april 26, 2024

Bådtur i Københavns havn 2015

Af Michael Bonnevie

 

Den årlige bådtur i Københavns havn er veloverstået, og fremmødet var som sædvanlig stort. Udsigten til lettere regn og blæst, kunne ikke holde folk væk, og i år var jeg også at finde på turen.

Jeg sprang over sidste år, da vejret vist var endnu værre end i år.

Her et screenshot fra videoen, hvor vi ser Georg Stage ude ved Holmen.

Baadtur i havnen-16

Da jeg før har taget billeder af turen, så var det denne gang på tide at få lavet lidt video fra de vilde vover. Jeg havde taget min gode ven Niels med, og da jeg er medlem af Islands Brygges lokalarkiv, så havde vi sikret os pladser foran i det fri. Hmm, var det nu en god ide? Heldigvis regnede det ikke, men vi blev våde alligevel. Da det blæste en halv Pelikan, så var der en del skumsprøjt, og da vi sad forrest i det fri, så fik vi en del vand. Skidt pyt,- turen var rigtig god og informativ, og rigtig meget er sket i havnen siden sidst.

Udgangspunktet for turen, var som altid Islands Brygge, lige efter Kulturhuset. Vi sejlede kl. 14 og efter en kort præsentation af Sussie Paddison fra lokalarkivet, tog vores guide på turen over. Jeg husker ikke hans navn, men en stor tak til ham for hans store viden, og det vi så på vores vej!

Her ser vi Islands Brygge med Kulturhuset, og HOFOR der borer fjernvarmetunnel under havnen.

Baadtur i havnen-10

Vi sejlede først ud imod Sydhavnen, og vendte rundt derude, for at tage et smut ud til Slusen. Derefter sejlede vi tilbage igennem havnen, forbi Bryggen igen, og videre ud i Nordhavnen. Efter Papirøen sejlede vi bagom Holmen, og kom ud i Havneløbet cirka der hvor Fregatten Peder Skram ligger som museumsskib. Ude i Nordhavnen blæste det kraftigt, så vandet slog ind over dækket. Det gjaldt om at dukke sig når man så der kom en bølge 🙂

Efter at have sejlet lidt rundt i Nordhavnen, satte vi kursen tilbage, og ankom til Islands Bryggen kl. 16..

2 Herlige timer med en masse information og oplevelser. Glæder mig allerede til næste gang!

Da jeg kun filmede video, så er her ikke billeder, udover et par enkelte screenshots fra videoen.

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

2 thoughts on “Bådtur i Københavns havn 2015

  1. Hvilken dejlig Sejltur. Jeg har allerede gennemset Videoen to gange, og er `ved` at blive dus med Byen set fra Havnen. `Hvilken dejlig ny og inspirerende oplevelse`. Jeg skal virkelig koncentrere mig om hvor Båden befinder sig på turen, for at relatere til og føle mig hjemme igen, med de synsindtryk Sejlturen giver, med udbygningen af Byen mod Havnen og det forandringerne har betydet, for det billede jeg selv har gemt på nethinden af `min`Havn, som den tog sig ud i `Gamle Dage`, den Havn som jeg kendte den så godt………. Hvor blev jeg glad for billederne af den Gamle Sluse og de Gule Bygninger, der stadig kendetegner den Sydlige afslutning af Havneløbet, stedet hvor vi drenge cyklede ud og Fiskede, når det ikke var Langelinie med synet af Flådebasen,Kongeskibet og den travle trafik af Skibe gennem Broerne, der trak vores opmærksomhed. Ikke mindst var der jo også Badeanstalterne ved Langebro og Sukkerhuset, der også blev besøgt flittigt i Sommermånederne som et yndet tilflugtssted, hvor man i en Time, med et Farvet Bånd om Anklen, kunne Svømme rundt og se skibene Passere meget tæt ved, Langebro og Knippelsbro blive åbnet, og vinke til de Søfolk der sædvanligvis samledes ved Rælingen for at se ned på os, Frisvømmere i det den gang Ret Snavsede Vand i Industrihavnen, medens vi kiggede `meget højt op` på Rælingerne og på dem med deres exoiske udseende og fremmede Flag på Skibene……….

    Jeg glæder mig allerede til din næste Bådtur Admin. Tak skal du have for `denne`, med den dejlige Video du har produceret, der er en stor hjælp for mig, for at finde `Hjem igen`og føle mig `Hjemme` i min By, efeterhånden som Havnefronten bliver udbygget………..

    M.v.h. gb………

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.