Af Michael Bonnevie

 

Så fik jeg min IPad, og tilmed den nye af slagsen, nemlig IPad2

Jeg har længe ønsket mig en IPad, men vidste ikke helt om jeg skulle vente til i dag, d. 25, og få det nyeste skud på tablet stammen. Jeg drog i Fona i Amagercentret, og regnede egentlig ikke med at jeg kunne få en pga. massivt fremmøde. Jeg var dog så heldig at være nummer 5 i køen, og det var endda en time før release kl. 17. Der gik ikke meget mere end en halv time, før køen blev fyldt godt op, og jeg tror der var imellem 25-30 forhåbningsfulde kunder lidt i 5.

ipad2 front

Da kl. blev 17, gik ekspedienterne i gang med køen fra en ende af, og jeg fik den sidste sorte 16 gb wi-fi de havde. Dvs. at utroligt mange måtte gå forgæves. De sagde at Mac kun havde kørt omkring 10 pct. af dem der var lovet til udgivelses dagen ud i butikkerne. Lidt heldig har man da lov at være 🙂

Jeg skriver dette indlæg på IPad-en og jeg må sige at det er en stor fornøjelse. Alt fungerer, og jeg glæder mig til at udforske dens muligheder de kommende dage. Jeg fik taget et par billeder i forretningen, men jeg kan ikke få dem overført fra kameraet førend i morgen.

Lidt update, her en dags tid efter.

Jeg er stadigvæk helt oppe at ringe over IPad-en 🙂 Jeg kender jo godt til måden den fungerer på, fra min ITouch, men der er alligevel en verden til forskel. Skærmen er den ene store ting jeg vil fremhæve. For hulen da, det er skønt endelig at kunne se hvad man laver i sin browser. Alting er meget mere overskueligt, og der er ingen tvivl om at siderne popper hurtigere frem. Hastigheden er også mærkbart bedre end i første generation IPad. Spillene kører som smurt, og der er absolut ingen problemer med at afvikle selv de mest krævende 3D spil. Lyden er nu til at holde ud at høre på uden hørebøffer. Det er også et stort plus i min bog..

Jeg fedter videre med IPad-en, og laver update på den når jeg finder frem til flere godter gemt i dyret 🙂

Billedet er fra macworld.com