Af Michael Bonnevie
Efter mit besøg på Tøjhusmuseet, var det oplagt lige at få kigget på Det kongelige biblioteks have, som ligger et stenkast fra museet, lige overfor trappen til folketinget.
At jeg ikke har været derinde før kan undre, men det var en ny og spændende oplevelse at se haven.
Først og fremmest er det en utrolig hyggelig have, hvor man kan sidde på bænke og nyde blomster og springvand, og skulle man have brug for noget at drikke, så er der tilmed en lille café
En lille oase midt i København
Tekstuddrag fra kk.dk
Engang kunne man sejle ind i Det Kongelige Biblioteks have, da stedet var Christian IV’s (1577-1648) krigshavn i 1600-tallet –
fortøjnings krogene til skibene kan stadig ses på muren for enden af haven.
I dag kan du nyde Bibliotekshaven, der blev anlagt i 1920, som en smuk og hyggelig grøn plet i Københavns indre med Rigsarkivet, Tøjhusmuseet, Det Kongelige Bibliotek og Provianthuset som naboer.
En otte meter høj, slank vandskulptur midt i haven, skabt af billedhuggeren Mogens Møller (f. 1934), sender højlydte kaskader af vand ned i bassinet nedenunder, mens Søren Kirkegaard ser forstenet til på afstand. Søjlen er et monument over bogen og det skrevne ord og er skænket af Ny Carlsberg fondet til Det Kongelige Bibliotek i anledning af opførelsen af bibliotekets tilbygning, Den Sorte Diamant, i 1999.
Relaterede fotos:
2 replies on “Det kongelige biblioteks have”
VANDHULLER ! RESTEPLADSER ! HVILESTEDER! MEDITATIVE ÅNDEHULLER!`!!!!!!!!!!
Byen er fuld af dem og afslapningen, efter en tur på Strøget og Indre By, finder ikke sit lige i de mange Grønne områder, og små lukkede enklaver, der bare skal findes og udnyttes…
Tak til Admin, for det nyeste tiltag og perlerækken af billeder, der tjener til inspiration for vandrene Sjæle, der også nyder friheden til fordybelse og stilheden, i midten af `Den Gamle By`.
m.v.h. gb.
Det er skønt, at der selv midt i en storby som København er plads til et “åndehul” som dette sted – en plads, hvor der kan udøves lidt tid for eftertænksomhed. Jeg har det med at fanges af detaljen i helheden; og det betyder, at jeg her hæfter mig ved den aldeles skønne konstruktion af en lampe. Den vi ser på billede nr. “0099”.
Jamen, er det ikke fascinerende, at noget så “hverdagsagtigt” som en have- eller parklampe kan udformes så kunstnerisk. Det synes jeg.
m.v.h. LSC