Af Michael Bonnevie
Den 20 Marts 2016, sov Anker Jørgensen stille ind.
Han havde haft et langt og fuldt liv, som passioneret Socialdemokrat, og fortaler for den lille mand på gulvet.
Min blog skal for så vidt muligt, være upolitisk, men nogle gange er det bare nødvendigt at drage politik ind i billedet, da det ellers kan være meget svært at beskrive en person eller situation, retfærdigt. Derfor vil der nok i nogen grad være politiske undertoner i indlægget.
Anker var ikke en jeg gik og tænkte på til dagligt, men han var i min bevidsthed, og kunne trækkes frem når man talte ægte Socialdemokrat. Jeg tænker selv, at han muligvis var den sidste af den gamle garde, hvor der ikke var tvivl om hans standpunkt og politiske synspunkter. Hvad Anker tænkte om hans gamle parti, og den højredrejning det har taget i de sidste mange år, er ikke til at vide, men set udefra, og med holdninger som er meget lig hans, i forhold til social skævvridning og uretfærdighed, så vil han givetvis rotere i graven, hver gang skruen bliver strammet, og højredrejningen får en omgang til.
I ‘gamle dage’ var det ok at være fattig eller uden for arbejdsmarkedet, for dengang havde mennesket i sig selv værdi, og man blev ikke set ned på, som en parasit i samfundet. I disse tider er det lige omvendt! Her bruger man pisken og guleroden, for holdningen er, at hvis man bare skærer dybt nok, og ind til benet, -så vil man gå ud og få sig et job. Hvordan det så i virkeligheden skal kunne lade sig gøre, er en helt anden sag, -i disse tider med billig udenlandsk arbejdskraft og stor arbejdsløshed.
Højredrejningen i samfundet er markant! og jeg tror slet ikke vi har set toppen af isbjerget endnu. Med fare for at påkalde mig alverdens ulykker, så vil jeg mene at, et parti som Liberal Alliance og i nogen grad, Dansk folkeparti, -er de virkelige parasitter i vores samfund. LA har overhovedet ikke føling med den del af Danmark som er sat udenfor ‘fællesskabet’
Fællesskabet er i denne ligning arbejdet, for man kan jo på ingen måde have livskvalitet, eller høre til, hvis ikke man bestrider et sådant? Jeg har fuld forståelse for, at arbejdet er det som får samfundet til at køre rundt, men har aldrig forstået, at arbejdet i sig selv skulle være et adelsmærke, som giver visse folk carte blanche til at nedgøre og marginalisere rigtig mange mennesker?
I LA praktiserer man den såkaldte omvendte Robin Hood, hvor man tager fra dem der intet har, og giver til dem med meget. Det er så Udansk som noget kan være!
Jeg vil ikke koge mere suppe på det ben, og vil i stedet koncentrere mig om Ankers mindehøjtidelighed på Christiansborg slotsplads.
Jeg havde siddet og set bisættelsen fra Bispebjerg kirke i tv, som for øvrigt var meget smuk,- og tænkte at jeg hellere måtte lægge vejen forbi Christiansborg slotsplads ved 18 tiden, da der ville være taler og sang til Ankers minde.
Det hele startede kl.18 præcis, hvor der blev spillet ‘Når jeg ser et rødt flag smælde’ efterfulgt af et par taler, af blandt andet formanden for Socialdemokraterne, -Mette Frederiksen. Derefter optrådte Dúné og Gnags mv..
Hele seancen blev efter ca. halvanden time, rundet af med ‘Når jeg ser et rødt flag smælde’ Denne gang a Capella.. Meget flot!
Her følger et par stemningsbilleder af forløbet.
Wikipedia om Anker Jørgensen
Anker Henrik Jørgensen (født 13. juli 1922 i København, død 20. marts 2016 sammesteds) var en dansk socialdemokratisk politiker, lagerarbejder og tidligere statsminister og udenrigsminister.
Anker Henrik Jørgensen blev født 13. juli 1922 i København som søn af kusk Johannes Albert Jørgensen og rengøringsdame Karen Marie Jørgensen. Allerede som toårig (1924) blev han faderløs og som femårig (1928) forældreløs, da først faderen og siden moderen begge døde af tuberkulose. Han voksede op hos sin faster, tobaksarbejderske Karla Marie Sofie Jacobsen (f.1890 – d.1975), og onkel, som var chauffør, på Christianshavn.
Han blev sat i Det Kongelige Opfostringshus og gik i skole til 7. klasse. Så var han arbejdsdreng, bud og lagerarbejder på FDB’s papirlager i Njalsgade på Islands Brygge, kun afbrudt af værnepligt. Han tog præliminæreksamen på aften kursus 1949.
Han blev gift 1948 med Ingrid Kvist Pedersen (f.1922 – d. 1997), datter af værkfører Søren Pedersen og hustru Krestine Pedersen fra Pindstrup på Djursland. Hun døde i 1997 af en form for muskelsvind (Amyotrofisk lateral sklerose), og siden da var Anker Jørgensen aktiv i støtten til Muskelsvindfonden.
Ingrid og Anker Jørgensen fik fire børn (heriblandt sønnen Peter), og parret boede hele deres liv i Sydhavnen. I begyndelsen af 2008 flyttede Anker Jørgensen på plejehjemmet Plejebo fra lejligheden på Borgbjergsvej nr. 1, hvor flere statsoverhoveder har lagt turen forbi 3. sal til venstre. Selv i sine år som statsminister sagde han nej tak til at bo på Marienborg, men blev boende i sin lejlighed. Anker Jørgensen sov stille ind 20. marts 2016 med sine nærmeste omkring sig. Han blev bisat 2. april fra Grundtvigs Kirke på Bispebjerg, og stedes til hvile ved sin hustrus grav på Vestre Kirkegård.
Uddrag af Ankers søns tale.
Han var Socialdemokraternes formand og danskernes statsminister. Men når han var hjemme på Borgbjergsvej i Sydhavnen, var han først og fremmest far.
– Selv midt i den værste politiske krise kunne du fuldstændig koble fra. På ti minutter havde du lagt Augustforliget bag dig, siger Anker Jørgensens yngste søn, Lars Jørgensen, i en tale ved sin fars bisættelse i Grundtvigs Kirke i København.
– Du var så utroligt dejligt nysgerrig og ville altid se, hvad der var bag det næste hjørne, siger Lars Jørgensen.
– Du havde det med at stikke af engang imellem, for du ville snakke med de almindelige mennesker. Du ville ikke bare sidde på plejehjemmet. “Jeg vil ud, jeg vil af sted”, sagde du.
– Far, få dage før du gik bort, besøgte jeg dig sammen med min familie. Én ting spurgte du om: Er I i bil? Selv da havde du lyst til at komme ud.
Anker Jørgensen blev i 1948 gift med Ingrid Kvist Pedersen, og parret fik fire børn.
– Da mor gik bort, sagde du “du var min kærlighed, og du var min bedste kammerat”. Det er det helt rigtige blik på kærligheden, synes jeg, siger Lars Jørgensen foran de 1300 fremmødte i Grundtvigs Kirke.
– Jeg tror ikke, at der er noget, når vi er døde. Men du skal vide, at du lever videre i vores tanker og i vores liv.
– Du havde evnen til at blive rørt. En kyniker var du ikke. Derfor glæder det mig, at du snart skal ligge ved siden af vores mor ved Det Røde Hav på Vestre Kirkegård.
6 replies on “Anker Jørgensen, den sidste rigtige Socialdemokrat”
Anker Jørgensen var en af årsagerne til, at jeg i en del år stemte Socialdemokratisk. Det stoppede da partiet gik væk fra at være “arbejdernes parti”. Siden har stemt på forskellige partier. Jeg “shopper rundt” som det vel hedder? 🙂
Så dog gerne en hel del politikere blev udskiftet omgående :). Ikke mere om politik herfra.
R.I.P. Anker.
Jeg mindes stadig det chok jeg fik da det forlød at Kennedy blev Skudt i Dallas og den følelse af afmagt overfor verden og de terrorangreb min verden blev udsat for, som nylig hjemvendt fra min skolegang i U.S.A….. Meget af samme følelse oplevede jeg da det blev meddelt at Anker Jørgensen var afgået ved Døden d. 20/3.-2016………..
Min Morfar var Tillidsmand i F.D.B. da Anker Jørgensen var Fællestillidsmand,og han var i øvrigt Socialdemokrat om en hals, hvilket som følge heraf også blev min overbevisning og leveregel i min egen karriere, både i F.D.B., på Soyakagefabrikken, i Lufthavnen og senere i det offentlige regi både som Arbejdsleder og som Tillidsmand. Jeg lærte som Lærling i et Konditori, hvad forskellen var på Arbejdere og Arbejdsgivere, som Opkræver i Politikens Boghandel og som Opvasker i 3. Kælder i Restaurant De Syv Nationer på Rådhuspladsen
med Kokke der konstant smed gryder med med fastbrændte madrester ned og hvor meget der skulle arbejdes 7 dage om Ugen med fri Personalekost og jeg lærte at Vaske Glas da Pigerne i 2. Kælder Strejkede og Jeg blev hentet op fra Grydeopvasken……..
I mit Hjerte er jeg Socialdemokrat efter Anker Jørgensens evigt gyldige opskrift. Selv har jeg gennem tiden snuset til Politik i mange former og har stadig en levende interesse i Samfundsforhold, hvor jeg ligesom Admin, sætter Spørgsmålstegn ved Nutidens leflen for den Liberale drejning af Samfundet, der uvægerligt vil føre til et Klasseopdelt Samfund, som jeg ville være meget ked af skulle være den Arv, det Anker Jørgensen`s Samfund overlod til de Højre Olrienterede efter sin afgang som Statsminister. En Arv der i tur har fået os udnævnt til verdens Lykkeligste og mest tilfredse Nation , Mindstelønnen, Efterlønnen, Dyrtidsreguleringen, den Daglige Arbejdstid, 5 Dages Ugen, Kontanthjælpen, Invalidepensionen, alt det der i dag er til diskussion og under Angreb, fra de selvsamme Arbejdere, der med deres Samfundsbetalte uddannelser og Høje Lønninger, presser de Små og kun ser Fremtiden i Skattelettelser for de der i forvejen har……………
Spørgsmålet er og må være, hvor er Arbejderne i dag, har de glemt deres herkomst og deres Slægters Historie, har de Skyklapper på overfor en undrende omverden,eller er forblindelsen til en Amerikanisering så omsiggribende, at man end ikke orker at se nøgternt på det Samfund og den elendighed `det` Samfund byder sine Undersåtter uden Arbejde og Midler……….. Jo jeg er stadig Socialdemokrat………. Nu Undersåt i Krigsførende Nation……….5 1/2 million mennesker med det 5. højeste Militær Budget og noget af det Højeste U Lands Budget i forhold til vores Indbyggertal………..
M.v.h. gb………
Jeg er vild med dette! Skriver selv meget om samme emner! (https://igamledanmark.wordpress.com/) Der synes virkelig at være gået noget politisk tabt siden “de gamle dage”, hvilket godt nok kan ærge mig.
Hej Mark, tak for ordene 🙂
Ja, uanset hvordan man vender og drejer det, så er det politiske landskab ændret i danmark, og ikke til det bedre. Snæversyn og egoisme syntes at være nøgleordet i disse dage..
I dag er det Langfredag, Langfredag er jo som bekendt i Bibelsk sammenhæng en Bitter dag, Bitterheden med dagen i dag, skal dog mere ses i Politisk sammenhæng, samtidigt med at jeg mindes det Bibelske, når jeg søger tilbage til `Anker Jørgensen`og hans virke, og mindes den Socialdemokratiske tidsalder med `Ham` !!! Dagens Demokratiske Arvegods løftes i dag af Mette Frederiksen som Formand for Social emokratiet, og i vores Neo-Liberalistiske tidsalder, syntes syntes det at være en `Sissyfos` opgave ! Jeg syntes derfor at det er sundt, at kaste blikket tilbage i Danmarks Historien og mindes `Anker`, samtidigt med at vi ser frem mod tiden der kommer.
` Mureren Thesfeya`, forsøger, som `Anker`, at løfte `den` opgave, det er at bringe de Social Demokratiske tanker tilbage på banen, hos den brede Befolkning, til denne opgave har han for nylig udgivet en Bog med Historiske tilbageblik :Lytter man til `Ham`, er Historien om `Anker` stadigt nærværende.
Skærtorsdag`s forræderiet ! Kan med nogen ret sammenlignes med `Anker`s`vellykkede forsøg på at løfte Arbejderklassen op, og sikre bunden af Samfundet ! Forsøget lykkedes, men forræderiet kom fra Arbejderne selv, man glemte sine egne, da man fik Hus, Bil og andre Velfærdsgoder, Fagforeningerne blev en Udgift man sparede væk,de Politiske manifestationer skubbet i baggrunden, Dansen om Guldkalven fik foretræde Liberalismen Blomstrede…….
Jeg frygter Påskedag i Bibelsk betydning, men ser frem mod Pinsen.. Jeg forstår de Neo-Liberale tanker, men forstår også frygten i befolkningen for den nye tidsalder, Nerverne der sidder uden på Tøjet overfor Teknologien, Robot Teknologien der vil koste Tusinde vis af Arbejdspladser, men iflg. Liberalister også skabe nye, hvis altså Uddannelsen er til stede ? Tænker på min Bedstefar der måtte drage fra Fyn til Byen, for at begynde som Havnearbejder, Daglejer,,tænker på udflytningen af Arbejdspladser, Indvandringen fra E.U., Flygttningesituationen, Migrationen,, Løntrykkeriet af samme årsag, kædereaktionerne i vores moderne tidsalder………….
Jeg ser frem til Pinsen, en ny tids opvågning, en moderne Opstandelse, hvor Dansen om Guldkalven ophører, hvor Danskerne besinder sig og kaster tankerne tilbage ! ! !
M.v.h. gb………..
Vi skriver år 2018, Påsken er overstået og tiden måske igen moden til at mindes Anker Jørgensen, dette sagt på baggrund af dagens forhandlinger på Arbejdsmarkedet, om Statens og Kommunernes kommende Overenskomster.
Fagforeningerne har, som overenskomsterne byder, varslet Strejker i mindre men slagkraftigt omfang, hvilket er blevet besvaret fra Statens side med en omfattende ( mere end 400,000 Stats og Kommunalt ansatte) Lock Out, der i skrivende stund er blevet udsat af Forligsmanden i foreløbigt 14 dage med mulighed for yderligere forlængelse !
D. 14/4-2017 skrev jeg en kommentar til Salig Anker Jørgensen, Arbejderklassen og Velfærds Samfundets forkæmper, da dagens situation minder mig om Anker og de tiltag Socialdemokratiet med ham i spidsen fik igennem, tiltag der igen-igen får mig til at se frem mod Pinsen og en ny tids opvågning, hvor Folket indser at Velfærds Samfundet er grundlagt på Demokrati og ligeværd, hensynet til den enkelte og et generelt Velfærd i en tid hvor Dansen om Guldkalven for mindretallet, ophører til fordel for det demokrati vores Velfærd er baseret på………….
Held og Lykke til os alle i Danmark, M.v.h. gb…………..