Af Leif Ziegler
Pumpehusvej
I 1949 anlagde Københavns Sporveje et tjeneste spor i Sydhavnskvarteret.
Det gik fra Mozarts plads, ned ad Mozartsvej, Offenbachsvej og videre ned ad Pumpehusvej.
På kortet kan man se kanalen for enden af Pumpehusvej
Her ude for enden brugte man arealet til at tømme de såkaldte SSSS, sporvejs-skinne-skidt-skraberne for affald som der blev renset op af skinnerne.
Sporvognene kørte ud på nogle ramper og så blev der bare læsset af. Her ude på det store ingenmandsland blev også de gamle københavnske sporvogne brændt og ophugget.
Sporvognene blev brændt her ude
På området flyttede nogle husvilde ind. Der blev opført skure og nogle boede i gamle biler.
Man hyggede sig om sommeren
Ned mod vandet var der en kanal, hvor der blev trukket gamle udtjente skonnerter ind. I disse gamle skibe boede folk, og blev efter tidens tand, nødtørftig repareret. Nogle skibe sank og blev efterlads og andre byggede man bare videre ovenpå.
Der var en båd til venstre der havde skorsten
En dag blev kanalen lukke for sejlads og så var det slut med at få flere både ind.
Alle billederne har jeg taget i 1967 og 1968
Pumpehusvej fik nyt navn i 2007. Vejen blev omdøbt til Thomas Koppels Alle.
2 replies on “Pumpehusvej”
SPORVOGNE !!!
kIGGER OG LYTTER MAN LÆNGE NOK, BLIVER MAN KLOGERE !
Jeg har dog aldrig tænkt over hvor de gamle udrangerede Sporvogne blev af, det der foregik så sent som du Ziegler beskriver det så levende, 1967-68, er en regulær overraskelse på mange måder, både hvad angår SSSS vognene og deres aflæsning af affald og afbrændingen af de udrangerede vogne.
Willy Brauer var forekæmperen for Vognenes afskaffelse og Bussernes indfasning i Byen, med hvad det indebar og indebærer, Letbaner blev det aldrig til og Trolje Busserne blev afskaffet igen, de sidst indkøbte Vogntog, (frk. Dysselsdorf Sporvogne), kører den dag i Ægypten, sikkert til stor glæde for dem, men i 2018, skulle den nye Ringbane for Metroen fungere, så man kan kombinere sine ture med Busserne , den eksisterende Metro og S Tog i Stor København.
Heldigvis begynder visse Omegns Kommuner at planlægge Letbaner, så Infrastrukturen bliver bedre for alle i det Østlige Sjælland.
Alle taler Miljø for tiden og det er chokerende at se, at vi bare skal under 50 år tilbage for at se desideret Miljøsvineri, foranlediget af en offentlig instans som Københaavns Sporveje, som må have været synderen på den tid.
M.v.h. gb
Skinnerense-vognene hos Københavns Sporveje! – Joh, jo hvor jeg dog husker dem, når jeg nu bliver mindet om dem af dig Leif. I de første 14-15 år af mit liv frem til 1959 boede jeg i Istedgade næsten oppe ved Enghave Plads. Det betød, at jeg og og familien havde sporvogne kørende i rigelige mængder lige neden for vores vinduer; – vi boede på 3. sal; – dvs. 4. etage, da ejendommen havde Mezzanin-etage. Om dagen var det de 3 linier 10, 11 og 16.
Men så om natten! – med jævne mellemrum, så genlød gaden også af sporvognshjul i et stykke tid; selv om kørslen ellers var indstillet. Det var disse skinnerensevogne, som så gennemkørte Istedgade nogle gange for at rense rilleskinnerne for alt det skidt og snavs, som uundgåeligt samledes sig der i dagenes løb. Af og til så jeg dem også henne på Enghave Plads endestation, hvor de holdt ind for at fylde vand på tryklufttankene inden næste tur ud på ruterne. – De kørte i øvrigt også af og til renseture i dagtimerne; – og så sås tydeligt foran hjulene de små brusere, som spulede vand ned i skinnerne.
Men ak ja – Leif; også disse spektakulære grønne sporvogne endte på sørgelig vis, synes jeg, deres liv der ude i “ødemarken”, sådan som du så skarpt beskriver det.
Mhv. LSC