Af Michael Bonnevie
I dag var jeg en tur forbi Islands Brygges lokalhistoriske forening og arkiv, for at kigge lidt på billeder og se om der lå noget i min bakke.
Efter at have kigget på billeder af de gamle butikker på Bryggen i en times tid, og have talt med formanden Sussie, var det tid til at fotografere. Vejret var ok, men lidt til den blæsende side. Billederne er denne gang taget med mit D3200 med et standard 18-55 objektiv. Det er ikke så lys stærkt, men fungerer fint på en dag som denne.
Fototuren gik til Havneholmen, som ligger lige overfor det gamle Sojakageområde som idag er en blomstrende bydel. De 2 bydele er forbundet via en flot cykel og gangbro, og turen over tager ikke mere end et par minutter på gå ben. En sjov detalje, er de mange låse (Kærligheds låse) der er sat fast på broen. Det er noget som der findes mange andre steder i verden, hvilket jeg først fandt ud af nu hvor jeg googlede det. Læs mere her
Havneholmen ligger i forlængelse af Kalvebod Brygge, og er en del af det nybyggeri der er skudt op som paddehatte på Vesterbro siden. Ud over de mange kontorbygninger der præger området, er der nogle rigtig fine beboelsesejendomme som virker ret u danske i deres udseende. Jeg syntes specielt de hvide bygninger er flotte, og om sommeren kommer de til sin ret.
Fisketorvet som de fleste vel efterhånden kender, ligger et stenkast fra Havneholmen, og kan tilgåes via små gangbroer over de kanaler som gennemskærer området. Havneholmen har ligesom Islands Brygge, sit eget havnebad og havnebussen gør at området er endnu tættere knyttet til Bryggen og indre by, og går man igennem Fisketorvet og ud på den anden side, så er der ikke mange meter til toget og Vesterbro.
Kalvebod Brygge imod Langebro, er stadigvæk uspændende og livløs, med de mange kontorbygninger og hoteller som ligger som perler på række. Kalvebod bølge hjælper dog lidt på det, selvom det på sin vis ikke gør noget for at drage publikum ind i området. Det er jo bygget ud i vandet, og tager derfor afstand til de mange beton og glasmonumenter der præger havnefronten på Vesterbro siden. Det helt rigtige ville være et miks af forretninger og cafe’er, hvor der ville være rig mulighed for at lave spændende miljøer ned til vandet.
Wikipedia om Havneholmen
Havneholmen er en halvø på Kalvebod Brygge i Københavns Havn, der huser en række nyere bolig- og erhvervsbyggerier. Halvøen ligger ud for indkøbscentret Fisketorvet, og er forbundet med Islands Brygge via Bryggebroen. Helhedsplanen for Havneholmen er udført af den svenske tegnestueGert Wingårdh. Karakteristisk for hele projektet på Havneholmen er bygningernes skrå tagflader og vinkelrette placering på havneløbet.
På Havneholmen, som ligger tæt ved Gasværkshavnen og Tømmergraven, blev der før i tiden blev losset kul og tømmer til København. Dengang hed området Kalvebod Pladsvej. Bygge- og Teknikudvalget i Københavns Kommune besluttede i 2003, at den ny benævnelse for Kalvebod Pladsvej skulle være Havneholmen. Som konsekvens heraf udgik vejnavnet Kalvebod Pladsvej. Nu danner Havneholmen – som en del af Københavns Havn – rammen om den årligt tilbagevendende begivenhed Kulturhavn.
Det karakteristiske, hvide byggeri ud mod havnefronten, Havneholmen 48-86, er tegnet af arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg og opført af Sjælsø Gruppen i perioden 2006-2009. Byggeriet har vundet flere priser og opnået en international nominering:
One reply on “Havneholmen og Fisketorvet”
Jeg var lige ved at sige `Hjemme igen`. Nå det er nu en tilsnigelse, men ved at følge byggeriet på afstand og være en nogenlunde fast gæst på Fisketorvet, er denne gennemgang med de gode Billeder, en tilbagevenden til udflugterne til det nye Moderne København.
Tak for turen, M.v.h. gb……