Af Michael Bonnevie

 

Så er det nye år skudt ind, og heldigvis holdt vejret, og disen lettede.

Det var faktisk noget nær det perfekte vejr at skyde nytåret ind i, og jeg tænkte det kunne være sjovt at tage et par billeder af skytset. Den bedste måde at fange den slags på, er med lange lukketider..

Man må prøve sig lidt frem, og for mit vedkommende kørte jeg med lukketider på 5-8 sekunder.

Igen er det af stor vigtighed, at man holder kameraet helt stille. Den mindste bevægelse bliver opfanget af linsen, og billedet bliver uskarpt. Jeg har ikke noget stativ pt. så jeg valgte at holde kameraet fast på et plant underlag. En del af billederne måtte kasseres da jeg kom til at bevæge kameraet, men heldigvis blev de fleste ok.

Godt nytår 🙂

Fra Wikipedia

Nytårstalen

Christian 10. var den første danske konge der holdt en nytårstale for hele Danmark. Det skete d. 1/1 1941 og det foregik i radioen. Den første danske konge der ønskede Danmark et godt nytår i fjernsynet var Frederik 9., i 1958. Udsendelsen blev vist d. 31. december, og ikke d 1. januar, som der ellers var blevet tradition for i radioen.

Rådhusklokkerne

Det nye år starter ved det første slag, som rådhusklokkerne slår klokken 24, natten mellem d. 31. december og d. 1. januar. Københavns rådhus begyndte for første gang at ringe med klokkerne natten til d. 1. januar år 1900.

Nytårsaften uden fyrværkeri?

Efter år 1900 blev det almindeligt at fyre fyrværkeri af. Før hen var det kun soldater og jægere der skød op i luften for at markere årsskiftet. Dengang var det også skik at kaste med lertøj og potter på folks døre for at lave larm. En anden skik fra syd Jylland var at gå “mæ æ rummelpot (nytårsskik)”, som var en lerkrukke overdækket med svineblære.

Før år 1900 var det udelukkende adelen og kongehuset der fyrede fyrværkeri af, og dette kun ved festlige lejligheder. Efter år 1900 blev det mere udbredt at sælge fyrværkeri hos bl.a. tobakshandleren. Her taler vi ikke om det enorme sortiment vi kan få i dag, men i stedet såkaldte “grønne frøer” og “kinesiske pistoler”.

Internationalt

Skotterne kalder aftenen for Hogmanay, mens man i Tyskland og Israel bruger betegnelsen Silvester. Dette kommer fra pave Sylvester d. 1. som døde d. 31. januar år 315, og som nu er skytsengel for husdyrene og det nye år. I Australien, Argentina, Brasilien, Filippinerne, Grækenland, Mexico, New Zealand og Venezuela er nytårsaftensdag en officiel fridag. Dog er det ikke en helligdag i Danmark.

Relaterede fotos: