I al sin glans nu stråler solen

Af LSC

Som de fleste nok vil være enige med mig om, går det “op og ned” her i tilværelsen. Snart ser det hele “OK” ud, og snart gør det ikke; og når det sidste er tilfældet, er det alligevel ofte sådan, at midt i, at man er “lidt nede”, og man er henfaldet til en smule opgivenhed, så indtræffer der noget, som har kraft til at vække en, og som viser et “signal” om, at der en vej. Det gælder blot om, at du erkender den, og går ad den; – –

‘ – – og om sådan en oplevelse handler dette lille indlæg.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Det er en af de sidste dage i det gamle år – 2015, og jeg står og småfilosoferer lidt over året, som få dage senere skal forlade os, og give plads for et nyt med alle de muligheder – kendte såvel som ukendte og til tider overraskende; – ja, og tillige give plads til “ikke gode” oplevelser, som vi ved, vil kunne indtræffe, uden at vi kan ændre det. Jo, se blot på vejret, på skyerne: Tunge og lidt truende driver de forbi derude; – –

‘ – – og således til mode er jeg på nippet til at føle mig en anelse traurig. Jo, for endnu et af mine år er snart forbi, lyder en stille stemme i mit hovede. Men så ser jeg ud over den store græsplæne, som ligger foran ejendommen, som jeg står i, og videre over mod den lille skov ved siden af naboejendommen; – – og så er det med et, at; – –

‘ – – derovre – over naboejendommens tag sker der noget. Lysner det ikke lidt? Joh, skyerne er der stadigvæk; – men jo, de tunge skyer gør sig da lidt tyndere; Gør de ikke? – –

‘ – – og joh, jo med et åbner sig et lille hul; og dette lader de smukkeste stråler af den livgivende sol trænge frem; – som vil naturen med selve solen som redskab melde, at snart begynder det nye år, og et nyt afsnit af mit liv vil begynde, og et liv, som også vil byde på lyse tider; – –

‘ – – Joh, den er god nok. Nu kan jeg mærke det. Jeg kan jo se det; og det kan du kære læser nok også, når du lige som jeg på billedet bemærker, hvordan solen sender sit lysbudskab ned til os i form af stråler, der er så tydelige og skarpe, at meldingen ikke er til at misforstå. Her er solens løfte om, at nyt lys er på vej; – –

‘ – – og i denne stund er det, at en salme toner frem for mit indre øre. Det er den smukke salme: “I al sin glans nu stråler solen”. – Ja, netop stråler. Det er netop det den gør !!

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Se, nu er jeg helt på det rene med, at salmen er en pinsesalme; og vi har da ikke Pinse nu, kan du sige. Nej – så ganske vist. Men jeg lader mig frigøre fra den slags konventionelle normer. Fordi lige nu passer salmens tekst ind i mine tanker; – –

‘ – – og i ærbødighed for dens værdighed og alder har jeg fundet den frem til denne lejlighed – skrevet i den gamle danske retskrivning og i de stavemåder, som deraf følger.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

I al sin Glands nu straaler Solen

I al sin Glands nu straaler Solen,
Livs-Lyset over Naadestolen,
Nu kom vor Pinselilje-Tid,
Nu har vi Sommer skær og blid,
Nu spaar os mer end Englerøst
I Jesu Navn en gylden Høst.

I Sommer-Nattens korte Svale
Slaar højt Fredskovens Nattergale,
Saa alt, hvad Herren kalder sit,
Maa slumre sødt og vaagne blidt,
Maa drømme sødt om Paradis,
Og vaagne til vor Herres Pris.

Det aander himmelsk over Støvet,
Det vifter hjemlig gjennem Løvet,
Det lufter liflig under Sky
Fra Paradis, opladt paa ny,
Og yndig risler ved vor Fod
I Engen Bæk af Livets Flod.

Det volder alt den Aand, som daler,
Det virker alt den Aand, som taler
Ej af sig selv, men os til Trøst,
Af Kiærlighed med Sandheds Røst,
I Ordets Navn, som her blev Kjød
Og foer til Himmels hvid og rød.

Opvaagner alle dybe Toner
Til Pris for Menneskets Forsoner!
Forsamles alle Tungemaal
I Takkesangens Offerskaal!
Istemmer over Herrens Bord
Nu Menighedens fulde Kor!

I Jesu Navn da Tungen gløder
Hos Hedninger saa vel som Jøder;
I Jesus-Navnets Offerskaal
Hensmelter alle Modersmaal;
I Jesu Navn udbryder da
Det evige Halleluja!

Vor Gud og Frelser uden Lige!
Da blomstrer Rosen i dit Rige,
Som Sole vi gaa op og ned
I din enbaarnes Herlighed;
Thi du for Hjertet, vi gav dig,
Gav os med ham dit Himmerig!

N.F.S. Grundtvig 1843 og 1853
Mel.: Henrik Rung 1859

M.v.h.  LSC