april 24, 2024

Historiske dage i Øksnehallen 2016

Af Michael Bonnevie

 

Historiske dage 2016, i Øksnehallen. Datoen var plottet ind, men som tiden gik, -skred planen, og jeg afskrev ideen om at tage afsted.

Søndag, på udstillingens sidste dag, ringede formanden for Islands Brygges lokalarkiv, og sagde at hun havde et par fribilletter til Historiske dage, hun ville af med, og da jeg alligevel skulle ud, så takkede jeg ja tak til billetterne. Kameraet blev gjort klar, og kl. 14.30 søndag, var vi på udstilling.

Historiske dage er en ny messe, som i 2015 slog dørene op for første gang, derfor er festivalen stadigvæk i sin vorden, -men det mærker man ikke! Jeg har været på en del messer og udstillinger, og Historiske dage kan snildt hamle op med de fleste. Her er alt fra levende udstillinger, med håndværkere som fremstiller alt imellem himmel og jord, til bog stande fyldt med historiske bøger og lekture. Der er foredragsholdere med stort publikum, historiske film, forlag, museer og historiske foreninger plus meget mere. Selvfølgelig er der også op til flere steder hvor man kan få lidt at spise eller drikke.

historiske-dage-1

Den eneste anke som jeg kan komme i tanke om, er den ulidelige varme i hallen. Jeg ved ikke hvorfor der var skruet så meget op for heden? Folk gik rundt og var røde i kammen, og som min ven Niels sagde, -man skulle tro at man var syg og havde feber.. Lidt køligere ville have været rigtig rart.

Det her motiv kunne jeg ikke stå for. Her ser vi en kunstner, der i tidstypisk tøj, står og maler smukke fugle.

historiske-dage-20

Noget af det der liver gevaldigt op på en udstilling, er når der bliver gjort noget ud af påklædning og ageren. Man kunne bare have valgt at lægge en pjece frem, -men det er anderledes spændende når man ved selvsyn kan se, hvordan en given periode kan have set ud.

Herunder ser vi et feltlazaret, som nok kan få det til at gyse i de fleste. De mange remedier på bordet vidner om, at det nok ikke har været specielt rart, det der har foregået..

historiske-dage-5

historiske-dage-10

Kvindekampen var også repræsenteret på messen. Kvinderne gik rundt med deres budskaber om frihed, lighed og søsterskab, og som man kan se, så var læbestiften ikke kun forbeholdt læberne, men også tænderne 😀

historiske-dage-32

Udstillingen handler ikke kun kun om en’ historisk periode eller begivenhed, så den Amerikanske borgerkrig mellem nord og syd, var også repræsenteret.

historiske-dage-24

Vi vandrede rundt på udstillingen en lille times tid, og gik derefter udenfor, hvor der også var noget at se på.

Ude på pladsen kunne man opleve anden verdenskrig og Nazismen tæt på. Her var der både flag med hagekors og SS uniformerede skuespillere. Vi faldt i snak med en gut, som fortalte os lidt om hvem de var, og hvorfor de var med på udstillingen.

Det viste sig, at de kom fra noget der hedder andelslandsbyen, som er et oplevelsescenter i Holbæk. Her kan man opleve lidt af hvert, blandt andet besættelsen af denne. Det er meget specielt at se folk spankulere rundt i nazi uniform, men man er også klar over at det kun er skuespil, og som sådan har en oplysende karakter.

historiske-dage-42

Herunder er manden vi talte med. Vi kom ind på hvordan folk reagerede på uniformen, og meningerne var mange. Desværre var der nogle som ikke kunne se, at det blot var oplysning og formidling, så der kunne komme mishagsytringer som, svin mv. Som han sagde, -min far var modstandsmand, og jeg har intet til fælles med den nazistiske tankegang og væremåde, men derfor kan man jo godt være med i et ‘skuespil’ uden at man skal svines til..

historiske-dage-43

historiske-dage-45

Jeg glæder mig allerede til næste år!

Fra historiske-dage.dk

Målet med Historiske Dage er at øge interessen i den brede befolkning for historien og dermed skabe øget bevidsthed om, hvem vi er, hvad der har formet os, og hvilke kræfter der påvirker os og skaber forandringer og udvikling.

På Historiske Dage samles historieinteresserede kulturforbrugere omkring aktuelle historiske temaer, foredrag, film og debatter (fra tre scener) og bliver inspireret af at opleve stande fra de mange museer, arkiver, forlag, medier, foreninger mv., der arbejder med og præsenterer historien på en spændende og tidssvarende måde.

I modsætning til andre historiefestivaler handler Historiske Dage ikke om én historisk periode eller begivenhed. Historiske Dage ønsker at tilbyde det bedste inden for formidlingen af historien i al sin mangfoldighed.

Link til Historiske dage 2017 her på bloggen

Link til historiske dage

 

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

One thought on “Historiske dage i Øksnehallen 2016

  1. Den var knageme et besøg værd ! Efter den imponerende Billedreportage er der kun een vej til næste år, Øsknehallen med udstillingen Historiske Dage…………… Bestemt min tur til næste år…………. Stor respekt til Arrangører og Medvirkende………
    M.v.h. gb………

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.