by Af LSC
En rejse gik til Sydslesvig
Det var en regnvejrsdag forleden. Jeg sad og havde just skænket aftenkaffen op. Der var ikke noget i TV-kassen, som lige vækkede min nysgerrighed; heller ikke på den ustandseligt rullende “Breaking News”-maskine – eller . . nåh nej – “TV2 News”; – hedder den. Denne evindelige strøm af katastrofer, ulykker, bebrejdelser og krav om undskyldninger m.m.m.; – –
‘ – – nå dem om det, men denne aften var jeg altså ikke i stemning til at sidde og blive negativt engageret, ophidset, fortørnet og vred over noget. Jeg trængte til at fokusere på noget positivt – og dejligt. Har du det ikke også sådan en gang i mellem?
Nuvel! – Derfor slukkede jeg for TV, og hentede boksen med USB-nøglerne, og fandt den nøgle, der rummer mit fotoarkiv, frem; – –
‘ – – og så frem med Pc’en, i med nøglen; – – og snart drog jeg af sted på erindringens vinger tilbage til en svunden tid; – til ungdommens dage, da jeg fartede Danmark – “og omegn” rundt med det gamle trofaste Agfa Silette-kamera i tasken og dens rem om nakken – klar til at ‘skyde’ et billede, når et motiv viste sig; – – –
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
‘ – – – på et tidspunkt når jeg så frem til en lille billedserie med titlen “Glimt fra Sydslesvig”.
Den har jeg næsten glemt. Men nu genser jeg de gamle billeder; – skønt er det; – minderne – åh ja, og jeg mærker, at en livgivende ro tager plads i mig; – og ved du hvad? – du, som læser med her i mit indslag i “Gamle dage”-sitet: Jeg vil spørge, om du vil med på min rejse, som jeg tog til Sydslesvig så langt tilbage som i sommeren 1968; – ja, det vil sige, jeg lover dig at undlade at rulle hele rejsen ud på din skærm nu; – men hér nøjes med et par få glimt.
Har du lyst? – Hvis “ja”, så kig med på disse fem fotos.
Her er jeg i byen Slesvig i bydelen, der kaldes Altstadt, og gaden er Stadtweg. Det hele “emmer” af ro og værdighed. Her synes en stemning af ro og tilfredshed at herske. Se de to ældre damer der med ryggen til mig spadserer på fortovet, som jeg står på. I dette sceneri har stress og jag ingen chance for at tage magten; – eller se over på fortovet på den anden side af den smalle gade! – Jeg tror, at vi ser en lille pige, der er ude at går tur med sin mormor, og som har fået øje på noget på noget spændende i det forretningsvindue, som de er ud for. – Jeg kan næsten høre hende sige: “Warte – Oma; ich möchte gern so eine Puppe haben – bitte”! Om hun fik overtalt mormor til at købe den dukke, ved jeg ikke!
Henne i Lange Strasse er der heller ikke meget trafik – og tilsvarende ingen by-“tummel og -larm”. Der må i øvrigt være en del at se i butiksvinduerne! – Jo, for se lidt længere fremme på fortovet; igen vækker en vindues-udstilling opmærksomhed – denne gang hos to veninder, kunne det være; jeg ved det ikke. I hvert fald er de tydeligvis så opslugt af det, de ser, at de slet ikke ænser den unge pige, der på sin cykel stryger tæt forbi bag dem.
Ovre i Süder Domstrasse er “provins-idyllen” total, vil jeg hævde. Gør lige holdt et øjeblik her, og ind-ånd sammen med mig den absolutte hygge – og afslapning – ved synet af denne sidegade, som den ligger her og har det godt i sommersolen.
Et af slagene i krigen i 1864 mellem Danmark på den ene side og Prøjsen og Østrig-Ungarn på den anden side var slaget ved Sankelmark, hvor danske og østrigske styrker tørnede sammen i voldsomme kampe. Idet Sønderjylland i mange år efter den krig var under prøjsisk styre – senere tysk, og efter 1. Verdenskrig igen blev dansk, så kom der i området, hvor så mange danske og østrigske soldater mistede liv og førlighed til at stå både et dansk og et østrigsk mindesmærke. – billedet her viser det danske.
Her ser du det østrigske mindesmærke for slaget ved Sankelmark.
Læg i øvrigt mærke til den – efter min mening – meget markante forskel i udtryksmåden, som de to værker hver for sig udstråler. Der er noget helt tydeligt “dansk” over det danske, og tilsvarende noget klart “tysk”-præget over det østrigske, – synes jeg.
Tak, fordi du så med
LSC
Ren nostalgi og bare dejligt, 1968, der er gået noget tid nu, men minderne fornægter sig ikke, bybillederne der står printet i erindringen fornægter sig heller ikke, ej heller Danmarks Historien, denne gang med `Sankelmark` historien, symboliseret ved dine Fotografier af de Krigsførende Nationers Mindesmærker, ovenpå alle historierne om Dybbøl i de forløbne måneder. Mindesmærkerne taler deres eget sprog og du har helt ret, det Prøjsiske islæt i det Østrigske Mindesmærke der troner bastant, omgivet af Kæder, modsat det Danske der i sin enkelthed og renhed forbliver Dansk i sit udtryk.
Sønderjylland har i sandhed sin egen Historie, din historie fra Slesvig med indtryk fra de gamle Gader, Stræder og Bygninger, der heldigvis for en stor dels vedkommende er bevaret med den gamle Brolægning intakt, er bare et dejligt spark til Hukommelsen med egne indtryk fra datiden…….
M.v.h. gb……..
Hej GB!
Jeg er glad for at læse din kommentar, hvoraf jeg kan se, at du kan følge mine tanker omkring dette, at et foto, sådan som jeg ser det, er langt mere end blot “et billede af et sted”; – det er ofte tillige – som på disse billeder – en åbning ind til en historie, en baggrund for liv og begivenheder, der udspiller sig – og har udspillet sig – på den “scene”, som er på fotoet.
At se på et foto på denne “udvidede” måde er for mig en kilde til glæde og ro, – og tit til en inspiration og nyt mod og kraft til tage fat på de nye opgaver, som dagligdagen løbende stiller foran os; – – eller skal jeg skrive problemer? – Nej, nu vil jeg bevare det optimistiske “snit”, som jeg indledte med at give denne tråd – og holde fast i ordet “opgaver”.
Herligt er det også, at du fanger en detalje, som jeg ikke selv nævnede i indlægget. Jeg tænker på brostenene !! – Ja, hvor har du ret. Lige netop dette, at man har bevaret dem, er jo med til at give rammerne i ens indre blik for, hvordan man har levet en hverdag her.
M.v.h. LSC