Kirken – en del af hverdagen

Af LSC

Som jeg før her i GD har ”underholdt” med, så kigger jeg næsten altid mere på de huse, som jeg på min vej kommer forbi, end mange andre nok gør; – og det gælder også vores kirker; som de ligger dér på gader og pladser i byerne, – og rundt om på landet!

Men måske synes du, at min overskrift for dette indlæg – ”Kirken – en del af hverdagen” er lige i overkanten – eller direkte forkert i din verden; og måske siger du: ”Kirken er ikke en del af min hverdag. Jeg er ikke religiøs . . . og alt det dér”. – Nej, men jeg tænker ikke på ”det religiøse”. Jeg tænker på, at når du bevæger dig rundt i vore byer og ude på landet, så er de der jo – kirkerne – sådan rent fysisk, uanset vores personlige indstilling til ”det åndelige.  Derfor synes jeg, at jeg godt kan forsvare min overskrift – for så vidt angår os alle.

Jeg har gennem årene rejst mange ture rundt i landet. Det har været både på ferie, og når jobbet bød at drage hjemmefra for at tjene penge til kreditforeningen, – og til min løn.  Af sted er det gået med fly til Jylland, (det var før Storebæltsbroens tid), og derefter rundt i det distrikt, som jeg var ansvarlig for, derovre – i lejet bil eller, når jeg kunne se mit snit til det, med de små lokale tog, der dengang var mange af.  Det var ikke til min chefs udelte tilfredshed, at jeg ”altid”, som han sagde, ”skulle ud at køre med tog”. Du spilder for meget tid med det”, var hans holdning.  Tja, men så jeg måtte begrænse mig lidt ud i dette.  Men at jeg også på disse tjenesterejser kiggede (og ”brugte tid”) på husene og kirkerne, og fotograferede; – ja, det kunne han jo ikke opdage, – og påtale.  Men også nu om dage snupper jeg af og til ”et” billede.

Nu på denne december dag kan det ikke blive til en fysisk rundrejse. Men jeg kunne da godt drage lidt rundt her ved PC-en! – Jo, hvis jeg lige sætter USB-nøglen med min og fruens foto-samling i maskinen, så kunne jeg da godt komme rundt alligevel – på sin vis.  Ja, og så kan jeg i øvrigt være ligeglad med, om stederne er i nærheden af hinanden eller i hver sin ende af landet; og tillige er tidspunktet for optagelsen uden betydning.

Nå, du får nogle ”kirke-i-hverdagen”-billeder, som jeg har valgt i dag.  Jeg har sat et nummer ind i dem.  Så er de nemmere at holde styr. De er tidsmæssigt og geografisk vidt spredt ud;

’ – – og lige min sædvanlig bemærkning: De ældre fotos er opgraderede lysbilleder, hvorfor kvaliteten (kun) er i overensstemmelse hermed.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Jeg begynder ikke overraskende med nr. 1:

Her er vi helt ude vestpå i vort fædreland, – på Holmsland Klit. Ude i det fjerne kan du nok næsten høre Vesterhavets bølger bruse ind mod sandstranden; og her i Nr. Havrvig ligger denne smukke og enkle kirke. Typisk dansk landkirke i et sogn med et barsk klima og stoute indbyggere er den; og ensomt ligger den med bare en håndfuld huse omkring sig;

’ – – og videre til nr. 2

Møgeltønder er en lille og idyllisk by i Sønderjylland. Men sådan har det ikke altid været. Engang for meget, meget længe siden var Møgeltønder den ”store” – eller i det mindste den mest betydende by, mens nabobyen Tønder var ”lillebroren”. Dette fremgår i øvrigt af byens navn: Møgeltønder betyder faktisk oversat til nutidsdansk Store Tønder.  I dag må det jo godt nok siges at være omvendt.  Men, men af denne årsag har altså denne lille by en ganske stor kirke, som jeg fotograferede engang. Men trods sin ”for store” størrelse tilpasser den sig alligevel harmonisk ind i bybilledet.

Atter en stor kirke, men denne gang i en – rimelig stor – provinsby; Nykøbing Mors. ”Aktivt placeret”, havde jeg nær sagt, midt i byen ved et ”passende stort” torv ligger den. Den er i øvrigt efter min mening et fornemt bygningsværk, som med sin beliggenhed er integreret fuldstændigt i bybilledet.

Kirken i Aabenraa ligger også midt i byen, men her med et omgivende græs-/haveareal, som på sin vis skaber en vis distancerende ro eller ophøjethed til den.

Så er der de kirker, som ”har valgt” at lade sig opføre – eller i hvert fald er blevet det – lige midt i en storbys pulserende dagligliv.  Det er på steder, hvor man næsten skulle synes, at de og deres mission af højtid vel må drukne i byens larm og trafikstøj.  Er der i dem rum for stilhed og – religiøs – eftertanke?  Ja, det ved jeg, at der er; men jeg tror, at du forstår min pointe, når du kigger på mit foto her.  Billedet viser blandt meget andet Den katolske Kirke i Aarhus, liggende helt integreret i etage ejendommenes række, næsten skjult i bybilledet. Jeg står i hovedbanegårdens indgangsparti og ser ned ad Ryesgade / ”Strøget”; og hvis du ser på husrækken til venstre, så kan du lige få øje på kirkens tårn. Dette må da kunne kaldes et sceneri af ”tæt samliv”, synes jeg.

Noget lignende gør sig gældende med Skt. Pauls Kirke på dette billede, som også er fra Aarhus.  Denne kirke ligger også midt i det pulserende bybillede blandt alle de andre huse. Men den har dog en mere iøjnefaldende placering lige for enden af M.P.Bruuns Gade. Det betyder, at trafikken er nødt til at vige uden om på hver sin side af bygningen for at kunne komme forbi; . . . joh, jo ”en smule må man vel godt hævde sig, og gøre opmærksom på sin eksistens”, tror jeg, at kirken mener; – og ja, om end beliggende midt i en tæt storby-bebyggelse, så er den da ikke til at overse.  Se den på mit foto – ude i det fjerne helt nede for enden af gaden.

Her vil jeg vise dig noget helt særligt, synes jeg selv; – noget fra ”vor tid”, og smidigt tilpasset dér ind i, men samtidig med den historiske værdighed – religiøsitet, som det i bund og grund er op til en kirke at formidle.  Det er Kokkedal Kirke i Nordsjælland;

’ – – og se den først her fotograferet lidt fra oven.  For at kunne give dig en fuldstændig fornemmelse af, hvad jeg mener, var det hensigtsmæssigt at ”gå lidt til vejrs” i en nærliggende etageejendom.  Jo, for her oppe fra kan du se, hvordan kirken ligger helt sammenbygget og integreret i det pågældende bymiljø, men på en måde, hvor den så absolut formår at fastholde og vise, en identitet og tilstedeværelse; – ”her ligger jeg, og er en del af jer”, hvis du forstår, hvad jeg mener.  Kirken er bygningen bagest mod venstre med det konkavt-vælvede tag. Fremme fortil ligger en børnehave, som den næsten synes sammenbygget med.  Foran – med flagstangen – dens parkeringsplads, – og læg dernæst især mærke til – helt ude til højre – kirketårnet, der, som du kan se, er fritstående uden bygningsmæssig forbindelse med selve kirkebygningen – som en campanile helt ude ved vejen, så det fornemt – og tydeligt – kan vise de vejfarende, at ”her inde bag mig ligger ”et Guds hus”; har du lyst at komme ind?

Her er jeg gået tættere på Kokkedals Kirkes klokketårn – nede i jordhøjde, så du bedre kan se den smukke meget enkle konstruktion; og du kan samtidig få et indtryk af, hvordan de forskellige funktioner er i tæt forbindelse med hinanden.  Til venstre aner du lige hjørnet af kirkens sognegård, og lige fremme parkeringspladsen.

Jeg håber, at jeg har givet dig en fornemmelse af, hvad det er, jeg mener med:  ”Kirkens mange og alsidige måder at integrere sig på i dagligdagens forskellige miljøer”.

Tak, fordi du så med! – – og god Jul!

M.v.h.  LSC

Relaterede fotos: