Af Michael Bonnevie

 

I går var der Køretøjer ved Kløvermarken, hvilket jeg selvfølgelig havde glædet mig til. Desværre blev arrangementet udsat for vejrets luner, i form af regn og temperaturer i den lavere ende for årstiden.

Jeg gik og lurede på vejrudsigten, for at finde et egnet tidspunkt uden alt for meget regn. Tidspunktet dukkede aldrig op, så jeg besluttede mig for at køre, og lod regn være regn! Heldigvis ligger Kløvermarken ikke så langt fra hvor jeg bor, så efter en små 10 minutter, var jeg fremme. Ikke gennemblødt, men pænt våd. Jeg var dog tæt på at vende om, da jeg kom til Kløvermarken, for jeg ikke kunne se en eneste bil? Nu hedder det jo, Køretøjer ved Kløvermarken, og ikke Køretøjer på Kløvermarken, hvilket var gået lige hen over hovedet på mig. Det var ikke på Kløvermarken, men ved siden af Kløvermarken, i et område jeg ikke havde været før.

Da jeg kom frem, kunne jeg godt fornemme, at der var mange der ikke var dukket op pga. vejret, hvilket er en skam! Der var dog stadigvæk en del lækre biler og motorcykler, så dem måtte jeg i gang med at forevige. Jeg måtte skynde mig, for mens jeg gik rundt derovre, var der flere biler der kørte. Det var sikkert blevet for surt at stå derovre, uden det helt store fremmøde, mens regnen silede ned..

Mit kamera skal helst ikke have for meget vand, så jeg brugte de få ophold i vejret, til at tage nogle hurtige billeder, hvorefter jeg dækkede kameraet over med noget stof. Billederne er skudt med mit Nikon D600 med Sigma 35mm Art optik.

Link til Køretøjer ved Kløvermarken på Facebook

Koeretoejer ved Kloevermarken-7

Koeretoejer ved Kloevermarken-8

Koeretoejer ved Kloevermarken-13

Koeretoejer ved Kloevermarken-16

Koeretoejer ved Kloevermarken-28

Koeretoejer ved Kloevermarken-26

Relaterede fotos: