Af Michael Bonnevie

 

Efter en tur hos min far på Østerbro, -slog jeg et smut indenom CPH skatepark i Fælledparken. Den nye betonpark blev indviet i 2011,  og jeg har desværre ikke set nærmere på den førend nu. Da jeg var dreng, skatede jeg også. Dengang var det en helt ny dille fra USA, så selvfølgelig var det noget vi unger tog til os.

Man kunne dengang stort set ikke købe skateboards, så hvad gjorde vi så, når vi også ville være med på dillen? Vi tog hjulene af nogle gamle rulleskøjter, og savede vores eget bræt på byggelegepladsen i Urbanplanen. Vi klistrede også et par stykker sandpapir på, så vi kunne stå fast. Det fungerede, men efter jeg fik mit første købe board, kunne jeg jo godt se og mærke der var en forskel..

dsc_0067

Jeg kørte i nogle år, men slet ikke på den måde som man ser de unge køre i dag. Dengang var det bare et spørgsmål om transport, og et par enkle tricks. Det man nu ser de unge udføre af stunt, var utænkeligt dengang. Jeg kunne sikkert stadigvæk køre på et skateboard uden at falde, men har ærlig talt ikke mod på det længere. Brækkede hofter, fingre mv. kan jeg godt undvære 🙂

dsc_0081

Det er helt sikkert nogle fantastiske faciliteter skaterne har fået i fælledparken, og jeg ville ønske jeg stadigvæk var teenager og fik den slags stillet til rådighed.

dsc_0061

Vis stort kort

Relaterede fotos: