november 29, 2022

Amager i snevejr

Af Michael Bonnevie

 

Vi har alle været jule ramt, -nogle i højere grad end andre. Ikke at jeg har været specielt meget mere på i julen end som mange andre, men stressen over alle de ting der skal nås, sætter i nogen grad en dæmper på mine kreative udfoldelser.

Jeg ikke været så aktiv her på GD som jeg ønsker, men som et nyt år har taget sin spæde start, så føler jeg suget, og længes efter at komme ud og opleve (leve) igen..

Desværre bød julen ikke på meget sne, men i forgårs kom det i rigelige mængder. Jeg kunne umuligt sidde det overhørigt,- så jeg satte kamera batterierne til opladning, for nu ville jeg ud! Mit første problem var, at jeg ikke helt turde binde an med at tage mit ‘nye’ Nikon D600 med, på grund af sneen og kulden. Jeg kunne også tage mit D3200 med, men endte op med det gamle D200, påmonteret et 28-108 objektiv. Kameraet har snart en små 10 år på bagen, men under normale forhold klarer det sig fint. Det kom lidt til kort i kulden, da optikken var svær at holde fri for kondens og sne. En del af billederne i denne reportage, er ikke så skarpe som jeg ønsker, men det må jeg tilskrive omstændighederne..

Jeg overvejede at tage cyklen, men det ville hurtigt vise sig at være en klods om benet, når man går og er på udkig efter motiver. Jeg valgte at gå, -og turen varede da også lidt over 2 timer..

amager-i-snevejr-15

amager-i-snevejr-17

Jeg gik ruten langs Øresundsvej til Amager strand, med afstikkere til sideveje med huse og haver. Det var rigtig rart at være ude i naturen, og mærke man lever.

amager-i-snevejr-37

Selvom det sner, så skal arbejdet alligevel udføres..

amager-i-snevejr-23

Et noget anderledes skue end om sommeren, hvor stranden vrimler med mennesker.

amager-i-snevejr-31

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 53 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare bed om lov først, og husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

6 thoughts on “Amager i snevejr

  1. Så blev det for alvor Vinter igen og hvor var det godt at følge med dig `Admin`, på din tur på Stranden og rundt på Amager, fra Øresundsvej og til Metroen ud mod Lufthavnen og ind mod Byen, Billederne fra `Svinget`, de nye Bebyggelser hvor Metroen svinger ud langs Stranden mod Kastrup og de pragtfulde Vinter Billeder du har fundet på din tur……..

    Du klager over Billedkvaliteter fra dit `Gamle`Kamera`, selv ville jeg ønske mig en tilsvarende Billed kvalitet, fra mine egne excursioner ud i den barske Natur. Ja jeg ved det, man skal også have Øje for Motiv Valg, Beskæring og Teknikken bag Optagelserne, Kamera og Linser, ikke at forglemme Efterbehandlingen af Billederne…… Du kan bare det der ! Det er knageme lige før at du lokker os andre `Novicer` ud på de vilde Våger !!!

    M.v.h. gb……….

          1. Se, det anede mig 😀 Et hus magen til det jeg har hernede på Ø’en, koster jo 3-4-5 millioner på Amager. Det bliver der ikke råd til, før jeg vinder i “Eurolotto” 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.