Af Michael Bonnevie

 

Danmarks ældste hobbyforretning går på pension. Sådan står det at læse på model & hobbys hjemmeside. Model & hobby

Jeg er snart 47 år, men det er først nu at jeg er blevet opmærksom på den fantastiske hobbybutik, hvilket jeg undres over, da den ligger et sted hvor jeg stort set har arbejdet overfor i en længere periode i 80-erne.

dsc_0048

Bedre sent end aldrig, også selvom butikken vrider nøglen om indenfor en måneds tid, hvilket er en skam 🙁

dsc_0045

dsc_0044

Jeg er blevet opmærksom på butikken via Sussie Paddison, som ejer den sammen med sine 2 søskende. De har videreført butikken efter deres far og mor, som i 1948 åbnede model & hobby i Gunløgsgade 23 på Islands brygge. Sussie er formand for Islands brygges lokalhistoriske forening og arkiv, hvor jeg også er medlem.

dsc_0028

I begyndelsen af 50-erne flyttede forretningen til Isafjordsgade 16 pga. pladsmangel. Der gik endnu nogle år, hvorefter de flyttede til Løvstræde 2 ved Købmagergade.

Sidst i 50-erne flyttede de igen til et nedlagt værtshus, “frøen” ved Hauser plads, og blev der til 1963 hvor forretningen tog ophold i dens nuværende adresse, Frederiksborggade 23.

Link til hele historien

dsc_0052

For folk som mig der har hang til nostalgi og gamle dage, så er butikken helt fantastisk 🙂 Det er som et tilbageblik til en svunden tid, med alskens  nips og fine sager. Jeg har tidligere skrevet om Herolds varehus, som har meget af det oprindelige særpræg som er at finde i model & hobby. Varesortimentet er meget forskelligt, men følesen af det “gamle” er der i overflod i begge butikker.

Som sagt er der en lille måneds tid til at butikken lukker, så hvis du vil gøre et godt køb, hos nogle helt fantastiske mennesker med tid og overskud, så tag en tur ind på Frederiksborggade 23 og se om ikke der også er noget for dig :.-)

Åbent: mandag, tirsdag, torsdag fra kl. 11 – 17
fredag 11 – 17.30 – lørdag 10 – 13
ONSDAG LUKKET!

 

Relaterede fotos: