Af LSC

 

At rejse tilbage til Julen.

Snart har vi Jul igen. Jamen, – er der virkelig gået et helt år, siden det også var . . . . Joh, ja det er der.

001 At rejse tilbage til Julen

Jeg ved ikke hvordan du – kære læser – har det med tiden. Men for mit vedkommende synes jeg altså, at den går hurtigere og hurtigere. Ja, i det mindste nu, da jeg er kommet op i årene. Det er især de større tidspunkter, om jeg så må kalde dem, der vækker mig til eftertanke – som således nu Julen; – –

‘ – –  Jeg drømmer mig tilbage til året 1950. I julen det år var jeg lige fyldt 7 år. Dengang blev juleaften holdt i den lille kakkelovns-opvarmede lejlighed i Istedgade i København. Tja, i grunden er det noget overdrevet at skrive ” – – opvarmet lejlighed“. Jo, fordi lejligheden havde kun 1 enkelt varmekilde – nemlig den enlige kakkelovn i dagligstuen. Men så sørgede vi for at lade alle lejlighedens døre stå åbne så kakkelovnens varme kunne sive rundt i alle rummene – så vidt muligt. Tja, i køkkenet kunne den ikke nå ud. Men det gjorde ikke så meget netop den aften. Nej, fordi der ude havde gasovnen stået tændt lige fra midt på eftermiddagen for at stege flæskestegen, som julemiddagen stod på. Jeg glædede mig!

I år var min far hjemme på denne aften. Det skete ikke hvert år, fordi han som tjenstgørende lokomotivfører i København kun havde fri hver syvende juleaften, – ligesom alle andre af hans kolleger dengang havde; medmindre de byttede juleaften med nytårsaften kollegerne imellem. Dette benyttede min far sig af flere gange.

Nå, men selv om han faktisk havde tjeneste denne dag, kom han altså hjem ved halv fem-tiden om eftermiddagen efter et par ture frem og tilbage på kystbanen.

Først på eftermiddagen kom min mormor, som skulle være hos os denne aften. Hun hjalp min mor med forberedelserne af julemiddagen. Men ind imellem havde hun stunder til at tage sig af mig; og det er i dette scenarie, at min “rejse tilbage til julen”, som jeg skriver i overskriften, udspiller sig:

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

“Kom her min dreng. – Sæt dig her ved siden af mig i sofaen”, hører jeg endnu hendes milde stemme, “så skal jeg læse julehistorier for dig”, fortsatte hun, efter at jeg havde sat mig ved siden af hende; – –

‘ – – og så læste hun op af en gammel bog, som hun havde, om nisser. Der fulgte nu en skøn – ja, i dag ville jeg næsten sige en salig – stund, mens mormor læste om de dejlige og søde nisser, der også dengang hørte Julen til. De søde, venlige og hjælpsomme små folk, som legede og “små drillede” os mennesker denne aften. Hun var sød – min mormor; – –

‘ – – ja, og det var nisserne også, sådan som de viste sig i hendes bog!

002 At rejse tilbage til Julen

Men se; – nisserne har ikke altid været sådanne små kære væsener, som dem i mormors bog. Næh, fordi . . . . Ja, lad os lige tænke på julesangen “På loftet sidder nissen med sin julegrød . . “. Det lyder jo ganske hyggeligt – og fredeligt; og det er da også i den stemning vi synger – og altid har sunget – sangen.

003 At rejse tilbage til Julen

Men hvorfor har menneskene dog stillet et fad grød op på loftet til nisserne?

Joh, det gjorde de i tidligere tider, fordi nisserne oprindeligt ikke var disse elskelige små væsener, som nærmest hyggede om os – og lavede nogle uskyldige smådrillerier! – Nej de var dem, som hentede uheld, ulykker og plager til menneskene; – dyrene på gårdene blev syge, menneskene blev forfulgt af uheld og ulykker på grund af nisserne, der således oprindeligt var nogle onde små væsener, som det gjaldt om at formilde; og for netop at formilde dem, var det, at man satte risengrød og anden – kostbar – mad op til nisserne, så at de måske ville skåne gårdens eller husets beboere for ulykker; – –

‘ – – og nisserne tog imod gaverne. Joh, jo for næste morgen kunne man se, at risengrøden som regel var spist; – tja, enten af nisserne . . . eller måske af kattene?

004 At rejse tilbage til Julen

Hvordan er det så gået til, at nisserne – på trods heraf – i mormors bog samt i mange andre sammenhænge kunne komme til at fremstå som sådan nogle aldeles søde, venlige og nærmest elskelige væsener, som man slet ikke kan undgå at holde af, – samt glæde sig til at møde igen, når Julen stunder til ?

For at finde forklaringen på det må vi rejse tilbage til året 1836. Det var i vinteren det år, at maleren Constantin Hansen så at sige “opfandt” julenissen. Dette overnaturlige væsen, som havde været kendt meget langt tilbage i historien inspirerede Constantin Hansen til at udklippe “kravlenisser”.

Første gang, så vidt man ved, man hører om den “forvandling” af nissen fra at være ond til at blive mild og god, og hører om at nisser bliver lavet specielt til jul, og at de giver gaver, er ved danske kunstneres julefest i Rom, i vinteren 1836. Festen holdtes hos maleren Constantin Hansen, som boede i Rom. Blandt gæsterne var Vilhelm Marstrand, Bertel Thorvaldsen og Bindesbøll. Værten Constantin Hansen havde lavet en udsmykning med papirklip som forestillede nisser. Der var nogle der dansede om julegrøden, mens andre sloges med katten, og endelig nogle, som drog ind i Rom med julegaver for at holde jul i byen.

Hermed var den hyggelige og venlige “nisse” skabt, og vejen var banet for at nissen kunne optages i borgerskabets nye, tyskinspirerede juletræs-jul. Lidt senere fra midten af 1800-tallet dukker endog kvindelige nisser op. Disse suppleres snart efter med nissebørn; og da var der skabt et helt lille sindbillede på den borgerlige familie, som nissen skal bringe julegaver til.

Nuvel! – – Lad os holde fast i dette sidste indtryk. Lad os glemme dette med “den oprindeligt onde nisse”. Det vil jeg i hvert fald gøre. Thi i disse tider med tiltagende uro – tja, og trusler? – har jeg behov for at dvæle ved gode indfald og tanker; – brug for at “stikke hovedet i busken, som et gammelt ordsprog siger, når man for en stund vil vende sig væk fra den virkelige verdens trængsler. Hvis du har det lige sådan, så kom med. Lad os “stikke hovedet i busken” en tid, en stund eller blot et øjeblik; og føle den varme og glæde, som man kan finde derved; – –

‘ – – og jeg vil gøre det ved at lede tankerne hen på julesalmen “Glade jul – dejlige jul”, og holde fokus på ordet “Glade”; – –

‘ – – og således er min erindring om en Jul, og mormors højtlæsning hin juleaftensdag om gode julenisser atter på sin rette plads !

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Glade jul, dejlige jul
Tekst: B. S. Ingemann, 1850
Melodi: Fr. Gruber, 1818

#############

Glade jul, dejlige jul,
engle daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradisgrønt,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
– lønlig iblandt os de går!

Julefryd, evige fryd,
hellig sang med himmelsk lyd!
Det er englene, hyrderne så,
dengang Herren i krybben lå,
evig er englenes sang,
– evig er englenes sang.

Fred på jord, fryd på jord,
Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunger om barnet så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er englenes sang,
– salig er englenes sang.

Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
– fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Kære læser: Jeg ønsker dig en Glædelig Jul.

LSC

 

Relaterede fotos: