Af Michael Bonnevie
Det er nok nogle, og måske endda de fleste der syntes at baggårde, specielt de gamle baggårde var grimme og grå.
Da jeg selv er vokset op i en tid hvor baggårdene endnu så ud som på billederne, så repræsenterer de for mig noget specielt og unikt.
Mine brødre og jeg boede på bryggen som små, og vi betragtede baggårdene som vores legeplads. Hvad var mere magisk end at lege i og på cykelskurene, og gå på jagt efter spændende sager i skralderummene.
Dengang kunne man også sagtens komme ind af samtlige døre i gårdene, og det indbød til at gå på opdagelse i kælderrum og lofter.
Desværre er det nu ikke længere muligt at komme ind i gårdene på Bryggen, da de er blevet aflåst. Det er heller ikke så spændende længere, da gårdene som regel er saneret med græsplæner, legestativer, træer og lignende. Noget der efter min mening har ødelagt charmen ved det oprindelige Bryggen.
Jeg kan sagtens se at det er at foretrække for folk der ikke har kendt til det oprindelige Bryggen, og for ny tilflyttere, men for mig at se, så havde jeg foretrukket det gammelkendte og charmerende rustikke Bryggen.
På det ene af billederne ser man en ældre herre stå ved skraldebøtterne. Da jeg fandt billedet troede jeg det var min Morfar, men efter nærmere overvejelser kan det ikke havde været ham, da der ikke var nogle træer i den gård hvor han boede.
3 replies on “Baggårde”
I min mormor og morfars gård på Islands Brygge, de boede i Isafjordsgade 5, hvor jeg og mine brødre og fætter Henrik fik utallige timer til at gå med at lege og udforske og også gerne undersøgte et uhyggeligt loftrum eller to, boede fru. Olsen – der var alle vi børns store skræk og rædsel.
For larmede man blot det mindste i gården. spillede fodbold eller lign., åbnede hun vinduet og råbte efter os, hvis hun da ikke kom farende ud af opgangen for at jage os væk.
Set i bakspejlet, var hun bare en gammel tosse, en enspænder, gårdens original, der i realiteten var ret harmløs – men for os, dengang, var hun farlig, en sand heks, man skulle vare sig for.
Blandt andet yndede fru. Olsen at rode i skraldespande efter ting og sager, og fandt hun noget spiseligt, tog hun også det – og flere gange har vi oppe fra mormor og morfars vindue set, når hun har spist direkte fra en skraldespand.
En dag, da vi var måske 10 – 12 år gamle, faldt vi over en gammel ostemad i gården, vi på underlig vis besluttede os for at “give til Fru. Olsen – ved at smide den på hendes dørmåtte.
Men det var godt nok farligt, så der måtte mange tilløb til – og mener endda også det var samme dag, en sur mand fra samme opgang kom stormende ned ad trappen for at få fingrene i os.
Men spændende, det var det sgu – dengang, på Bryggen, da solen altid skinnede og bydelen fortsat var et arbejderkvarter.
le franke
Så er vi bragt tilbage igen, til både Barndommen på 4. sal, de yngre år med egne børn i Gården, flytning, flytning og flere flytninger, bare en lidt større lejlighed hver gang, flere børn, den nære Familie om hjørnerne, vennerne i de andre Gårde og Opgange, Juletræskrigene med Stokkene fra gamle Juletræer, med Rødderne fra de andre Gårde, Tørrepladserne, Cykelskurene, Kælderskjul med kammeraterne, forretningernes baglokaler mod Gården, Miljøet, Mljøet, Miljøet, een gang Bryggeboer !!!!!!!!!
Update: Der er en venlig sjæl der har skrevet, at der rent faktisk var 2 træer i gården hvor min morfar boede. Jeg skriver i artiklen, at der ikke var træer i gården, men det er selvføgelig udfra hvad jeg selv har oplevet. Billedet må være fra før min tid, men er stadig usikker på om det rent faktisk er gården bagved Isafjordsgade 5? altså på den anden side af porcelænshuset?