Af Michael Bonnevie

 

Sidste år var jeg på Holmen en del gange, og når jeg kom kørende ad Kløvermarksvej ud imod Lynetten og Holmen, så lagde jeg mærke til et par ny byggerier tæt ved Amagerværket, som netop er blevet købt af Hofor.

Nu da forårsvarmen så småt er ved at snige sig ind på os igen, så er det også den tid, hvor jeg for alvor begynder at opsøge nye steder og fotomuligheder.

Vejret var egentlig rigtig udmærket, men da jeg ramte Kløvermarksvej begyndte det at sne? Det var ikke sne som blev liggende, men det gjorde alligevel at jeg blev godt gennemvåd. Det første jeg ville kigge nærmere på, var Amager bakke. Byggeriet er i fuld gang, og man kan begynde at ane dimensionerne.

amager-bakke-og-margretheholm-3

amager-bakke-og-margretheholm-6

Amager bakke. Fra arc Amager ressource center

Amager bakke i Vinterlandskab. Fra arc Amager ressource center

ARC om Amager bakke

Med etableringen af Amager Bakke vil København få verdens mest moderne og miljørigtige affaldsbaserede energianlæg. Samtidigt bliver den banebrydende, multifunktionelle industriarkitektur et ambitiøst bud på, hvordan et grønt energianlæg kan kombineres med rekreative arealer, der befordrer eventyr, leg og bevægelse.

Amager Bakke bliver udformet som en bakke, hvor selve tagfladen stilles til rådighed for offentligheden. Med sine 85 meters højde vil Amager Bakke blive Københavns største ”bjerg” og udgøre et markant vartegn for byen. På tagfladen kan byens borgere og tilrejsende få mulighed for at udøve bjerg- og idræts aktiviteter såsom alpin-ski (året rundt), klatring, løb og vandring.

Tanken om at integrere rekreative, grønne arealer og industrianlæg i denne skala er ikke prøvet før. Det har været vigtigt for ARC, at etableringen af de rekreative arealer ikke bare er en spændende idé, men bliver et reelt tilbud, der giver mening for brugerne nu og i fremtiden, og som økonomisk er levedygtigt over tid. Det seneste år er derfor brugt til at trykteste, udfordre og kvalificere udformningen af byparken, såvel som at afdække det reelle behov og potentiale parken vil have for byens indbyggere.

Link til a.r.c og Amager bakke

Illustration af Amager bakke. Billedet er fra a-r-c.dk

Amager-bakke-illustration

Med Amager bakke som nabo, ligger Margretheholm. Jeg havde kun set byggeriet udefra, så min overraskelse var stor, da jeg opdagede, at byggeriet var så omfattende. Man skal ind på området for virkelig at forstå, at det er en hel ny lille bydel der rejser på området. Jeg gik lidt rundt imellem husene og snuppede et par billeder, og syntes egentlig at det var rigtig vellykket! Her ville jeg godt kunne finde mig til rette, da der ikke er specielt langt til hverken by eller indkøbs muligheder. Jeg så ingen butikker på området, men tænker at det må dukke nogle op inden længe..

amager-bakke-og-margretheholm-14

amager-bakke-og-margretheholm-17

amager-bakke-og-margretheholm-20

Luftfoto over Margretheholm

Fra DAC om Margretheholm

Et 125.000 m2 stort område mellem Refshaleøen og det nordvestlige Amager skal omdannes til nyt bykvarter. Vandkunsten har tegnet planen, der lægger op til byggerier, inspireret af forskellige epoker.

Bag Charlotte Amalies Bastion, lige uden for Christianshavns Vold ligger den tidligere flyvebåds station Margretheholm, som fik sit navn efter Danmarks dronning, da hun endnu blot var tronfølger.

Her ligger store grønne områder og et par byggerier af høj bevaringsværdi side om side med de store tekniske anlæg, Amagerforbrænding og Amagerværket.

SKIBAKKE SOM NABO

Den østlige del Margretheholmen er domineret af de store tekniske anlæg, Amagerværket og Amagerforbrændingen.
Amagerforbrændingen er i midlertidig under udvikling med et forslag om at bygge et nyt anlæg, som vil indeholde en stor kunstig skibakke.
Forslaget er udviklet af arkitektvirksomheden BIG, og hvis det bliver realiseret, vil det hele områdets karakter og image.

Fra Margretheholm.dk

Før i tiden holdt den danske flåde til på bl.a. Slotsholmen og Bremerholmen, men i takt med at skibene blev større, og dermed også udgjorde en større brandfare for byen, valgte man at flytte flåden til Holmen. Dette førte til anlæggelsen af øerne Arsenaløen, Dok øen, Frederiksholm, Nyholm og Margretheholm samt de meget karakteristiske syv bastioner. Holmen blev således både til et forsvarsanlæg for København samt et tilholdssted for den danske flåde med eget værft.

I 1915 flyttede Marinens Flyvevæsen til Margretheholm og i 1921 blev vandflyverhangaren bygget. Under 2. verdenskrig blev området brugt af det tyske “Luftwaffe” til deres vandflyvere.

I 1993 blev flådestationen officielt nedlagt på Holmen, og i de efterfølgende år blev store dele af området renoveret og nye boligejendomme kom til. Holmen er siden blevet et meget eftertragtet sted at bo. Her er der ro og plads til at være, og de gamle historiske bygninger og vartegn minder én om en spændende fortid.

 

Relaterede fotos: