Af Michael Bonnevie
Det var en dejlig dag idag, og solen skinnede fra en skyfri himmel..
Jeg gad ikke sidde inde, så derfor ville jeg gøre min “volden” vandring færdig, og gå turen på Christianshavns siden, hvilket jeg ikke havde gjort før.
Det var ikke specielt varmt, da det blæste en hel del. Jeg tror dog ikke det var minusgrader, da jeg ikke frøs synderlig meget om fingrene.
Volden er ikke så meget anderledes end den anden del af volden som jeg har kendt hele mit liv. Jeg blev dog lidt skuffet over at der ikke var så meget at se derovre som jeg havde regnet med. Jeg vandrede lidt rundt oppe på voldanlægget, og så da også en interessant gammel bygning. Så vidt jeg kunne se stod der noget om at det var nationalmuseet der ejede det? Jeg var fristet til at gå indenfor og lure, men desværre kostede det en 50,- og jeg havde ikke taget penge med..
Da jeg nåede til Christianias indgang ved volden, gik jeg ikke længere. Nok mest fordi volden snæver ind, og umiddelbart så jeg ikke noget videre interessant længere fremme.
Billedet herunder er fra rex.kb.dk
Om Københavns volde fra Wikipedia
Københavns volde omgav København fra middelalderen, til de blev sløjfet i 1850’erne. Voldene blev bygget som forsvarsværk mod belejrende hære. Efter udviklingen af effektive kanoner var voldenes forsvarsmæssige værdi tvivlsom, da fjenden kunne slå lejr udenfor voldene og bombardere byen. Dette skete bl.a. under Københavns bombardement i 1807. For at imødegå dette blev Københavns befæstning bygget fra 1880’erne som en forsvarsring med større afstand til det centrale København.
De første volde i København blev bygget allerede i middelalderen på Absalons tid. De omkransede udelukkende den ældste middelalderby, dvs. en strækning fra Vester Voldgade over Nørre Voldgade forbi nuværende Nørreport St. og så østpå igen langs Gothersgade. I starten var der sandsynligvis tale om jordvolde, der dog senere blev udbygget med en rigtig mur af sten.Bygning
Kort efter Christian IV’s kroning i 1596 påbegyndtes en større udbygning. Dette betød en modernisering af de eksisterende og en sløjfning af voldene langs Gothersgade. Den nye vold mod nord fortsatte nu fra Nørre Voldgade langs Øster Voldgade helt ud til Kastellet, der blev bygget i 1662-1664 under Frederik III. Voldene var fuldt udbyggede ved hans død i 1648.
Under Christian IV blev bydelen Christianshavn også anlagt, og denne bydels volde blev under efterfølgende konger udbygget.
Sløjfning
Da voldene havde mistet deres militære værdi med udviklingen af langtrækkende kanoner, og da København var ved at vokse ud over voldene, blev det i 1850’erne besluttet at sløjfe dem. Portene faldt i 1857 og ca. 15 år efter forsvandt voldene. Bygningen af et voldanlæg længere mod nord og vest kaldet Vest volden, gav mulighed for byens udvikling.
Tilbageværende volde
De mest markante rester fra voldene er Kastellet på Østerbro og Stadsgraven mellem Christianshavn og Amager. Rester af området umiddelbart foran voldene kan ligeledes ses i Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken og søen i Tivoli. Ved hjørnet af Vester og Nørre Voldgade står Jarmers Tårn bygget i starten af 1500-tallet.
Udgravninger til metrostationen ved Kongens Nytorv afdækkede rester af den første middelalderbymur.
2 replies on “Voldene, par deux”
Dejligt at se og ligesom dig se Volden for første gang fra den side, dejlige billeder, Ænderne syntes jeg at have set før, ellers ligner de nogle jeg så i Fælledparken.
Jo, en af ænderne er ganske rigtigt spottet i fælledparken 😀