marts 28, 2024

Makro på kirkegården

Af Michael Bonnevie

 

Forleden købte jeg et ægte makro objektiv (Sigma 105 mm 2.8D makro) så jeg kunne komme i gang med at zoome ind på naturen.

Jeg har skudt makro før, men det har været med en zoom med indbygget makro. De er ikke helt så egnede som en ægte makro, så jeg var spændt på at komme i gang med at lære fætteren at kende.

dsc_0066

Objektivet har ikke indbygget stabilisering, og autofokus virker kun på et kamera med motor i huset, som eks. min Nikon D200. Det at der ikke er stabilisering i objektivet, betyder at jeg er nødt til at skyde med forholdsvis høje lukker tider. Selv med lukker tider på 200-300 ms. bliver billederne små rystet når man håndholder, som jeg gjorde i dag.

dsc_0064

De billeder der fungerer bedst, er med lukker tider på 400 ms og derover. Det er svært at se hvor rystet et billede er på den lille skærm på D200, så over halvdelen af billederne blev kasseret ved gennemgangen efterfølgende. Jeg ville selvfølgelig helst skyde den slags billeder med mit Nikon D3200, da det håndterer Iso fantastisk. Jeg kan uden problemer skyde med Iso 800-1600 uden nævneværdig støj og på den måde banke lukker tiderne op. Det kan man ikke med D200, og allerede ved ISO 400 er der pænt gang i kornene. Det gør at efterbehandlingen af billedet skal have en del noise filter på, og det gør billedet blødt..

D3200 kører med 24 Mp og D200 med 10 Mp, hvilket betyder at billeder fra D3200 kan beskæres meget mere uden at gå på kompromis med kvaliteten. I daglig brug er D200 stadigvæk et herligt kamera som skyder fantastiske billeder selvom det har nogle år på bagen. Til den her slags øvelser vil jeg nok foretrække nyere grej

dsc_0087

Næste gang vil jeg prøve med min Metz 44 Af flash med forlængerkabel på, så jeg kan belyse motivet fra en vinkel. Det er for øvrigt slet ikke muligt at bruge flash hvis den sidder på huset som normalt, da objektivet er så tæt på objektet, at flashen ville skyde over målet. Man ville kunne bounce imod en væg eller loft, men det er svært at finde den slags i naturen 😉

dsc_0069

Jeg vil på et tidspunkt lave noget opstilling herhjemme med stativ, så jeg kan køre med lange lukker tider og lav Iso. Jeg forestiller mig en form for boks, papkasse eller lign. så jeg selv kan styre lyset. Det vil så udelukke fluer osv. da de sikkert ikke vil finde sig i at sidde model.. En ringblitz og et sæt extender tubes står højt på ønskelisten. Extender Tubes er nogle ringe man sætter foran objektivet, så man kommer meget tættere på motivet.

dsc_0023

dsc_0093

Det har været en sjov øvelse, og næste gang ved jeg langt mere om makrofotografering og kan tage højde for nogle af faldgruberne.

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

One thought on “Makro på kirkegården

  1. WILD LIFE AND NATURE !!!
    Godt gået, her sidder man så og klikker på Billeder, er helt fasineret og så slutter det hele næsten før det er begyndt ! Det var noget af en dejlig oplevelse og man kan blive helt misundelig over dit engagement Admin, men du formår også at forklare dig ud i det Billedtekniske.
    Selv nøjes jeg foreløbig, med at glæde mig til Foto Udstillingen i Forum, her fra d. 25/10 og tre dage frem. Alene synet af nyhederne og afprøvningen af udvalgte apperater, Linser, tips og Triks, er bærbare for mange drømme og Søvnløse Nætter……….
    M.v.h. gb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.