april 26, 2024

Sankt Hans 2011 på Islands brygge

Af Michael Bonnevie

 

Vejrguderne var med os i år. Tidligere på dagen så vejret ikke alt for sjovt ud, men ud på aftenen klarede det heldigvis op, så Brygge beboerne kunne holde Sankt Hans på havnen.

Som beskrevet i et tidligere indlæg, så var jeg på Amager fælled tidligere på dagen, for at gå en tur og ikke mindst se om jeg kunne få nogle skud i kassen.

Jeg regnede som sagt ikke med at vejret holdt, men da det klarede op, så var det op på cyklen og afsted til bryggen for at se på bål. Vel ankommen til havnefronten, var der det sædvanlige menneskemylder. Måske var der en anelse færre fremmødte i år? men stemningen var stadigvæk lige høj.

Jeg kom heldigvis i tide til at se båltændingen. En politiker var i gang med sin båltale, men jeg kunne fornemme på folk at det gik lidt i selvsving. Den stakkels mand der skulle antænde bålet, stod med sin spritflaske, og fik skruet proppen af og på op til en snes gange, mens han så febrilsk på uret. Hver gang man troede at taleren var klar, så startede hun gud hjælpe mig forfra med en ny vinkel på indvandrerdebatten. Ikke et ondt ord om det, men når man får gratis taletid, så må man også lige stikke fingeren i jorden og lodde stemningen. Det gjorde hun ikke.. Til sidst begyndte folk at klappe for at få hende stoppet, så bålmanden smed en stik på brædderne, og det fik taleren til at stoppe 🙂

dsc_2221

Jeg gik derefter frem og tilbage på havnefronten og indsnusede stemningen, hvorefter jeg så stille trillede hjemad igen.

Om havneparken fra Wikipedia

Havneparken er en park på Islands Brygge mellem vejen Islands Brygge og kajkanten.

Den første del af parken blev anlagt efter pres fra lokale beboer grupper. I 1983-84 blev brugsretten til et areal på 10.000 m2 overdraget til lokalrådet. Dette område lå nærmest Langebro. I 1995 blev parken udvidet til det nuværende ca. 28.000 m2 store område.

Kulturhuset på Islands Brygge er en vigtig del af parken og kan findes ca. midt i parken. En anden vigtig del af Havneparken er Havnebadet, der ligger i vandet ud for den nordlige del af parken. Havnebadet blev åbnet som et midlertidig bad i 2002. Denne midlertidige konstruktion blev i 2003 sejlet til Fisketorvet og omdøbt til Copencabana. Det nuværende permanente havnebad kan huse ca. 600 badende.

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.