig mange genstande fra de gamle museumsvogne, samt udøvet hærværk.
At man her på siden opfordre til at bryde loven, finder jeg forkasteligt.
Morten H, Jeg opfordrer ingen til noget som helst! Jeg så godt skiltet, men når jeg får at vide at det er ok at gå derind af personer på området, så kan jeg ikke se det er et problem?
Vi er voksne mennesker, og vælger selv de risici vi tager her i livet. Jeg valgte altså at gå lidt på opdagelse, hvilket andre også kan gøre, dog på eget ansvar!
Jeg har opdateret i indlægget og skrevet at det er på eget ansvar at gå ind på området
Hej Michael,
Fine billeder du har fanget på Centralværkstedet.
Du bør være glad for at du nåede at få taget dine billeder, imens der stadig var noget at se på. Flere af de vogne du har fotograferet, er blevet ophugget i sidste uge og resten af de vogne der står udenfor, forsvinder hastigt i løbet af december måned. En trist skæbne de får, primært fordi man fra Jernbanemuseets side har fået en, efter min mening, meget uheldig måde at anskue tingene på.
Larsen, øv da 🙁
Det er sørme ærgeligt at området ikke får lov at stå som det var for eftertiden. I det mindste burde vognene reddes i et eller andet omfang istedet for bare at skrotte dem