Af Michael Bonnevie
Amager Bakke-Copenhill, åbnede først i Oktober sidste år, og jeg har gået og ventet på en egnet dag til at smutte forbi igen.
Jeg har været derude et par gange før, for at se hvor langt de var nået, så jeg var noget spændt på det færdige resultat.
Jeg må sige at jeg blev glædeligt overrasket! Sidst jeg var derude, var i September 2017, hvor der var åbent hus. Der var forskellige arrangementer, og man kunne godt komme op og se ud over byen. Selve bakken var ikke færdig dengang, så jeg blev nede, og så på de forskellige aktiviteter i stedet.
Her er mit indlæg fra 2017.
På pladsen hvor arrangementet løb af stablen i 17, var der nu rejst en Cafe’ hvilket er rigtig glædeligt, specielt efter en tur i højderne, hvor man godt kunne trænge til lidt at spise eller drikke. Lige bag ved cafeen, ligger den egentlige adgang til Amager Bakke. Det ser ikke ud af meget, og der er endnu et par steder der trænger til afpudsning. Ved siden af bakken finder man trapperne, som går hele vejen op til toppen af kraftværket, og Skibakkens begyndelse.
Så vidt jeg ved, er der 4 måder at komme i højden på. man kan bruge trapperne, eller det kuperede terræn, som løber langs med trapperne. Der er skilift, og til sidst elevator. Jeg valgte trapperne det første stykke, hvorefter jeg skiftede over til det kuperede terræn, for at lede efter lidt gode billeder.
Det hele er skruet rigtig fint sammen, så man får en på opleveren. Det kuperede terræn kan godt være en anelse besværligt, hvis man er dårligt til bens, -men der er heldigvis masser af steder på vej op, hvor man kan sidde og hvile sig.
Bakken er 85 meter høj, og på toppen er der en fantastisk udsigt over København og Amager, til alle sider. Alene udsigten er turen værd! Så vidt jeg kunne se, er der også muligheder for at købe noget at drikke på toppen. Jeg var der om søndagen, hvor der desværre var lukket..
Link til mit første indlæg med Amager Bakke.
Link til Amager Bakke-Copenhill
One reply on “På toppen af Amager Bakke”
Tak Admin :
En ny By i Byen, enormt, højt, imponerende, uoverskueligt, en Sight Seeing Perle, et Monument der er et langt besøg Værdigt !
M.v.h. gb…..