Af LSC

Når vi på Vesterbro i København i 1950’erne skulle i biografen, havde vi flere muligheder. I de første 15-16 år af mit liv boede jeg – og mine forældre og søster – i Istedgade, helt oppe ved Enghave Plads.

Det skete ikke så tit, men en gang imellem blev familiens ikke alt for store Lokomotivfører-løn, strukket ud til at omfatte en aften i biografen. – Avisens annoncer desangående blev studeret i et par dage, for der var kun råd til denne ene tur i et stykke tid. Derfor måtte der vælges med omhu, og der var som sagt flere steder at vælge mellem.

De to nærmeste var Casino-teatret i Istedgade halvvejs nede mod hovedbanegården og Boulevard Teatret nede på Sønder Boulevard; og i de fleste tilfælde endte vi et af de steder. Men det skete også, at vi drog “langvejs”. Ja, sådan føltes det, når valget var faldet på en af biograferne helt oppe på Vesterbrogade, af hvilke den fineste, syntes vi, var Palladium. Joh, med kino orglet! – Jeg fornemmer stadig den næsten andægtige følelse, det var, når det flotte hvide orgel “kom op gennem gulvet”, som vi sagde, og de bløde toner bruste ud i salen, før filmen begyndte.

Billedet er fra Wikipedia, og tilføjet af Admin

Men der er især to erindringer om barndommens biografture, som jeg vil fremhæve:

Det er for det første den glade fornemmelse, som det var, når mine forældre først i december måned fortalte, at nu skulle vi ind og se årets jule-film. Det var altid i Casino i Istedgade, og ih hvor det næsten kildede i maven, når vi så en aften sad i salen for at se enten Nøddebo Præstegård eller Jul i Købmandsgården.

Den anden erindring er af en helt anden karakter; – og har sat sig uforglemmelige spor i mig. – Det var en dag i 1956, – det år hvor jeg fyldte 13. Jeg havde fået penge til at gå i Boulevard Teatret på Sønder Boulevard for at se en Davy Crockett-film; – “Davy Crockett at the Alamo”, tror jeg det var. Det var en herlig film dengang for en knægt på min alder. – – MEN, men, det som for altid brændte sig fast i hukommelsen, var en forfilm, som biograferne i de uger viste en af hver dag om den sovjetiske invasion af Ungarn. – Da så jeg for første gang krigen på film, den virkelige krig, billeder af store kampvogne, som skød og dræbte mennesker. – Tja, set i bakspejlet: En sær samtidig blanding af glad underholdning og ond virkelighed.

Om Palladium fra Wikipedia