Af Leif Ziegler

 

I 1923 blev der oprettet en kvindeanstalt på Sprogø. Pigerne som blev anbragt her havde en større seksuel aktivitet, som samfundets sex-moral ikke accepterede.

Sprogø-pigerne blev betegnet som hyper seksuelle, og mænd havde ikke adgang til øen.

Forstanderinde Gertrud Andersen og den sidste beboer rejste fra Sprogø 1. april 1961

sprogoe-3

Der var skrappe regler for beboerne og hvis man brød dem kom man i ”Cellen”. Pigerne kunne ikke flygte, men man har hørt om fiskere der engang bortførte to piger i deres båd.

Fædre kunne også true deres døtre med at hvis de ikke fulgte dydens smalle stig, kunne de risikere at blive sendt til Sprogø.

Der er skrevet en del om Sprogø-pigerne, og hvordan de fik ødelagt hele deres liv, og hvor synd det var for dem. Men det var da også synd for mændene, der måtte undvære de frække piger, som der aldrig har været for mange af.

Et kik mod Sjælland fra Sprogø 1994

Men nu skulle der bygge en bro fra Sjælland og til Fyn, og den skulle gå over Sprogø.
Ville pigerne så ikke kunne flygte, og var der overhovedet nogle tilbage?

Jeg blev nødt til at tage der over for at undersøge sagen.
Her er billederne fra turen i 1994.

Sti på Sprogø

Der er masser af græs der skal slås

De var i gang med at bygge tunnel til toget

sprogoe-tunnel-til-toget

Fyrtårne på Sprogø

Sprogø, fyret opført 1868

Vestbroen består af to broen, der var lagt spor på den ene men der manglede asfalt på den til bilerne. Der er en afstand mellem de to broer med vand imellem

Fra fyrtårnet kunne man se Vestbroen

Gårdspladsen på Sprogø

sprogoe-1

Nedenstående tilføjet af Admin:

Wikipedia om Sprogø

Sprogø er en lille ø med areal på 164 ha midt i Storebælt. Øen bruges som forbindelsespunkt til Storebæltsbroen, der forbinder Fyn og Sjælland. Oprindeligt hed øen Sproøe, af det gamle verb spro (= at spejde). Da øen beherskede overfarten mellem Korsør og Nyborg, var der nok at spejde efter -pirater ikke mindst

Det 20. århundrede

I starten af 1900-tallet var øen ejet af De Danske Statsbaner og tjente som telegrafstation og mellemstation for isbådene, når Storebælt i isvintre frøs til. I 1922 blev øen forpagtet og dannede rammen om et hjem, som De Kellerske Anstalter drev for kvinder, som var kendt umyndige på grund af evnesvaghed, men som i virkelighed ofte bare – ifølge datidens moral – blev anset for seksuelt løsagtige af myndighederne. Kvinderne var på Sprogø isoleret fra det øvrige samfund, og de drev øen som landbrugsejendom. Den dækkede ca. 70 tønder land, indtil den faste forbindelse med Ny-Sprogø mere end fordoblede øens areal. Pigehjemmet på Sprogø fungerede i knap 40 år, idet den sidste kvinde forlod anstalten 1. april 1961.

Storebælts broprojektet

Før Sprogø blev landfast i 1997 var det en 0,38 km² stor ø. Efter etableringen af broanlæggene er arealet ca. firdoblet til 1,52 km². Sprogø fyr blev fredet i 1987, et år før vedtagelsen af Storebæltsbroen i Folketinget. Broprojektet har derfor måttet tage hensyn til det gamle fyrtårn, om end det ikke er muligt at gøre holdt og bese fyret.

Den sydlige del af øen er fredet og lukket for offentligheden af hensyn til en bestand af klokkefrøer og den særlige flora, som er betinget af det særlige Storebæltsklima med ringe nedbør og mange solskinstimer.

Tv klip fra tv2 Øst omkring Sprogø

http://tv2east.dk/artikler/pigerne-paa-sprogoe

Relaterede fotos: