Af Michael Bonnevie
Et større byggeboom langs Amager strandvej, har resulteret i en mængde højhuse, og en ny by i byen.
Den seneste tid, har jeg gået en masse lange ture, og i den forbindelse, ville jeg se nærmere på de mange nye huse og bygninger, som i de senere år, er skudt op ude ved Amager strandvej. Det har altid været lave bygninger i form af parcelhuse, villaer, småhuse og andet i den størrelse, der dominerede derude, med indskud af fabrikker og industri her og der.
Det billede er totalt ændret i disse dage! Højhuse og lejlighedskomplekser, dominerer totalt skylinen, hvilket for nogle er en vederstyggelighed, og for andre, et tegn på udvikling og fremsynethed. Personligt syntes jeg det er pænt udført, med mindelser om syden, men kan selvfølgelig godt se, at det sikkert generer de omkringliggende lave huse, som har haft frit kig til himmel og hav.
Byggeriets omfang, starter nede omkring krydset Italiensvej, amager strandvej, og stopper først igen, ude ved Prags boulevard. Det første stykke fra Italiensvej til Øresundsvej, er et forholdsvis smalt stykke ud til vejen. Smalt er så meget sagt, da det vel hugger sig en 3-400 meter ind i baglandet. Når man kommer til stykket fra Øresundsvej til Prags boulevard, så er det meget bredere, og derinde kan man næsten fare vild i de mange bygninger og gader der er skudt op. Fælles for alt byggeriet er, at man givetvis skal grave dybt i lommerne for at flytte ind! og jeg tror ikke der er meget socialt boligbyggeri at spore derude? Det minder på mange måder om Ørestad og nybyggeriet ved Islands brygge, hvor det også kun er de velbjærgede og folk med god økonomi, der har råd til at bo der.
Til gengæld virker det som om, der er mere liv at spore, i form af butikker, restauranter, cafeer, sportstilbud med videre, og med stranden lige overfor, er der garanti for menneskemylder, når vejret er til det.
Når man bevæger sig rundt mellem husene derude, kan man godt se og fornemme, at det hele er meget nyt. Det gamle er ved at være udraderet, men her og der dukker der gamle bygninger op, som enten er blevet inddraget, og skal renoveres, eller blot rives ned. Der er fuld gang i byggekraner og arbejdspladser, og det bliver spændende hvor det hele ender? Der er flere steder derude, hvor jeg godt selv kunne tænke mig at bo!
Jeg har prøvet at visualisere på et googlemaps kort, hvor byggeriet er skudt op de seneste år.
Det første kort, indtegnet i rødt, viser området fra Italiensvej til Øresundsvej.
Kort 2, er fra Øresundsvej, til nede omkring Prags boulevard, og rundt langs Strandlodsvej.