Biografture dengang
Af LSC Når vi på Vesterbro i København i 1950’erne skulle i biografen, havde vi flere muligheder. I de første 15-16 år af mit liv boede... Læs mere →
Af LSC
Jeg holder meget af, at betragte og besøge gamle huse. For mig er de en af forbindelserne tilbage til tiden ”før mig”. Derved udgør de en del af det psykiske fundament, som jeg føler, at jeg står på. Der er selvfølgelig mange andre ting og forhold, som også spiller en rolle i dette, men ”husene” er jo ifølge sagens natur bygget på faste fundamenter, og det er den ”fasthed”, som fascinerer mig, tror jeg.
Der er i øvrigt det ved de gamle huse, at de ikke alene kan træffes på museer – som udstillings-” genstande. – Nej, mange af dem står jo der ude i byerne – og på landet, og er endnu i daglig brug; – og er ikke netop dette oplivende, eller hvordan skal jeg udtrykke det? – På en gang at være både af museums-værdi og i brug – i ”levende live”! – –
Spændende! – meget!
Skulle vi tage af sted; – og se på et par stykker? – gamle huse!
Jo, – kom! – Tag med mig til Rudkøbing. I sommeren 1967 rejste jeg landet rundt flere gange; og Langeland var på rejseplanen.
Vi begynder stateligt på Gåsetorvet i byen. Se dette imponerende bindingsværkshus, som tydeligvis har stået i mange, mange år, så mange at stolper, bjælker og vinduer ikke mere er helt lodrette og vandrette. Men det står der – huset; og det bliver det nok ved med!
Statue af H.C Ørsted på Gåsetorvet
Nå, lad os gå lidt videre i byen. – Læg mærke til tre ting her: Et nærmest spontant / tilfældigt anbragt gavl-vindue oppe i huset til venstre; og se huset til højre, hvordan det bestemt ikke følger gade linjen; eller hvad mener du om ledningsmasten / lygtepælen, der faktisk står ude i rendestenen?
Rudkøbing gademotiv
Billede nr. 3 kan jeg slet ikke stå for. Se det lille 1-etages hus midt i billedet i gadens højre side! – Det er som om, det siger: ”Jeg vil også være med”, og formår lige netop at stikke tag- og gavlspids ud på fortovet. – – Ak ja, spektakulært, fascinerende; – og så er dette sceneri ikke fra et museum, nej det er en levende og fungerende gade.
Vinkældergade
Relaterede fotos:
Meget idyllisk, og som du skriver ” og så er dette sceneri ikke fra et museum” hvilket man sagtens kunne forledes til at tro. Det minder mig lidt om den gamle by i Århus, og det sidste billede kunne såmænd være taget i Dragør. Der er guld derude i det ganske land, og vi må håbe at der bliver værnet om det for eftertiden, så andre også kan se og opleve noget af den nostalgi vi andre higer efter..
`Yes`man, Back to basis, dejlige gensyn med mangfoldigheden i Danmark, selv svælger jeg også i de nostalgiske gensyn fra barndommens ferierejser, `Nutidens gensyn`, genkaldelserne af oplevelser fra Bedsteforældrenes tid det ofte medfører, genoplevelsen af indtryk fra det meste af landet, kombineret med historier fortalt og genfortalt, husket og selvoplevet, indtryk printet ind i Hukommelsen, kombineret med specifikke hændelser, synsindtryk, Lyde, Dufte, Lugte, Smag –(Blodpølse!)-(Indmad!)-, Slagtninger- (hovedløse Høns der løber rundt), Køkkener med Komfur, Laderne med Kornlofter, Høkasser for at holde Mad varm, den Fine Stue, Fjerdynerne og vægten af dem, Pumper i Gården, Møddinger, Latriner bag Møddngerne, Staldene, Dyrene, Hestene, Maskinerne, Gulerødderne man ikke fandt, fordi ingen havde fortalt at man bare skulle trække i det Grønne i bedet, alle Frugterne og Bær i Køkkenhaverne, Billeder,Billeder, Billeder……….
Jeg vil helst se mennesker på den slags foto.
Det ser jo ud som om, at der er udbrudt pest i den gamle by.
Joh, Poul – du har ganske ret i, at “noget levende” på et foto – det være sig mennesker eller dyr – giver et livligere billede. Men se, de her aktuelle billeder er rent faktisk taget i ganske almindelige hverdags-scenarier, hvor der altså tilfældigvis ingen – eller næsten ingen – mennesker var på gaden; og sådan er det jo mange steder i vores mange mindre og dejlige provinsbyer.
Jeg ved ikke – Poul, hvor du bor. Men såfremt du bor eller kender til steder, som dem mine billeder er fra, så vil du nok kunne nikke genkendende til mine ovennævnte betragtninger om den stille provinsbygade. – Har jeg ret i det? – –
‘ – – så vær ganske tryg – såvel du som de mennesker, der “bor på mine billeder”: Der er ikke udbrudt Pest i byen !!
LSC
Ja, der skal da være lidt “bevægelse” i et foto, med mindre man kun går efter bygningsarkitekturen.
Man skal selvfølgelig ikke fotografere personer – selvom det er offentligt område – så de er genkendelige, men der må gerne være
lidt liv og aktivitet. Ellers kan man jo ligeså godt koncentrere sig om slotte og herregårde.
Jeg bor på det mondæne Islands Brygge på Vestamager og hér havde vi også en gang MEGET stille gader uden liv, men nu er det desværre blevet overbebygget, og der har ikke boet så mange mennesker siden 1930erne.
Det glæder mig at høre, at der ikke er udbrudt epidemi i den gamle købstad.
Venligst Poul
Hej Poul.
Jeg er glad for at læse dit seneste svar i denne tråd. – Jo, for idet du skriver:
” – – med mindre man kun går efter bygningsarkitekturen – – ”
viser du, at du ganske nøjagtigt har fanget kernen i det, som ligger mig på sinde med mine optagelser rundt omkring. Det er netop at vise selve husene og det bymiljø, som disse ligger i. Skulle der komme nogle mennesker forbi – tilfældigvis, så kommer de naturligvis med – men selvfølgelig behørigt diskret, forstås; og idet det stadig er husene, som det drejer sig om.
Et markant eksempel på ovennævnte pointe kan du se, hvis du klikker ind på et af mine tidligere indlæg her i “Gamle-dage”. Jeg tænker på indlægget: “Et hus i Ryesgade”. Du vil endvidere kunne følge mit idegrundlag på et par andre af mine reportager ligeledes fra Aarhus.
Tja, Kig på dem; og giv mig gerne en tilbagemelding.
M.v.h. LSC