Af Michael Bonnevie

 

I 1993 arbejdede jeg i Danmarks radio. Dengang lå DR i Gladsaxe, men for et par år siden flyttede de hele molevitten ud på Amager, lige over for Urbanplanen.

Da jeg selv har boet i Urbanplanen af 2 omgange, så var det på tide jeg fik kigget lidt på nybyggeriet. Jeg startede ud hvor Emil Holms kanal møder Njalsgade.

Allerede der er det svært at forstå hvor hurtigt det hele er skudt op derude.. Til højre for E.H kanal, ligger det gamle universitet i sit ræve røde kostume. Jeg kan ikke helt finde ud af om universitetet skal forblive, eller om det bliver revet ned for at give plads til andet? Pt. er der en del af den gamle bygning der stadigvæk står der, og andet er revet ned.

Selve turen langs kanalen er spændende, og der er en masse flot arkitektur. Jeg ved at en del af de bygninger der ligger derinde er kollegier, men om der også er alm. boliger er uvist?

dsc_2121

For enden af E.H kanal ligger DR. Et par store klodser som egentlig er ret u spændende. Jeg ville gerne indenfor og lure, men det må blive en anden gang.

Lidt om universitetet, fra Wikipedia.

Gamle KUA

De ældste, lave bygninger kaldes “gamle KUA” og er opført 1972-79. Komplekset er tegnet af Eva og Nils Koppel i brutalistisk og modernistisk stil og kaldtes oprindelig KUMUA (Københavns Universitets midlertidige udflytning til Amager). Det er bygget i billige materialer og standardelementer à 7,2 m bredde, da det var beregnet til at stå 5-10 år, hvorefter bygningerne eventuelt skulle udskibes som ulandsbistand eller ombygges til erhvervsformål. Grundplanen er opbygget som gange, der danner uregelmæssige firkanter. Etagerne er forbundet med separate trapperum. Lokalerne er nummereret efter trappenummer, etage og rum, f.eks. 18.2.173 (trappe 18, 1. sal, lokale 173). Indretningen bærer præg af 1970’ernes mørke farver og æstetik, og bygningen er ofte udskældt for at være upersonlig, forvirrende, have dårligt indeklima (og være afsides beliggende, før udviklingen af Ørestaden). I 1995 diskuterede man at flytte fakultetet til Kommunehospitalet, men det blev i stedet til Center for Sundhed og Samfund. Lektor (senere professor) i litteraturvidenskab Erik A. Nielsen skrev:

KUA er et sted, hvor ånd overhovedet ikke kan leve. Byggeriet er så åndsforladt som nogen bygning i kongeriget, hangarer og supermarkeder medregnet.. Enhver, der tilbagelægger en strækning igennem de uendelige gangarealer, vil: fyldes af en æstetisk ulyst, en tunghed i sjælen over en sådan monotoni og principiel grimhed. Enhver, der træder ind i et af undervisningslokalerne, der alle ligner hinanden til udmattelse, vil erfare, at disse omgivelser på samme tid er klang løse og støjende. Ikke bare er den fysiske lyd i rummene ydmygende, fordi den gør stemmer nøgne og slidte, men rummene mangler enhver overtone, som kan give undervisning, forelæsning og samtale flugt og fantasi.

KUA har dog også forskellige velholdte gårdhaver. Efter opførelsen af det “nye KUA” er nogle kvaliteter ved det gamle KUA blevet fremhævet og foreslået bevaret.

Bag det gamle KUA ligger også fire små pavilloner med undervisningslokaler.

Nye KUA

Mod øst er der opført nye bygninger i 2002, bygning 21-27, som kaldes “det nye KUA”, men fremover vil hedde KUA 1. Dette er en samling højere aflange, firkantede bygninger i beige sandsten. De er bygget op omkring en kanal fra Njalsgade, forbi Tietgenkollegiet og IT-Universitetet, som ender ved DR-byen og Karen Blixen-Parken. Indretningen er præget af åbne områder, store vinduesflader, rette vinkler og minimalistiske farver (sort, hvid og stål).

Det humanistiske fakultetsbibliotek, en afdeling af Det Kongelige Bibliotek, ligger i en nyopført bygning fra 2008 midt imellem det gamle og det nye KUA. Det lå tidligere på det gamle KUA.

En del af det gamle KUA mod Njalsgade, er nu nedrevet, og her opføres KUA 2, som beregnes færdigt i 2012.

Den tilbageværende del af “gamle KUA” skal sandsynligvis også nedrives og erstattes med KUA3, som skal stå færdigt i 2015. Her vil Det Teologiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet samt Datalogisk Institut få til huse. Disse institutioner ligger i dag i Indre By.

Relaterede fotos: