Af Michael Bonnevie

 

WestMarket er Vesterbros store nye fødevaremarked, som ligger placeret i en arkade i mellem Vesterbrogade og Matthæusgade, og i går slog de dørene op for publikum.

Madmarkeder er efterhånden ikke et særsyn længere, og heldigvis for det! Jeg er stor fan af madmarkeder, også selvom det er sjældent at jeg køber noget. Jeg bruger markederne til at få mig en kop kaffe, og ellers gå lidt rundt og lure på sagerne en lille times tid. Jeg kan godt lide stemningen i WestMarket, og jeg er sikker på, at det bliver et hit!

I går da WestMarket åbnede, var jeg på pletten med mit kamera, og da jeg var en af de første 200 der dukkede op, så sikrede jeg mig en goodiebag med lidt kræs til ganen. Da den røde snor blev klippet kl. 10, myldrede folk ind for at se hvad det hele handlede om.

aabning-af-westmarket-10

aabning-af-westmarket-13

aabning-af-westmarket-12

Man kunne med det samme se, at håndværkerne stadigvæk var i gang her og der, og jeg vil skyde på, at der mangler en 25 pct. førend alt er oppe at køre. Det er dog tydeligt at se, at de nok skal nå i mål indenfor ganske kort tid..

Nu lidt om billederne! Jeg havde gået og overvejet fremgangsmåden, da det jo er indendørs og der derfor er sparsom belysning mange steder. Altså op med ISO, og en fast lukkertid på 125 ms. Hvad jeg nok ikke skulle have gjort var, at sætte kameraet til C (Continues shooting) i stedet for S (Single shot) som jeg plejer. Der er fordele og ulemper ved begge scenarier, men jeg tænkte at jeg kunne få lidt fordele ved at vælge C, og fyre billeder af lidt hurtigere, når situationer opstår i menneskehavet. C bruger man oftest til bevægelige objekter såsom fugle, hunde, sport med videre, men det er meget sjældent jeg bruger den mode, da det oftest et stationære objekter jeg fotograferer. Det er helt klart noget man skal vænne sig til og blive fortrolig med, hvilket jeg også kunne se efterfølgende på mine billeder. Jeg måtte kassere over halvdelen af billederne og havde jeg gjort som jeg plejede, så ville stort set alle billeder være brugbare. Well, man lærer hele tiden, og C skal helt klart bruges igen, men under mere lysstærke forhold.

Jeg kunne selvfølgelig også have valgt at bruge flash, men det er oftest noget jeg undgår på grund af det u naturlige lys det giver. Flash vil jeg helst bruge som fill-in til det naturlige lys og ikke som dominerende lyskilde!

Update!

WestMarket holdt ikke længe! Kun lidt over et år efter de åbnede i 2017, måtte de vride nøglen om. Jeg er ikke opdateret på, hvad arkaden er blevet til, sidenhen?

aabning-af-westmarket-32

aabning-af-westmarket-55

aabning-af-westmarket-25

Video fra westmarket.dk

 

Relaterede fotos: