Af Michael Bonnevie
I kraft af mit medlemskab af Islands Brygges lokalhistoriske forening og arkiv, har jeg mulighed for at dykke ned i et meget omfattende billedarkiv, fra Bryggens over 100 årige historie..
Det er utroligt fascinerende og spændende at se de mange gamle billeder igennem, og gense nogle af de mennesker man er stødt på, og butikker man har handlet i, under sin opvækst på Bryggen.
Billederne i dette indlæg tilhører arkivet, og må kun bruges hvis man husker at kreditere “Islands Brygges Lokalhistoriske forening og arkiv” og meget gerne linker til deres hjemmeside
Anti Brugsen som lå på hjørnet af Isafjordsgade og Egilsgade. Senere flyttede blandt andet Ritas kælder ind i lokalerne
“Institutionen” Arthur Thiim og søn på hjørnet af Njalsgade og Isafjordsgade. En af de sidste “gamle” forretninger der var tilbage på Bryggen. Her har jeg købt mange underlige ting og sager, som blev fundet frem fra de utallige skuffer og opbevaringssteder i forretningen.
Bikuben på Hjørnet af Njalsgade og Thorshavnsgade. Her kom jeg ofte, da jeg gik ærinder for min mormor og morfar, som havde konto i banken.
Boutigue Michelle som vistnok lå i Njalsgade ved siden af Njalfoto.
Brdr. Sørensens bager på hjørnet af Leifsgade og Egilsgade. Det var vores lokale bager, da vi boede lige ved siden af i Njalsgade. Min far stod i tidernes morgen i lære i bageriet, men fik aldrig fuldført uddannelsen.
Brugsen på hjørnet af Njalsgade og Thorshavnsgade. Dengang da vi var børn, var det en yndet beskæftigelse at vælte de store stakke med toiletruller der var stablet op af vinduerne inde i butikken. Man skulle bare skubbe lidt til vinduet, hvorefter rullerne lagde sig i nydelige bunker på gulvet..
Bryggens konfekture i Egilsgade. Det er et sted jeg husker tilbage på med glæde 🙂 Utallige softices og papirsposer med slik er handlet dernede.
Bryggens loppetorv, forenden af Isafjordsgade, ved siden af kirken. Før loppetorvet var der blandt andet bager i butikken.
Bryggens sko. Jeg mener at huske at den lå i Egilsgade?
Butikken med de mange varer i Gunløgsgade
Bryggens Video i Thorshavnsgade. Her lå blandt andet Malou blomster mv.
Cykelforretningen på hjørnet af Gunløgsgade og Isafjordsgade.
Danske Bank i Leifsgade. Her ligger der nu et Pizzeria.
Flydende brændsel, i Gunløgsgade, -tæt på Isafjordsgade.
Frimanns bageri i bunden af Leifsgade
Endnu en af de mange steder hvor man kunne købe fyringsolie. Jeg mener det er Gunløgsgade, overfor legepladsen.
Ejlert Pedersen, Aut. gas og vandmester. Gade ?
Kolonial-Magasin og Kaffe Handel på hjørnet af Leifsgade og Egilsgade. Senere var her teltudlejning og cafe.
Bageriet Grand i Isafjordsgade. Her købte min mormor og morfar deres brød.
Grøntforretningen på hjørnet af Njalsgade og Leifsgade. I dag ligger der en cykelforretning. Det var her vi hentede vores petroleum, da vi boede lige overfor.
Haraldsborg på Islands Brygge. En af de mange bodegaer i bydelen.
Herremagasinet i Thorshavnsgade. Her fik mine brødre og jeg vores tøj. En af de ting jeg husker er, at de altid trak gardinet fra når man prøvede tøj. Uanset hvor hurtigt man prøvede at få bukserne af eller på, kunne man være sikker på at prøverums gardinet blev trukket fra, inden bukserne var oppe. Der stod man så i bar r.. og viklers 😀
Hos Inge i Isafjordsgade. Her købte vi cerutter til morfar og cigaretter til mormor. Et hyggeligt sted 🙂
Irma i Njalsgade. Jeg mener at der nu er en Super brugs i lokalerne.
Isbjørnen i Reykjavikgade.
Lovenborg Foto på Islands Brygge. Det var dengang man holdt på formerne og bar kittel.
Malou blomster i Thorshavnsgade.
Model & Hobby. Formanden for Islands Brygges lokalarkiv, Sussie,- overtog med sine søskende butikken, da den var flyttet til Frederiksborggade. Læs historien her
Njal Foto på hjørnet af Njalsgade og Isafjordsgade. Her har jeg trykket næsen flad mange gange. Det var her, min lidenskab for fotografi blev grundlagt. For øvrigt rigtig flinke mennesker med en fantastisk service.
Farvehandlen O Nørbys eft. på hjørnet af Isafjordsgade og Egilsgade. Jeg elskede den butik, da det var der vi børn købte krudt op til nytår.
Ostehuset I Isafjordsgade. Det var her bageriet Grand også lå..
Porcelænshuset på hjørnet af Egilsgade og Isafjordsgade. Her står indehaveren Knud og passer på forretningen. Porcelænshuset var noget særligt, ikke mindst fordi de delte opgang med min Mormor og Morfar. Når det var jul på Bryggen, så gjorde Porcelænshuset som regel en dyd ud af udsmykningen, med nisselandskab og modeltog. Virkelig noget vi unger elskede. Lokalerne over butikken, husede dengang, Christianshavns oplagspladsers kontor. I ‘gamle’ dage, kunne min mormor og morfar gå en etage ned, og betale huslejen kontant ved skranken 🙂
Bryggens møbler i Gunløgsgade 39-41.
Rubens og slagteren. Jeg mener de lå i Leifsgade.
Salon Bernhard Erik i Njalsgade. Det var min morfars frisør.
Ostehuset igen. Her ser vi personalet, – og næste billede er inde fra butikken med kig til Njalfoto.
Alice og Per Tofts Frikøb marked i Egilsgade. De er her endnu!
Torvehallen i Njalsgade, forenden af Thorshavnsgade.
Her er vi nede i Vitamin Kælderen, som lå i Isafjordsgade/Gunløgsgade. En helt speciel atmosfære som jeg husker det.
Her ser vi ejeren Ole.
Fogra Foto i Egilsgade. Stedet hvor min far og mor fik taget deres bryllupsbillede.
Sæbehuset i Egilsgade. Her ligger der nu et hotel.
Købmand Andersen i Snorresgade 1.
Fiskeforretningen på hjørnet af Leifsgade og Gunløgsgade. Her havde de levende ål i et stort kar. Lugten i butikken og de sprællende ål, var dengang noget utrygt 🙂
Cykelbutikken på hjørnet af Gunløgsgade og Isafjordsgade. Billedet er taget fra min mormor og morfars altan i Isafjordsgade 5. Billedet herunder, er senere blevet brugt i en Mikkel Kessler dokumentar.
Gas-Vand -Sanitet V.A Martinsen i Gunløgsgade. På billedet ses min far og min storebror. Jeg sidder i barnevognen, lige uden for billedet..
Chris. Det kunne se ud til at være på hjørnet af Leifsgade og Bergthorasgade, hvor der pt. ligger et vaskeri.
Esso tanken i Isafjordsgade.
Vin og tobak , Frisør, og Mejeri på Artillerivej.
Islands Brygge Apotek ved Langebro.
Jeg vil opdatere siden, lige så snart der kommer nye billeder til.
20 replies on “Butikker på Bryggen-dengang”
AK JA ! Tilbage igen fra en drømmerejse, selv om jeg er em hel generation ældre, genkender jeg så udmærket
stederne, de fleste af Butikkerne er nye, ligeledes er enkelte af Husene, Bergthora Biografen med Fire forestillingen og F.D.B.`s Hovedsæde med Varehuset Anva er væk, Havnen er totalt forandret, fra Industrihavn, til Leisure område og Luksus Boliger, alt er forandret, men Islands Brygge har, på trods af det overordnede karakterskift, bevaret sin sjæl og genkendelighed, Artellerivej uden Kasernen, Skolestien nu med Universitet på en forlængelse af Njalsgade, fortrænger ikke Brygge minderne, men starter en Drømmerejse, tilbage til `den gang`, de forretninger jeg selv oplevede, de mennesker jeg var der med, AK JA……….. Jeg drømmer stadig………..
M.v.h. gb.
Dejlige nostalgiske billeder, fra en nu svunden tid. Idag er Bryggen jo ødelagt, med alle de underlige nye beboelsesejendomme, der forefindes der idag (2014).
Jeg mener, at Bryggen på alle måder ændrede karakter, efter medborgerhuset Gimle blev jævnet med jorden.
Gimle var helt sikkert et skønt sted, og et frirum for mange mennesker på bryggen, dengang. Jeg kom der ofte, og jeg ærgrede mig over nedrivningen. Jeg kan nu meget godt lide det nye Kulturhus på havnen, og kommer der ofte, da jeg er medlem af bestyrelsen i Islands Brygges lokalarkiv, der har til huse dernede..
Meget af karakter ændringen på Bryggen, er efter min mening, de undenoms aktiviteter der i disse år præger Islands Brygge, i form af nybyggerier mv. Selve kernen af Bryggen er forholdsvis uændret (sådan da)
Hvor blev ANVA af ? Stormagasinet der var Bryggens Stolthed ? Med mellemrum ser jeg stadig Billederne igennem, men Brugsen på hjørnet af Njalsgade tegner ikke mit barndomsbillede af Bryggen, med F.D.B., `Fællesforeningen for Danmark`s Brugsforeninger`, Hovedkvarteret på Islands Brygge og Stormagasinet Anva. Det svarer til at glemme Tilskærenes Magasin, med Saksen der Klippede, på hjørnet af Rådhuspladsen, ud for Lurblæserne på Vester Voldgade, eller Crome og Goldsmidt på Strøget, der selv om vi ikke havde råd til at handle der, var der alligevel, steder vi passerede med Ærefrygt, Dørmænd i deres flotte Uniformer, der truende stod der, medens vi skævede ind i de forjættede lokaliteter. Der var selvfølgelig også både Magasin og Illum, historierne om Wessel og Wett og deres entreprenante fremfærd, Hotellet D´Angleterre på Kgs. Nytorv. Byen var så Stor så Stor, så mangfoldig og også levende. Vi havde Bryggen, Broen og Fælleden adskilte os fra det pulveriserende liv, Havnen gav os resten af Verden, Bryggens Herremagasin og Bikuben, med de mange Bække små, der i tidens løb blev til en del af et andet lukket land, Danske Bank, med en Flod der skyllede resten væk. Det var vores verden, Bryggens Herremagasin, stedet at handle, de andre steder var Sporen, Sporen der gav `Bisselæder` i Sålerne, efter Cykler, Knallerter, Motorcykler, Parcelhuse og alle andre af livet`s goder, vi som gennemsnitlige Bryggeboere var Økonomisk afskåret fra, men drømte om (i det skjulte), at få del i !!!!!!!!! Vi havde ANVA, men kom der ikke, det var for dyrt og exklusivt, men det var der!!!!!!!!
M.v.h. gb…….
Hånden på hjertet!
ANVA hørte aldrig rigtigt hjemme blandt bryggeboerne. Det var vist kun ved særlige gavekøb, at folk vovede sig derind.
(Der var jo ingen dividende at hente, ha-ha).
ANVA gik bedre inde i City i Scala-bygningen, hvor der var langt flere turister og strøgkunder. Men den lukkede også efter mange
års underskud.
FDB/Coop har altid været utroligt længe om at indse, at en forretning ikke går godt.
Jeg tror aldrig en bydel i København er blevet domineret i den grad, som FDB, der nærmest monopoliserede Bryggen.
gb!
Du må være lidt mere specifik mht. FDBs mange virksomheder på Bryggen.
Venligst Poul
Der var jo også marskandiseren “Gamle Ting og Sager”, Thorshavnsgade 20. Åbnede vist nok i 1989. Ved nogen mere præcist hvornår ? Og hvornår den lukkede ?
Nu jeg er i gang med at tale om marskandisere på Bryggen, så kommer jeg også til at tænke på, at der allerede i 1982 i en kælder i Thorshavnsgade var en venlig en af slagsen i et lille kælderlokale. Han havde åbent nogle dage om ugen om eftermiddagen. Kan nogen huske hvad butikken hed, hvornår den åbnede og hvornår den lukkede ?
Jeg husker svagt den første marskandiser du omtaler, men hvad den hed kan jeg ikke huske. Jeg kender en der givet ved det, så hende vil jeg spørge ved lejlighed.
Den eneste marskandiser jeg husker tydeligt, var den der lå ved siden af kirken, forenden af Isafjordsgade,- hvor der engang var bager..
Mht. marskandisere i Thorshavnsgade kan jeg måske hjælpe:
I nr. 4 åbnede i kælderen en marskandiser i 1973 v/Erik Hansen. Efter 5 år skiftede den ejer og lukkede 1983.
I 1970erne lå også en antikvarboghandler i nr, 20.
Da Bryggens Herremagasin lukkede i midt 1990erne – og stod tom i længere tid – åbnede “Gamle ting og sager”.
Denne holdt dog kun i få år.
Den eneste marskandiser på Bryggen, der holdt i mange år, var Bryggens Loppetorv i de gamle barakbygninger i Halfdansgade.
Venligst Poul
Tusind tak for svaret! 🙂 Den i Halfdansgade kendte jeg godt, men den anden i Thorshavnsgade er svedt ud..
Jeg glemte jo Jantik, der åbnedes af bryggedrengen Jan Strømsted i 2002. Den holdt ca. 10 år med begrænset åbningstid og
“efter aftale” i kælderen 26 (utroligt så mange forskellige forretninger, der har ligget på dette erhvervslejemål).
Thorshavnsgade var jo ikke den store forretningsgade, og de fleste butikker lå ved stoppestedet og nede ved Njalsgade.
Vi kom kun mellem Amager Boulevard og Reykjavikgade i Bryggens Herremagasin, hvor der altid var moderne beklædning
og beleven betjening.
Jeg har aldrig set et postkort fra Thorshavnsgade men kun private fotos fra bænken med gamle tanter på solsiden op mod
Geværfabrikken.
Mht. Bryggens Loppetorv.
Den begyndte i en barakbygning på Artillerivej overfor Halfdansgade (i dag indgang til Amager Fælled).
Ejeren havde kronede dage, da alle skraldevognene skulle passere hans forretning, og tit standsede for at falbyde deres mange
gamle møbler og indbo (husk 60erne, hvor køb-nyt-og-smid-væk-kulturen begyndte).
Fotoet af trafikuheldet v/bageren i “bunden” af Leifsgade husker jeg godt. Der skete jo en del sammenstød i gaderne omkring
“den lille legeplads”, da mange bilister havde glemt alt om højrevigepligt. I dag er der både tavler, hajtænder og stillegader,
så ulykker er blevet sjældne. Bager Frimann bagte selv sit brød, hvilket var normalt dengang. De to seneste lejere har kun
haft brødudsalg, så det er snart længe siden, at der har været brug for de sidste overlevende skorsten på ejendommen.
Sjovt, det er først nu jeg ser, at det må være et trafikuheld, som du skriver..
Har du nogen ide om hvad der har ligget på adressen Egilsgade 22?
Jeg har en polet med “Ejendomskontoret, Egilsgade 22” indslået og det forlyder der muligvis har været fængsel?
Hej Jørn!
Har aldrig hørt om et fængsel i Egilsgade, eller endsige Bryggen? Men jeg tager spørgsmålet videre til lokalarkivet, så må vi se..
Mvh
Michael
Hej Jørn
Har nu spurgt Sussie Paddison fra lokalarkivet, og hun siger, at der ikke lå et fængsel men ejendomsselskabet Christianshavns oplags lager og senere Norden som lå i Egilsgade 22. Hun spørger endvidere, om du kunne tænke dig at donere poletten til lokalarkivet?
Som jeg husker det, havde Christianshavn’s oplagspladser kontor der i bunden af 80’erne og der blev man skrevet op på venteliste i “extern” og “bryggebørn”..
Sjovt som der slet ikke er noget fra Bergthorasgade. Var der slet ingen butikker i den?
Hej Peter!
Jo, der var forretninger i Bergthorasgade, men de fleste har nok ligget på hjørnerne, såsom vaskeriet og kiosken ved Isafjordsgade og pizzariaet ved legepladsen og Leifsgade.. Stykket overfor legepladsen, har såvidt jeg ved ingen forretningslokaler, og ned mod Artillerivej, er der kun et enkelt lokale hvor der kunne have været forretning. Muligvis har der været noget tilbage i tiden, men umiddelbart ikke den store forretningsgade..