Af Michael Bonnevie
113 år! Så lang tid siden er det, at den lille plet på Amager, Islands Brygge opstod.
Jeg tager mig selv i, stadigvæk at tænke på Islands Brygge, som en lille velafgrænset enklave på Amager, -men Islands Brygge er ved at være rigtig stor, når man lægger de sideskud til, som i de sidste 15-20 år, er knopskudt udenom den ‘gamle’ bydel. Bryggens fødselsdag, som startede i 2004, på foranledning af blandt andet Sussie Paddison, fra Bryggens lokalarkiv, -har vokset sig stor og stærk, og besøgstallet ser ud til at være støt stigende.
I år ville jeg videofilme, i stedet for at fotografere, som jeg plejer. Der er altid en del udfordring ved at videofilme, og en af dem kan være, rystede optagelser. Jeg satte mig for at bygge et hjemmelavet Steadicam, da jeg ikke pt. har råd til at købe en Gimbal. En Gimbal er en elektronisk fætter, som sørger for at holde videokameraet stille, uanset om man står eller går. Den er på ønskelisten, men indtil videre, måtte jeg ty til noget hjemmebaks med en monopod, kontravægt og håndtag fra en malerrulle. Det fungerede nogenlunde, men specielt når man går, er det en udfordring at få glidende bevægelser.
Jeg har købt et variabelt ND filter, og som jeg sikkert har skrevet før, så er det næsten uundværligt, når man optager video. Nu har jeg mulighed for, at sætte Blænden på F3.5 for lav dybdeskarphed og Lukkerhastighed på 50 ms, hvilket er optimalt for alm. video. Jeg skulle bare sørge for at fokusere før skuddet, og stille lyset med ND filteret. Lettere kan det ikke være! Videoen er optaget med mit gamle Nikon D3200 med kitobjektiv. Det er det eneste objektiv jeg har, som har indbygget stabilisering, hvilket jeg havde brug for.
Video med kamera Gimbal
Herunder er videoen fra Bryggens fødselsdag!
One reply on “Islands Brygges 113 års fødselsdag”
Kære Admin, så har jeg knageme været til 113 års Fødselsdag !
En Gimbal som der er beskrevet har jeg nu aldrig hørt om, men med dit Udstyr, ser det nu heller ikke ud til at du ligefrem er i nød for at udvide dit eget sortiment ! Det er en rigtig dejlig Video du her har fået optaget, en Video der på bedste vis tager os med på Bryggen til en dejlig dag ………
En stor tak Admin….
M.v.h. g.b……..